Hvis bankrådgiveren virker mindre slesk end sædvanligt, næste gang De træder ind i banken, er det med god grund. Landets banker er for alvor begyndt at mærke konsekvensen af, at økonomien har tabt fart. Fyringsrunderne hos en række af landets største virksomheder og samlet fald i beskæftigelsen på 50.000 personer på kun to år koster dyrt for landets pengeinstitutter. Og nedgangen i de økonomiske konjunkturer mindsker bankernes lyst til at låne penge ud. Skrappere linje Lån & Spar Bank er den første, som melder ud om en skrappere linje over for kunderne. Det sker efter, at banken i sidste uge måtte nedjustere forventningerne til årets overskud med 25 millioner kroner. En del af nedjusteringen skyldes øget tab og hensættelser. Og ifølge bankens vicedirektør, Jesper Schiøler, ligger forklaringen lige for. »Stigningen i tab og hensættelser skyldes især de fyringsrunder, vi har set i en række af landets store virksomheder. Når folk bliver fyret, kan det slå igennem på deres evne til at overholde forpligtelserne over for banken, fordi mange oplever en betydelig lønnedgang«. For at undgå yderligere tab, er minen hos Lån & Spar Banks rådgivere blev noget strammere. »Udviklingen har gjort os mere forsigtige i kreditgivningen. I de sager, der står på vippen, er vi blevet mere tilbøjelige til at give afslag«, siger Jesper Schiøler, som dog understreger, at gennemsnitskunderne ikke kommer til at mærke noget. »Det drejer sig primært om de sager, hvor økonomien er stram«. Ingen overraskelse Lån & Spar Banks reaktion på den stigende arbejdsløshed overrasker ikke bankanalytiker Bjarne Jensen, der driver sin egen analysevirksomhed. »Ud over skilsmisse er arbejdsløshed den enkelte faktor, som slår hårdest igennem på privatøkonomien. Derfor vil de fleste banker mærke den faldende beskæftigelse«, siger Bjarne Jensen. Han betegner dog en stigende rente som et endnu større problem end den stigende arbejdsløshed. Efter en årrække med næsten uafbrudte fald er renten nu begyndt at stige. Og da mange danskere har sat sig dyrt på grund af stigende huspriser, kan konsekvenserne blive alvorlige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























