Kommissionsbehov. »Regeringen bør tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor, i serviceerhvervene og industrien«, skriver Bjarke Møller. Foto: Jan Grarup

Kommissionsbehov. »Regeringen bør tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor, i serviceerhvervene og industrien«, skriver Bjarke Møller. Foto: Jan Grarup

Analyse

Krisemedicin. Vi skal arbejde mere og bedre

Danmark trænger ikke til nye bankpakker eller offentlige vækstpakker. Men vi har brug for en produktivitetspakke.

Analyse

Den økonomiske krise er ikke kun udløst af det store sammenbrud på finansmarkederne, som ramte verden i 2007 og 2008.

Den sande forklaring stikker dybere og er langt mere kompleks og alvorlig. For allerede flere år før finansboblen brast – efter flere års vild spekulation, grådighed og overgearet lånefest – var de vestlige økonomier røget ned i en dyb produktivitetskrise. Sat på spidsen er den finansielle krise et symptom på produktivitetskrisen. Det fremgår af en nylig, opsigtsvækkende analyse fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, som ændrer forståelsen af krisens årsager og de politiske svar, der er brug for.

Så længe konverteringer og finansiel spekulation gav os kunstig vækst, skænkede ikke mange den faldende produktivitet en tanke. Men det er vi pisket til nu. For vi kan næppe skabe en holdbar vej ud af krisen og ny velstandsfremgang, hvis ikke vi igen får gang i produktiviteten. Den er nøglen til at skabe vækst og styrke konkurrenceevnen.

I DET LANGE historiske perspektiv er arbejdsproduktiviteten – dvs. udbyttet pr. arbejdstime – nærmest blevet et kapløb mod bunden i Vesten. I OECD-området aftager produktivitetsvæksten støt fra 2004 og frem for at ende på lidt mindre end 1 pct. om året.

Danmark er særlig hårdt ramt af produktivitetskrisen, og vi sakker agterud. Fra 2006 til 2007 gik den private sektors produktivitet tilbage med 2,8 pct., og når Danmarks Statistik i næste uge udsender reviderede tal for 2008, ventes et mindst lige så stort minus. Det er en katastrofal udvikling i lyset af de kraftige lønstigninger på 4,6 pct. i industrien, og i det offentlige er lønnen steget endnu mere. Når de to kurver for lønningerne og produktiviteten skilles ad så voldsomt, får Danmark en stærkt forværret konkurrenceevne.



Vi har før vist – tilbage i tresserne og halvfjerdserne – at vi kunne lave et produktivitetsspring i international særklasse. Faktisk kom Handelsministeriets produktivitetsudvalg fra 1949 til 1961 med fremsynede forslag til øget produktivitet, der lagde et solidt økonomisk fundament til det velfærdssamfund, vi nyder godt af i dag. Det var en historisk ledelsesbedrift, men Danmark har fået ondt i produktiviteten i de seneste årtier. Tendensen forværredes i 1990’erne, og fra 2001 har den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten ligget under 1 pct.

Derfor står vi i fare for at blive et permanent lavvækstland, som får svært ved at finansiere velfærdsstatens høje serviceniveau. Udfordringen skærpes i de kommende år, når arbejdsstyrken skrumper. Der fødes færre børn, der bliver flere ældre, og den voksne befolknings beskæftigelsesgrad er i forvejen så høj, at det bliver svært at finansiere velfærden, hvis ikke vi bliver meget mere produktive. Situationen er alvorlig nok allerede. Dansk økonomi risikerer minusvækst på op imod 4 pct. i år, og man skal finde den rigtige medicin på den krise. Nogle meningsdannere siger, at de offentlige investeringer og det offentlige forbrug bør øges i nye vækstpakker, så arbejdsløsheden ikke stiger for hastigt.

Andre siger, at der skal laves nye bankpakker for at få bankerne til at låne mere ud igen. Men noget tyder på, at det er den helt forkerte opskrift. Sådanne krisepakker vil kun være kortsigtet lapperi, hvis ikke de også styrker danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, hvor pengene skal tjenes.

Danmark har ingen indflydelse på, hvornår verdens økonomiske lavkonjunktur vender – forhåbentlig kommer opsvinget næste år – men vi kan gøre noget ved produktivitetskrisen. Og det burde vi gå i gang med nu, så vi er klar til at høste maksimale gevinster, når det globale opsving får fart. En veluddannet arbejdsstyrke, effektiv organisering af arbejdet, ændringer i kapitalapparatet og intelligent udnyttelse af ny teknologi er afgørende for at øge produktiviteten.

Nogle af industriens vindervirksomheder har bevist, at det kan lade sig gøre at få global succes ved at satse på innovation, målrettet værdiskabelse og høj produktivitet. Men desværre har den offentlige sektor, finansiel service, byggeriet og detailhandlen haft en meget ujævn og i flere år negativ produktivitetsudvikling.

EN DEL AF produktivitetsgåden er endnu uopklaret, men man kan ikke udelukke, at flexicurity-systemet har mindsket presset på arbejdsgiverne og lønmodtagerne til konstant at organisere arbejdet mere effektivt. Og skæve skatteincitamenter og et stagnerende uddannelsesniveau i forhold til andre lande kan også spille ind.

I et moderne videnssamfund skal der spilles på alle tangenter for at holde produktiviteten oppe, og man skal finde nye smarte løsninger, som skaber vækst i stedet for stagnation. I den danske serviceøkonomi må der udvikles mere effektive organisationsmodeller, managementsystemer og teknologiske løsninger.

Energiproduktiviteten bør også mangedobles, og ved at investere i nye teknologier og nye innovative løsninger kan man mere end tidoble energiproduktiviteten, viser beregninger fra McKinsey. Danmark har unikke kompetencer, og de bør udnyttes optimalt.

DET STILLER store krav til politikere, erhvervsledere og lønmodtagere at vende to årtiers stagnation for produktiviteten. Der er ikke realøkononomisk forudsætning for at give høje lønstigninger eller investere ekstra penge i øget velfærd, når produktiviteten ikke følger med op.

Danmark trænger ikke til nye bankpakker eller offentlige vækstpakker. Vi har brug for en produktivitetspakke. Regeringen bør tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor, i serviceerhvervene og industrien. Målet må være en langsigtet strategi, der peger ud af krisen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce