Færre køber B&O

Lyt til artiklen

Kunderne i Tyskland og Storbritannien svigter - og det går ud over tallene på bundlinien hos B & O. Radio-tv-koncernen B&O i Struer har måtte konstatere en tilbagegang i omsætningen i regnskabets 2. kvartal. Omsætningen er dalet til 996 mio. kroner fra 1065 millioner kroner året før. Når man ser på det seneste halvår er omsætningen stort set uforandret. Aktierne i Bang & Olufsen er dykket voldsomt onsdag umiddelbart efter offentliggørelsen af halvårsregnskabet, da investorerne havde regnet med en mulig opjustering af forventningerne. Ti procent mindre salg i Tyskland Det er salget i Storbritannien og Tyskland, der har svigtet i efteråret. Omsætningen i Storbritannien lå syv procent lavere i andet kvartal end i samme periode året før, mens tilbagegangen i Tyskland er på 10 procent. Samlet for det seneste halve år blev det ordinære resultat før skat på 144 millioner kroner mod 109 millioner kroner i samme periode sidste år. Forbedringen skyldes hovedsageligt, at der er tjent mere på de apparater, der er blevet solgt. Koncernen fastholder forventningerne til et årsresultat før skat i intervallet 360-390 millioner kroner og regner med en moderat vækst i omsætningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her