Med skattefolk bag skranken koster det over 15 gange mere at registrere en virksomhed, end det gør med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens folk. Staten kan spare op mod 50 millioner skattekroner om året på at flytte opgaven væk fra Told & Skat, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Stor prisforskel Ministeriets budgetanalyse viser, at det kun koster 64 kroner i arbejdstid at registrere et nyt selskab i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Hvis embedsmændene i Told & Skat skal ordne samme arbejde, koster det 978 kroner. »Finansministeriet har produceret en budgetanalyse, og den viser, at vi er væsentligt billigere end Told & Skat. Det skyldes, at vi gennem de sidste 5-6 år har gjort alle vores arbejdsgange digitale«, siger Betina Hagerup, vicedirektør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Besparelse på 50 mio. kr. I dag skal en murer, tømrer eller anden iværksætter henvende sig både hos skattemyndighederne og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis han ville drive sin forretning som et aktieselskab eller anpartsselskab. Fra 2004 skal han - eller hans advokat - kun henvende sig ét sted for at oprette det nye selskab. Enten over internettet - på www.virk.dk - eller hos damen ved skranken i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved at lægge opgaverne over i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sparer staten op mod 50 millioner kroner om året, når systemet er kommet op at køre. Hvert år fødes ca. 14.000 nye selskaber, og man forventer, at op mod 6.000 af dem bliver tastet direkte ind på den offentlige hjemmeside. Skatteudvalgsformand: Priser kan ikke sammenlignes Den socialdemokratiske formand for Folketingets Skatteudvalg, Jens Peter Vernersen, mener ikke, at man kan sammenligne priserne for de to offentlige myndigheder. Han peger på, at Told & Skat - ud over at registrere selskaberne - også kontrollerer, at folkene bag ved de nye selskaber ikke tidligere har svindlet med moms eller skat. Mens Erhvervs- og Selskabsstyrelsen slet ikke udfører den type opgaver. Men ifølge vicedirektør i Told & Skat, Preben Christiansen, har Told & Skat så vidt muligt forsøgt at rense tallene for udgifterne til kontrol, så de kun afspejler, hvad det koster at registrere selskaberne. Forældede it-systemer Når han skal forklare, hvorfor Told & Skat er så meget dyrere, fremhæver han, at Told & Skats it-systemer er gamle og trænger til at blive moderniseret. Men først med forslaget til næste års finanslov er der afsat penge til fornyelse af skattefolkenes teknologiske isenkram, og blandt andet derfor er de markant dyrere. Medarbejdere flyttes Samtidig peger han på, at det meste af arbejdet foregår decentralt på Told & Skats regionale kontorer ude i landet, mens Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har samlet det hele i et datasystem. Den tabte kappestrid koster Told & Skat et sted mellem 50 og 120 medarbejder, der bliver flyttet over i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























