»Hvor der handles, svindles der«, siger økonomen. Eller for at citere økonomiprofessor Steven Levitt, medforfatter til 'Freakonomics': »At svindle er en basal økonomisk handling: At få mere for mindre«. Der er nogle, som vi forventer svindler. Brugtbilsforhandlere, folk med store skattefradrag, kioskejere og pampere. Ærlige folk svindler også Men ærlige folk svindler også, hvis de har tilstrækkelig med incitament til det: Forskere fusker ganske tit med skuffende forskningsresultater. Privatpraktiserende læger snyder, når de giver deres patienter unødvendige, omkostningsfulde behandlinger. Selv skolelærere, vores børns moralske fyrtårne, svindler med det, de kan svindle med: deres elevers præstationer - hvis der er nogen, der giver dem en tilstrækkelig god grund til at gøre det. Lærere bedømmes på deres elever Det incitament findes faktisk i en lang række lande, hvor man har indført systemer, hvorefter skoler bliver bedømt, belønnet og straffet, afhængig af hvor godt eleverne klarer sig i standardiserede prøver. Naturligvis lader skoleledelsen det pres sive ned til den enkelte lærer. Klarer eleverne i en klasse sig dårligt, går det ud over din løn, din mulighed for forfremmelse, måske dit job. Enkelte steder i f.eks. USA udløser en god testscore ligefrem en økonomisk bonus til læreren. Lærere skriver de rette svar ind Så hvad gør visse lærere, når de står over for så stærke incitamenter og stort set ingen risiko for at blive opdaget? Som sagt: De snyder. I hvert fald mindst 5 procent af dem, ifølge to undersøgelser foretaget af økonomiprofessor Steven Levitt, manden bag bestselleren 'Freakonomics'. Her snakker vi ikke småsnyderi som at forberede klassen på, hvilke spørgsmål der formentlig kommer op, eller give dem lidt ekstra tid til eksamen. Næ, lærerenvisker elevernes forkerte svar ud og udfylder med de korrekte! Steven Levitt og hans kollega kom frem til resultaterne ved hjælp af en enorm mængde data fra skolesystemet i Chicago, mere end 700.000 såkaldt multiple choice-prøver, som elever havde udfyldt. Levitt skabte derefter en række statistiske algoritmer, der skulle afsløre mistænkelige mønstre i skoleklassers testsvar - f.eks. blokke af identiske svar, for mange rigtige svar til slut i prøven (hvor spørgsmålene er sværere) og klassegennemsnit, der pludselig bliver høje ét år og falder brat igen året efter. Lærere blev fyret De 5 procent svindlende lærer er meget konservativt sat - statistikken afslører kun de mest gennemskuelige former for svindel. Steven Levitts undersøgelser fik et meget konkret udkomme: Chicagos folkeskolesystem gentestede klasser, der var mistænkt for at snyde, og begyndte at fyre lærere. Snyder danske lærere? Der er i hvert fald begyndt at komme incitamenter til det. På den offentlige hjemmeside Uddannelsesstatistik.dk kan forældre gå ind og tjekke, hvordan skolernes afgangsklasser klarer sig. Bor man på Amager med et par skoleklare unger, kan man konstatere, at Amager Fælled Skole har et karaktergennemsnit på 6,9 i skriftlig matematik, mens Amager Privatskole har et gennemsnit på respektable 8,2 i samme fag. En god 'grund' til at snyde i Danmark Det giver naturligvis Amager Fælled Skole et incitament til at oppe sig i skriftlig matematik, hvad der da også er meningen med at 'hænge' skolerne ud offentligt. Problemet er bare - hvis man spørger Danmarks Pædagogiske Universitet - at et klassegennemsnit ikke har så meget med lærerens præstation at gøre som med, hvilket socialt lag eleverne kommer fra. Så hvis hverken lærer eller skole kan gøre det helt store, er der faktisk en regulær grund til at forsøge at pumpe testresultaterne op, så skolen undgår at tabe endnu flere af de stærke elever. Men selv om incitamentet er til stede, så er mulighederne til gengæld ret begrænsede i det danske system, der ikke benytter sig af multiple choice-skemaer, og hvor lærerne ikke har adgang til prøverne på forhånd. Men Chicagos snydende lærer bør minde os om det, alle økonomer ved: At alle snyder, hvis de har tilstrækkelig grund til det.