Dødslisten bliver længere og længere. Finanskrisen har kostet mange banker livet. Så sent som fredag måtte Tønder Bank kaste håndklædet i ringen.
Men måske kunne nogle finansielle nedsmeltninger opdages i tide, hvis medarbejderne fik en mulighed for at slå alarm, når de fornemmer, at deres bank er i krise.






























