SiD-formand Poul Erik Skov Christensen har besluttet at forlade posten som bestyrelsesformand i byggeselskabet J&B Entreprise. Beslutningen kommer kun kort tid efter, at Poul Erik Skov mødte hård kritik for sin rolle i forbindelse med forbundets forretninger med J&B Entreprise. For nylig gik bedrageriafdelingen i Københavns Politi ind i sagen. 'Ingen sammenhæng' Poul Erik Skov Christensen afviser dog, at der er en sammenhæng mellem kritikken og hans afgang, der blev offentliggjort efter firmaets generalforsamling onsdag. »Det er aldeles udramatisk, selv om nogen måske vil tro noget andet«, siger Poul Erik Skov Christensen. Overpriser Ritzau har i flere artikler beskrevet, hvordan Specialarbejderforbundet ifølge interne papirer har betalt overpriser for byggearbejder udført af J&B Entreprise, hvor forbundsformand Poul Erik Skov Christensen samtidig har siddet som bestyrelsesformand. Og for en måned siden truede to af landets største SiD-afdelinger med at forsøge at tvinge forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra posten som bestyrelsesformand i byggefirmaet J&B Entreprise, hvis han ikke trak sig frivilligt. Pres indefra Lager og Handel-afdelingen, der repræsenterer ca. 5500 medlemmer, og Chaufførernes Fagforening i København med over 6.000 medlemmer krævede rene linjer, så der ikke opstår tvivl om, hvis interesser man varetager, når man sidder både som forbundsformand og som bestyrelsesformand i et firma, der handler med selvsamme forbund. Nu er Poul Erik Skov Christensen altså kommet kritikerne i forkøbet - men det er altså ifølge formanden ikke et udtryk for, at han har bøjet sig for afdelingernes krav om at forlade bestyrelsesposten i J&B Entreprise. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har ærgret mig, at jeg ikke har kunnet fortælle, hvad der ville ske på generalforsamlingen. Men i respekt overfor firmaet og medarbejderne har jeg valgt, at meddelelsen om formandskiftet må komme i forbindelse med generalforsamlingen og ikke i pressen. Det bør være det mindste, man kan forlange af sin bestyrelsesformand«, siger Poul Erik Skov Christensen til SiD's nyhedsbrev.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























