Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arbejdsmarkedskommissionen nedkom for nylig med en rapport, som ikke engang var præsenteret, før politikerne skød den ned. Til næste år er det Lønkommissionens tur. Spørgsmålet er, om den må lide samme skæbne. Foto: Camilla Stephan

Arbejdsmarkedskommissionen nedkom for nylig med en rapport, som ikke engang var præsenteret, før politikerne skød den ned. Til næste år er det Lønkommissionens tur. Spørgsmålet er, om den må lide samme skæbne. Foto: Camilla Stephan

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Kvinder får systematisk mindre i løn

Lønkommissionen ser nærmere på danskernes løn. Mon den opdager, at kvinder fortsat får mindre i løn end mænd?

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke mange uger siden, at Arbejdsmarkedskommissionen barslede med sin længe ventede rapport.

En anden kommission – Lønkommissionen – er sat til at barsle til næste år. Men spørgsmålet er, om det er nødvendigt at vente på denne kommissions arbejde.

For der er, som med andre kommissioner, en betydelig risiko for, at den ender med en stor og diger rapport og en masse tal, som gør det praktisk talt umuligt for beslutningstagere, og herunder især forhandlere på arbejdsmarkedet, at bruge rapporten til ret meget.

Resultatet kan blive, at diskussionen drukner i detaljer og dermed overser nogle klare lønforskelle – ikke mindst dem mellem mænd og kvinder – på det danske arbejdsmarked.

Dette skyldes også, at kommissionen har ’løn’ som overordnet tema og ikke ’lønforskelle’. Forskelle, som kan opgøres relativt simpelt, og som der kan lægges strategier for at ændre på allerede nu af såvel arbejdsmarkedets parter som regeringen, så det kommer til at indgå som centralt element for forhandlingerne på det private arbejdsmarked i foråret 2010.

Løn og efterspørgsel
Venter man på kommissionen, er der faktisk risiko for, at der går længere tid, inden der sker noget med uligelønnen.

Parterne på det private arbejdsmarked kan ikke vente, da overenskomstkrav snart skal udtages – og derfor er det vigtigt allerede nu at kende problemstillingerne.

Til disse hører en lang række lønbegreber – hvor der enten inddrages eller udelades pensionsopsparing og personalegoder.

De mest anvendte er smalfortjeneste pr. løntime og fortjeneste pr. præsteret arbejdstime. Men inden vi kommer dertil, så er det mere generelle spørgsmål, hvilke elementer der skal indgå, når man skal foretage sammenligninger.

Skal personer, der har arbejdet 50 timer og dermed har 13 timers overarbejdsbetaling, sammenlignes med en person, der ikke har overarbejdsbetaling? Hvordan skal frokostpauser inddrages i beregningerne? Hvad med rådighedsvagt? Er det mere relevant at se på livsindkomst end på timeløn? For blot at nævne nogle eksempler.

Men selv hvis der er enighed om opgørelsen af løn, så udestår spørgsmålet om, hvordan forskelle i erhvervserfaring skal vurderes, og også, om det at have en uddannelse skal tillægges en særlig betydning?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis lønnen eksempelvis alene skal fastlægges ud fra markedskriterier, så har uddannelsens længde ingen betydning, idet en person, der ikke er efterspurgt, vil få mindre i løn end en person, som mange gerne vil have.

Det ses i Danmark eksempelvis ved, at personer med en lang humanistisk uddannelse ofte har en lavere løn end personer med andre lange videregående uddannelser.

Betydelig forskel
Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime er et ofte anvendt lønbegreb i Danmark. Her reduceres den gennemsnitlige løn således, at den udregnes alene ud fra antallet af arbejdstimer, som den enkelte har leveret.

Er medarbejderen syg, på ferie eller på barsel, bliver disse timer ikke indregnet. Argumentet for at anvende dette begreb er, at det indirekte giver mulighed for at tage højde for værdien af fri tid. Men omvendt betyder det, at hvis det ene køn, typisk kvinden, tager et større ansvar for at passe syge børn, har længere barsel mv., så vil det betyde, at kvinder ser ud til at få en højere timeløn, end de faktisk får.

Fortjenesten pr. betalt time (smalfortjeneste) siger derimod alene noget om, hvad timelønnen har været, uanset om den ene person har været mere fraværende end den anden. I den forstand vil denne opgørelse ikke medtage forskel i ansvar for familie.

I figuren er forskellen på løn til mænd og kvinder i relation til præsteret timeløn og smalfortjeneste pr. time vist – for hhv. den private og kommunale sektor i 2007. Den dokumenterer en betydelig forskel i løn mellem mænd og kvinder, og forskellen er den samme, uanset hvilken metode der anvendes.

Det antyder en klar skævhed, som kun i mere begrænset omfang vil kunne forklares ud fra forskelle i erhvervserfaring og uddannelse.

Givet de efterhånden mange år, hvor mænds og kvinders erhvervsfrekvens har været ens, bør det kun kunne give sig udslag i en begrænset indflydelse. Dertil kommer, at kvinder i de seneste år gennemgående har taget længere uddannelser end mænd, selv om mænd stadig på gennemsnittet har en længerevarende uddannelse end kvinder.

Flere personalegoder
I 2007 var der en betydelig forskel i omfanget af personalegoder for mænd og kvinder i den private sektor. Hver gang mændene i gennemsnit fik personalegoder pr. time for 2,54 kroner, fik kvinder 0,84 – eller stort set tre gange så mange personalegoder til mænd som til kvinder.

Det er altså ikke kun lønnen, men også personalegoder, som fordeles forskelligt. Det gør de også i den kommunale sektor, men dog med så små beløb (mænd en øre og kvinder 0 øre pr. præsteret arbejdstime), at forskellen her i højere grad afspejler forskel mellem den private og offentlige sektor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tallene afspejler samlet, at begreber, der anvendes, vil kunne få betydning for den løn, der skal fastsættes, men samtidig, at det næppe vil være muligt at afkoble lønudviklingen i den offentlige og private sektor – og næppe vil være muligt helt at se bort fra, om visse grupper er mere eftertragtede på arbejdsmarkedet end andre.

Det er løn, som medlemmerne af Lønkommissionen skal fokusere på. Men kan man det – uden samtidig at se på lønforskelle?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden