Statskassen og en lang række mindre kreditorer kan godt vinke farvel til deres tilgodehavender, når virksomheder går konkurs, hvis regeringen kommer igennem med planerne om at indføre såkaldt virksomhedspant i Danmark. Det mener både de danske pantefogeder og Kuratorforeningen, der består af de advokater, som behandler konkursboerne. »Et sådant forslag vil gøre det betydeligt mere vanskeligt at inddrive restancer. Jeg kan også frygte, at restancerne generelt vil vokse med et sådant system«, siger formanden for de danske skattefogeder, Jørgen Pedersen. 100 milliarder kroner i ekstra finansiering Regeringen har i sit lovkatalog bebudet, at den vil fremsætte et forslag om virksomhedspant efter nytår. Virksomhedspant eller 'flydende pant' betyder, at virksomhederne skal have lov til optage lån i pengeinstitutter mod at stille sikkerhed i bl.a. varelagre, fordringer og immaterielle rettigheder som f.eks. patenter. Det er ikke tilladt i dag. Virksomhedspant forventes at kunne tilføre danske virksomheder op mod 100 milliarder kroner i ekstra finansiering. »Hvis virksomheden har pantsat alt, hvad den ejer, til banken, så bliver der jo ikke noget tilbage til de andre kreditorer«, siger Jørgen Pedersen. Flere job i fare Også formanden for Kuratorforeningen, advokat Ole Borch, deler den bekymring. »Hvis pengeinstitutterne sætter sig på det hele, vil det rykke ved hele pantstrukturen. I den yderste konsekvens vil det betyde, at der ikke bliver noget til andre kreditorer. Det er ikke ubetydelige beløb, der vil blive flyttet«, siger Ole Borch. Han frygter også, at det bliver sværere at rekonstruere nødlidende firmaer, fordi hele den frie likviditet vil forsvinde over i pengeinstitutternes lommer. LD: Arbejdsgiverne må betale Den samme frygt har sektionschef i Lønmodtagernes Dyrtidsfond Jan Michael Lindgreen. »Vi ser ofte, at kuratorerne forsøger at sælge dele af virksomheden ud. Jeg kan godt se for mig, at det bliver vanskeligere af gennemføre den slags forhandlinger. Det betyder, at færre lønmodtagere vil være heldige at beholde deres job«. Jan Michael Lindgreen understreger dog, at de ramte lønmodtagerne nok skal få, hvad de skal have. »Det fremgår af lovgivningen. Men hvis vores dividende bliver mindre fra konkursboer, er der kun én vej til at få fyldt kassen op - nemlig ved at arbejdsgiverne kommer til at betale et forhøjet bidrag«. Øget skatteindtægt Pengeinstitutternes interesseorganisation, Finansrådet, er ikke overraskende stor tilhænger af forslaget. Kontorchef i Finansrådet Christian Brandt afviser da heller ikke, at forslaget kan have negative konsekvenser for andre kreditorer som f.eks. skattevæsen og leverandører. »Der må blive tale om en samlet samfundsmæssig vurdering. Skattevæsenet har jo været dygtige til at stramme kredittiden, så de ikke har så meget ude at svømme. Vi tror på, at bedre finansieringsvilkår for virksomhederne vil øge deres omsætning. Det vil også give øgede skatteindtægter, som hurtigt vil opveje de manglende skatte- og afgiftsrestancer«, siger Christian Brandt. Arbejdsgruppe nedsat Han hæfter sig også ved, at f.eks. vareleverandører allerede i dag kun får en mindre del af deres tilgodehavender ved konkurser. »Om de får to eller ti procent, vil nok ikke være så afgørende. Jeg tror, at indførelse af virksomhedspant vil betyde, at de vil kræve kontant betaling. På den måde kan de koncentrere sig om det, de er bedst til, og ikke påtage sig risiko via kredit«. Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har nedsat en arbejdsgruppe, der er ved at lægge en sidste hånd på en rapport om virksomhedspant. Det forventes, at den er færdig i slutningen af næste måned.