Var der moms med i beløbet, da fire teleselskaber i 2001 købte hver sin licens til tredje generationsmobilnetværket? Selskaberne, der til sammen købte for 3,8 milliarder kroner, siger ja. Teleselskaberne kræver derfor 570 millioner kroner retur, mere end en halv milliard. Told&Skat har ikke til sinds at betale og har foreløbig sagt nej. Rigtig store penge på spil Sagen er derfor havnet i Landsskatteretten, hvor den dog afventer en dom fra EF-Domstolen. Her er sagen anlagt af det østrigske mobilselskab One, der i lighed med andre europæiske teleselskaber mener, at de har store penge til gode for moms. Alene i Storbritannien mener Vodafone og andre at have i alt 36 milliarder kroner til gode. Vinderchancen mere end nul »Det er et spørgsmål om sund fornuft, fordi chancen for at vinde er større end nul. Derfor vil det være ganske uforsvarligt over for aktionærerne ikke at rejse sagen«, siger direktøren for Telekommunikationsindustrien, Ib Tholstrup, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Tholstrup mener, at penge tilbage vil være et plaster på det sår, at auktionspriserne siden hen har vist sig alt for høje. TDC, 3 og Telia står bag kravene. Også Orange købte i sin tid en 3G-licens, men licensen er efter sammenlægningen med Telia blevet afleveret til staten igen. Telia er dermed det selskab, der mener at have mest til gode, selv om Orange ikke nåede at betale fuld pris. Det har de øvrige selskaber heller ikke endnu, da 3G-licenserne betales over ti år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























