Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tveægget. Indvandrernes døtre klarer sig fantastisk i uddannelsessystemet. Men deres brødre klarer sig elendigt.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Tveægget. Indvandrernes døtre klarer sig fantastisk i uddannelsessystemet. Men deres brødre klarer sig elendigt.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Festen er forbi for nydanskere i arbejde

Ikkevestlige indvandrere havde nogle gode år på arbejdsmarkedet forud for krisen.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunernes Landsforening konkluderede i august i år, at stadig flere ikkevestlige indvandrere finder vej til det danske arbejdsmarked.

I samme måned lød det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere har oplevet størst nedgang i beskæftigelsen efter finanskrisen.

Mere modsatrettede konklusioner skal man lede længe efter – men virkeligheden bag disse analyser er desværre ikke opløftende:

Rigtig mange indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse står stadig uden for arbejdsmarkedet. Der er en klar tendens til, at de, som er kommet i arbejde, har taget til takke med ufaglærte og lavtlønnede stillinger. Og myten om, at de bedre modstår finanskrisen end deres etnisk danske kolleger, ser ud til at skulle aflives.



Dette gælder både i Danmark og internationalt. Migration Policy Institute har således for nylig konkluderet, at arbejdsløsheden steg hurtigere fra slutningen af 2007 til 2009 blandt immigranter end blandt den oprindelige befolkning i de fleste af de vestlige lande. Denne sammenhæng fremgår af figuren.


Forklaringen er først og fremmest, at immigranter, dvs. indvandrere, er overrepræsenterede blandt ufaglærte, har sprogbarrierer og lavere uddannelsesniveau. Og at arbejdsgivere ofte afskediger dem, der lettest kan erstattes, og som man ikke har efteruddannet.

Selv om det er et klart billede, Migration Policy Institute tegner, er det ikke almindeligt anerkendt i Danmark.

Dette skyldes en udbredt forvirring om to ting: Hvem gemmer sig bag betegnelser som ’nydansker’, ’indvandrer’ og ’efterkommer’? Og på hvilken periode baserer man sin vurdering af gruppens status på arbejdsmarkedet?

I debatten skelnes der f.eks. ikke meget mellem mennesker fra vestlige og ikkevestlige lande samt deres efterkommere. Forskelle mellem køn og alder overses ofte også.

Mangfoldigheden i gruppen kan være forvirrende nok, og det gør ondt værre, at mens nogle delanalyser peger den ene vej, så kan andre delanalyser vise den helt anden vej.

F.eks. kunne Politiken under overskriften ’Indvandrerpiger er Danmarks nye intelligentsia’, der bærer præg af begrebsforvirringen, i juni i år fortælle om klar fremgang for gruppen af døtre af indvandrere, dvs. efterkommerpiger.

LÆS LEDER

Omvendt blev arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen i juli citeret i JydskeVestkysten for, at der »er et kæmpe frafald blandt drengene især på erhvervsskolerne, og mange af dem er unge indvandrere«.

En anden forklaring på forvirringen er, at mange analyser henviser til tal fra før 2009. Men fra 2009 og frem var mange ting anderledes – med finanskrisen som altoverskyggende forskel.

Megen integration begynder og ender nemlig med, om man har et arbejde og er del af et arbejdsfællesskab.



Analyser, der tager udgangspunkt i tiden før finanskrisen, såsom LG Insights analyse for Kommunernes Landsforening fra august i år, tegner et noget mere rosenrødt billede end analyser af mere aktuelle tal.

De aktuelle tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere havde størst fremgang i beskæftigelsen fra 2004 til 2008. Men efter 2008, hvor de gode år endte med en maveplasker, gik krisen på arbejdsmarkedet hårdest ud over netop dem.

Regnestykket er kompliceret, da det forudsætter, at man vejer sammenhængen mellem beskæftigelse op imod den befolkningsmæssige udvikling. Men gør man det, er konklusionen klar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Festen på arbejdsmarkedet for nydanskerne er med andre ord ved at fuse ud. Det gælder især de ikkevestlige indvandrere, som efter en positiv udvikling frem mod 2008 nu vender i arbejdsmarkedets svingdør og går tilbage i ledighed.

Hele 46 procent, svarende til 99.716 personer, var i 2009 enten arbejdsløse eller stod uden for arbejdsstyrken.

Der er derfor god grund til at skabe plads i integrationsdebatten mellem ghettoudspil og pointsystemer til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Megen integration begynder og ender nemlig med, om man har et arbejde og er del af et arbejdsfællesskab.

Der er to tendenser, som der er grund til at have særligt fokus på fremadrettet – en, der skal styrkes, og en, der skal bremses: Døtre af indvandrere klarer sig stadig bedre på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, hvor de faktisk er bedre repræsenteret end etnisk danske kvinder på samme alder.



Anderledes med deres brødre og fætre, indvandrernes sønner: Hele 42 procent af de 25-39-årige efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse har i dag grundskolen som den højest fuldførte uddannelse, og de har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til deres fædre og onkler.

Dette er et billede, som Migration Policy Institute også tegner internationalt:

Mens de kvindelige indvandrere generelt klarer sig rimeligt på arbejdsmarkedet, nåede arbejdsløsheden blandt unge indvandrermænd i 2009 foruroligende 41 procent i Spanien og 37 procent i Sverige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden