En forsikringsordning skal lette de mindre virksomheders udgifter ved at have en medarbejder på barselsorlov. Det mener Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, der er stærk modstander af en tvungen, central barselsfond. Fonden skulle udligne byrden mellem brancher, der har mange og få kvindelige ansatte. Kan ikke lide tvang »Vi bryder os ikke om tvang. Det optimale er, at arbejdsmarkedets parter selv finder en løsning i overenskomsterne, men et godt alternativ er en frivillig forsikringsordning for de mindre virksomheder. For dem kan det være risikabelt at ansætte kvinder i den fødedygtige alder«, siger Steen A. Rasmussen, direktør i FA. Barselsforsikringen skulle, foreslår FA, lægge sig op ad den forsikringsmodel for udgifterne til medarbejderes sygefravær, som kendes i dag. Her betaler staten 30 procent af præmien, mens arbejdsgiveren bidrager med 0,88 procent af sin lønsum. Dansk Handel & Service ikke begejstret I arbejdsgiverforeningen Dansk Handel & Service, hvis medlemmer netop fortrinsvis er små virksomheder - og ofte med flest kvindelige ansatte - er direktør Søren B. Henriksen ikke umiddelbart begejstret for forslaget om en forsikring. »Det er rigtigt, at der skal findes en samlet løsning på tværs af brancher, hvis ikke barselsreglerne skal ende med at skade ligestillingen. Men jeg er ikke sikker på, at forsikring er vejen frem - der er i hvert fald ingen, der skal tjene på det her problem«, fastslår han. De radikale er fortalere for en tvungen, central barselsfond, men arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen ser, siger han, konstruktivt på alle forslag. »Men jeg er skeptisk over for en frivillig forsikring. Den vil mangle det solidariske præg, fordi ikke alle vil være med, og så bliver præmien høj. Og hvor meget kommer staten så reelt til at skulle betale for at drive forsikringen?«, lyder spørgsmålet fra Anders Samuelsen, der helst ser, at arbejdsmarkedets parter selv finder en løsning under de kommende overenskomstforhandlinger. Flere fonde måske en løsning Det håb deler Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand i LO. »Måske er løsningen, at man opretter flere barselsfonde, der tager hensyn til branchernes forskellighed. Med hensyn til en forsikringsordning, så har vi ikke særlige følelser for, hvordan arbejdsgiverne udligner udgifterne indbyrdes - bare der bliver gjort noget, så kvinderne ikke betragtes som en mindre attraktiv arbejdskraft«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























