Ny forskning viser, at forbrugerne alligevel kan lokkes til at købe bioteknologiske fødevarer. Foto: Thomas Borberg

Ny forskning viser, at forbrugerne alligevel kan lokkes til at købe bioteknologiske fødevarer. Foto: Thomas Borberg

Analyse

Analyse: Hvis det er sundt, spiser vi det

Ny forskning viser, at forbrugerne er klar til at købe bioteknologiske fødevarer, som kan fremme den personlige sundhed.

Analyse

Med bioteknologi kan fremtidens fødevarer leve op til forbrugernes krav om sikrere, sundere og mere velsmagende fødevareprodukter«.

Sådan lød konklusionen på Direktoratet for Fødevareerhvervs rapport om emnet, som udkom i 2004.

Men på trods af, at rapporten lagde stor vægt på at formidle nytteværdien af bioteknologi for samfundet, udeblev forbrugeraccepten.

Bioteknologiens blakkede ry Og indtil i dag har man ikke kunnet finde de argumenter, som kan hamle op med det unaturlige image, som bioteknologi har haft siden den ophedede debat i 1990’erne. Forbrugerstudier har tidligere vist, at den manglende accept hænger sammen med, at forbrugerne føler, at de tager en personlig risiko for at sikre lavere pesticidforbrug eller for at øge udbyttet pr. hektar landbrugsjord.

Klar holdningsændring


Efter at havde modtaget positivt informationsmateriale om denne sundhedsfremmende kartoffel, oplevede man en markant ændring i holdning.

De forbrugere, som modtog positiv information, blev 10 procent mere positive både over for den genmodificerede kartoffel og genmodificering generelt.

LÆS ARTIKEL

Og holdningsændringen var en direkte følge af de positive konsekvenser, som kartoflen har på forbrugerens egen sundhed.
Personlig sundhed vigtigere end miljøet

Det er interessant, at ikke bare holdningen til et specifik produkt (genmodificerede kartofler) blev mere positiv, men også til genmodificerede fødevarer generelt.

Danske forbrugere anvender altså en slags ’målet helliger midlet’-rationale, hvor en sundhedsfremmende genmodificeret fødevare kan øge den generelle accept af anvendelsen af genmodificering i fødevareindustrien.

Skal man udnytte den generelle gmo-nytteværdi for samfundet, skal man altså i fremtiden fokusere på at fremme udviklingen af bioteknologiske fødevarer, som har stærk personlig relevans for forbrugeren, dvs. sundhedsfordele, som forbrugeren kan relatere sig til.

Der er ingen tvivl om, at sundhedsfordele har en umiddelbar relevans for de fleste forbrugere; personlig sundhed vurderes generelt som vigtigere end eksterne forhold som miljø, økonomi osv.

Derudover er det vigtigt, at man kan kommunikere disse fordele til forbrugeren.

Øget skepsis for ukendt bioteknologi
Selv om den genmodificerede kartoffel med en sundhedsfremmende effekt altså vil have en positiv virkning på holdningen til genmodificering og bioteknologi generelt, er det ikke ensbetydende med, at forbrugerne automatisk accepterer andre former for bioteknologiske fødevarer, som f.eks. ’mutation breeding’.

Det nye forbrugerstudie fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, påviser således, at fødevarer, der er produceret ved hjælp af en ukendt fødevarebioteknologi (ukendt i forbrugerens øjne), bliver vurderet mere negativt end velkendt genmodificering.

Denne øgede skepsis er uafhængig af, om bioteknologien reelt er ny eller har været anvendt i mange år.

Kommunikationen er vigtig
Det nye resultat beviser, at forbrugerens skepsis ikke er forbeholdt nye teknologier, som man ellers har formodet i mange år og en stor del af den nuværende forskning er bygget op omkring.

Konsekvensen af dette er, at allerede anvendte teknologier, som er ’nye’ i forbrugerens øjne, kan blive genstand for en lignende ophedet debat, som man oplevede med genmodificering i 1990’erne.

I hvert fald hvis man ikke får kommunikeret de helt konkrete fordele for forbrugeren, som opvejer de risici, forbrugerne forbinder med disse bioteknologier.

Forbrugeren er en kompleks størrelse

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbrugernes holdning til fødevarebioteknologier er en kompleks størrelse, og der er ingen tvivl om, at kommerciel produktion og markedsføring af genmodificerede fødevarer er ramt af en ’hønen og ægget’-problematik:

På den ene side forhindrer den manglende forbrugeraccept produktion og markedsføring af disse fødevarer.

På den anden side har forbrugerne svært ved at gennemskue ’fiktive’ produkter – og vil ikke acceptere disse, når de nemt kan sige nej tak, uden at det har konsekvenser for aftensmaden. LÆS OGSÅ Her er det i øvrigt interessant at bemærke, at mange forbrugere (i undersøgelsen) gjorde opmærksom på, at de »nok ville købe disse fødevarer, hvis først de var på hylden i supermarkedet«.



Måske er vejen til hylderne blevet lidt nemmere nu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce