SiD vil alligevel ikke have noget at gøre med det dansk-portugisiske byggefirma Davide & Knud, efter Politiken har afsløret, at firmaet bruger underbetalt portugisisk arbejdskraft på en række prestigebyggerier i København. Selskabet er underleverandør til det SiD-ejede entreprenørselskab J&B Entreprise, der et hovedentreprenør på udbygningen af Codans hovedsæde i København. »Det er ikke til at bære. Derfor har jeg fredag morgen, meddelt den administrerende direktør i J&B, at samarbejdet med det nævnte firma med øjeblikkelig virkning stopper«, siger John Larsen, der er gruppeformand for SiD's bygningsgruppe og medlem af SiDj's hovedbestyrelse i en pressemeddelelse. Samarbejdet er stoppet øjeblikketligt Den administrerende direktør J&B Entreprise bekræfter overfor Politiken, at samarbejdet med de portugisiske arbejdere er stoppet med øjeblikkelig virkning. »Det er klart vi har stoppet samarbejdet. Vi kan ikke have arbejdere på danske arbejdspladser, der underbetaler sine ansatte«, siger den administrerende direktør i J&B Entreprise, Preben M. Christensen. Beslutningen er taget, efter at Politiken har afsløret, at firmaet leverer billige portugisiske arbejdere til udbygningen af Codans hovedsæde i København. På Codan Hus hedder hovedentreprenøren J&B Entreprise, hvor SiD ejer 49,96 procent af aktierne. Kovending fra Sid I går var John Larsen, der også er bestyrelsesformand i J&B Entreprise, ikke villig til umiddelbart at stoppe samarbejdet med det dansk-portugisiske selskab. Hvad siger du til, at J&B Entreprise har en samarbejdspartner, der underbetaler sine ansatte? »Så vidt jeg er informeret, er det, du taler om, en verserende sag. Selvfølgelig skal der være orden i tingene. Vi aftaler med underentreprenøren, at de ansatte skal være beskæftigede medlemmer af et forbund under LO, og at overenskomsten skal overholdes. Men det fagretslige system samler op på den her sag«, siger John Larsen i dagens udgave af Politiken. Men i dag har SiD foretaget en kovending i sagen. »Det viser sig nu, at vi ikke har kunnet få adgang til at se lønsedler. Jeg har tillid til de informationer, som Politiken viderebringer, så må jeg konstatere, at firmaet ikke efterlever danske overenskomster. Derfor slutter samarbejdet«, siger John Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























