Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
uddannelseseffekt. Danske kvinder føder fortsat flere børn, end man ser i mange andre europæiske lande. Det nye er, at indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande føder markant færre børn, end det var tilfældet for 10-15 siden.
Foto: Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen

uddannelseseffekt. Danske kvinder føder fortsat flere børn, end man ser i mange andre europæiske lande. Det nye er, at indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande føder markant færre børn, end det var tilfældet for 10-15 siden.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indvandrere og danskere føder lige mange børn

Kvinder fra ikkevestlige lande føder markant færre børn, viser nye tal.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske fertilitet ligger ret højt, set i europæisk sammenhæng. Den har været svagt stigende i de senere år og var i 2008 på 1,89 barn per kvinde.

Det vil sige, at kvinderne i gennemsnit får 1,89 børn gennem livet, hvis de føder i overensstemmelse med det pågældende års aldersspecifikke fødselshyppigheder.

Der kommer imidlertid ikke længere et ekstra stort bidrag til fertiliteten fra indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande. For i modsætning til manges opfattelse får disse indvandrerkvinder ikke længere så mange børn, som de tidligere blev fremhævet for at få.

Siden 1993 har Danmarks Statistik beregnet fertiliteten for kvinder i Danmark opdelt på fem grupper: kvinder med dansk oprindelse, indvandrerkvinder fra henholdsvis vestlige og ikkevestlige lande samt efterkommere af indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikkevestlige lande.

Stort set på niveau med danske kvinder
Der er ikke konstateret den store forskel på niveauet og tendensen i fertiliteten for de fire af de fem grupper, men for den femte har udviklingen været dramatisk. Denne gruppe er indvandrerkvinderne fra ikkevestlige lande. Deres fertilitet var i 1993 helt oppe på 3,41. Til sammenligning havde kvinder med dansk oprindelse en fertilitet på 1,69, og de øvrige tre grupper lå på 1,56-1,84.

Ikkevestlige indvandrerkvinder skilte sig i 1993 således markant ud fra den øvrige befolkning på dette punkt. Det har de også gjort i årene siden, men nu ligger de stort set på niveau med danske kvinder, som det fremgår af figuren. Relativt set var nedgangen særlig stor i årene fra 2000 til 2005. På det seneste er det gået lidt langsommere.

Det kunne se ud som en stabilisering på niveau med danske kvinder, hvad de kommende år vil vise.

LÆS ARTIKEL

Der er stor forskel på de forskellige oprindelseslande. Tal for enkeltlande findes som gennemsnitstal for årene 2004-2008. For hele gruppen af indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande var fertiliteten på 2,11 mod 1,82 for danske kvinder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kvinder fra Somalia lå højest med en fertilitet på 4,24, mens Bosnien-Hercegovina lå lavest med 1,57. De fire lande Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan lå i intervallet fra 2,79 til 2,90, mens Tyrkiet var nede på 2,09. Til sammenligning var fertiliteten for hele befolkningen som gennemsnit for 2004-2008 på 1,89.

Indvandrerkvindernes udvikling mod fertilitet på niveau med danske kvinders kan opfattes som et iøjnefaldende tegn på integration.

Det skal utvivlsomt ses i sammenhæng med de indvandrede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, der i en årrække har været stigende.

Samtidig har gruppen af kvinder indvandret fra ikkevestlige lande i de samme år haft en stigende gennemsnitlig opholdstid i Danmark, hvilket hænger sammen med, at den strammere indvandringskurs har medført mindre ny tilvandring til landet. Og længere opholdstid har sammenhæng med højere andel beskæftigede.

Stærkt stigende uddannelsesaktivitet
Med i denne gruppe af faktorer, bestående af længere opholdstid, faldende fertilitet og stigende arbejdsmarkedsdeltagelse, hører også uddannelse.

Også her markerer indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund sig med stærkt stigende uddannelsesaktivitet. For de 20-årige udgjorde den andel, der i 1999 var under uddannelse 23 pct. I 2008 var denne andel 41 pct., 1 pct. mere end for danske kvinder.

Det repræsenterer en markant større stigning end for nogen anden gruppe – også en langt større stigning end for indvandrermænd fra ikkevestlige lande. For dem steg den tilsvarende procentandel fra 30 til 37 i samme tidsrum med et slutniveau, der ligger 6 procentpoint under danske mænds. Kvinderne er på dette punkt nærmest suset forbi mændene.

Talrige undersøgelser fra ind- og udland viser, at mere uddannelse hænger sammen med lavere fertilitet. En anden faktor med nær sammenhæng med fødselshyppighed er ægteskabelig stilling. Den nære sammenhæng er stærkere, jo mere traditionel kulturbaggrunden er.

Andelen af gifte blandt indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande er gået mærkbart ned i årenes løb; dette gælder alle aldersgrupper, men mest de unge. I gruppen af indvandrerkvinder under 30 år fra ikkevestlige lande er andelen af gifte faldet fra 69 pct. i 1993 til 32 pct. i 2008, en ret voldsom nedgang – ligesom fertilitetsnedgangen.

Sammenlagt er alt dette udtryk for, at integrationen er gået stærkt for indvandrerkvinderne fra ikkevestlige lande, langt stærkere end for mændene. Denne forskel i udviklingshastighed må spille ind på mændenes og kvindernes relative tilpasning til de nye situationer og til hinanden.

Måske har det resulteret i en relativt faldende status for mændene med øgning i radikalisering og bandeaktivitet til følge. Men som hele Danmarks fertilitetsniveau viser, vil der fortsat være behov for indvandring, hvis man vil undgå befolkningstilbagegang på længere sigt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden