Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Overset. Behovet for faglært arbejdskraft er stort - både i dag og fremover. Derfor er der brug for, at politikere og medier sætter fokus på de erhvervsskoler, der skal uddanne den nødvendige arbejdskraft, skriver Jens Jonatan Steen. (Arkiv)
Foto: EHRBAHN JACOB

Overset. Behovet for faglært arbejdskraft er stort - både i dag og fremover. Derfor er der brug for, at politikere og medier sætter fokus på de erhvervsskoler, der skal uddanne den nødvendige arbejdskraft, skriver Jens Jonatan Steen. (Arkiv)

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi kan ikke kun leve af at være kreative

Den kreative klasse får masser af omtale, erhvervsskoler og industri ingen.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man beder danskerne vurdere vores samlede uddannelsesniveau, skyder 7 ud af 10 enten over eller væsentligt over i forhold til højest gennemførte uddannelse.

Danskerne overvurderer således i en næsten ekstrem grad antallet af medborgere, der har en lang videregående uddannelse – det reelle tal er ifølge Danmarks Statistik blot 6 procent.

Dette ligger fint i forlængelse af det generelle mediebillede: I en opgørelse fra 2009-2010 fik universiteterne således 25 gange mere omtale end erhvervsskolerne, mens gymnasierne fik fem gange så meget omtale som erhvervsskolerne. Så selvom næsten halvdelen af en ungdomsårgang starter på en erhvervsskole, bliver denne uddannelsestype altså klart overset i medierne.

Den massive underprioritering af erhvervsskolerne viser, at mange danskere lever i illusionen om den kreative klasse, som canadieren Richard Florida stod fadder til for ti år siden: En illusion om et produktionsfrit samfund, hvor den kreative elite baner vej for fremtidens vækst.

Problemet er bare, at illusionen hverken afspejler Danmarks virkelighed på kort eller lang sigt. Tværtimod udgør underprioriteringen af industri og erhvervsskoler en afgørende udfordring for Danmarks vækstpotentiale af følgende tre årsager.



For det første har vi fortsat en dansk fremstillingsindustri, som i dag udgør over 400.000 job og skaber 45 procent af den samlede eksport, hvilket igen genererer en indenlandsk efterspørgsel efter varer og andre ydelser på knap 14 mia. kr. Vi kan altså ikke nægte, at industrien udgør en uundværlig del af Danmarks økonomi.

For det andet kan man ikke adskille produktion fra innovation og udvikling. Det har bl.a. den amerikanske byforsker Joel Kotkin vist med undersøgelsen ’Uncool Cities’: De byer i USA, som har satset på gode grundlæggende rammevilkår og den ’producerende middelklasse’ har således haft større vækst end de byer, som har satset ensidigt på kreativ klasse og turisme.

Den massive underprioritering af erhvervsskolerne viser, at mange danskere lever i illusionen om den kreative klasse, som canadieren Richard Florida stod fadder til for ti år siden: En illusion om et produktionsfrit samfund, hvor den kreative elite baner vej for fremtidens vækst



Samme konklusion har tidligere vismand og professor i økonomi på CBS Jan Rose Skaksen pointeret i Mandag Morgen, hvor han har anfægtet, om det overhovedet ville være muligt at drive en høj vidensproduktion uden at have en egentlig produktion i Danmark. Det har således været en fejlagtig antagelse, at man uden problemer skulle kunne udskifte produktionsarbejdspladser med vidensarbejdspladser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag ved vi, at produktion og udvikling er tæt forbundne, og derfor har vi eksempler fra Tyskland, hvor f.eks. Adidas har flyttet dele af produktionen hjem for at undgå tab på udvikling og innovation. Budskabet er altså, at behovet for arbejdere og akademikere er gensidigt.

For det tredje viser udviklingen på fremtidens arbejdsmarked, at der fremover vil være et endnu større behov for at fokusere på produktion og erhvervsskoler, hvis vi ikke skal tabe kommende generationer.

En ny undersøgelse fra LO om ’Fremtidens arbejdsmarked’ viser, at Danmark siden 1981 har fået 560.000 færre ufaglærte i beskæftigelse, hvilket svarer til, at der blevet nedlagt 21.000 ufaglærte job hvert eneste år.

Analysen viser videre, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde yderligere frem mod 2020, hvor endnu 195.000 ufaglærte job vil forsvinde. Den ufaglærte arbejder går således en dyster fremtid i møde.

Når vi generelt ønsker, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og samtidig ved, at behovet for ufaglært arbejdskraft vil være stærkt aftagende, burde en frafaldsprocent – der på erhvervsskolerne er steget fra 41 procent i 2001 til 48 procent i 2008 – virkelig gøre indtryk.

Det samme burde manglen på praktikpladser, hvor der ifølge Undervisningsministeriet fortsat vil mangle 8.900 praktikpladser i 2011.

Begge tal viser, hvordan erhvervsskolerne efterlades i glemsel, mens man satser massivt på gymnasier og universiteter, hvor det f.eks. er lykkedes at reducere frafaldet (læs: for universiteterne).

Men udfordringerne for erhvervsskolerne stopper ikke ved frafald og praktikpladser. Den nuværende finansieringsmodel skaber også store udfordringer.

Siden gymnasierne blev selvejende i 2007, har de genereret overskud på omkring 4 procent – svarende til 1,6 mio. per gymnasium, mens det for erhvervsskolerne i samme periode kun har været muligt at generere et overskud på 0,8 procent, hvilket langt hen ad vejen kan forklares med gymnasiernes højere taxametertilskud.

Resultatet er, at erhvervsskolerne er dårligt rustede til at imødekomme de fremtidige nedskæringer, som regeringen har varslet.

Illusionen om Danmark som et produktionsfrit samfund, hvor behovet for faglært arbejdskraft er ubetydeligt, og hvor alle arbejdstagere fremover vil være kreativt tænkende akademikere, er ikke alene forkert – den er også en trussel mod dansk økonomi på længere sigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ingen tvivl om, at uddannelse, og især højtuddannet arbejdskraft, skaber vækst, men det betyder ikke, at vi hverken kan eller skal klare os uden erhvervsskolernes faglærte.

Også i fremtiden vil der være behov for, at produktion og kreativitet går hånd i hånd.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden