Svigt. Mandag kunne Politiken fortælle, at der formentlig er børnearbejdere involveret i fremstilling af mobiltelefoner. Børn helt ned til ti år samler metaller i congolesiske miner.
Foto: SCHALK VAN ZUYDAM (arkiv)/AP

Svigt. Mandag kunne Politiken fortælle, at der formentlig er børnearbejdere involveret i fremstilling af mobiltelefoner. Børn helt ned til ti år samler metaller i congolesiske miner.

Analyse

Moralske dilemmaer står i kø

Det er ikke let at komme børnearbejde til livs. Men panikreaktioner kan gøre ondt værre.

Analyse

Børnearbejde er et emne, der fænger hos forbrugere, medier og politikere.

Og da Rådet for Samfundsansvar for nylig præsenterede et nyt kodeks for ansvarlig leverandørstyring, blev netop børneslaveri brugt som trækplaster for opmærksomheden. Kodekset er et spændende initiativ, som fortjener opmærksomhed. Det gør børneslaveri og børnearbejde også.

Det samme gælder de bagvedliggende årsager til børnearbejde og børneslaveri i forsyningskæden. Det sidste forsømmes desværre ofte i mediereportager, forbrugeroplysning og politisk debat.

Børnearbejde er et meget alvorligt problem for en række af verdens lande. Det er en af årsagerne til, at mange fattige lande bliver stående i fattigdom.

Uddannelse er en hovedvej ud af fattigdom. Børn, som mister uddannelse, har de ringeste vilkår for at skabe bedre opvækstvilkår for egne børn. Børneslaveri, som krænker børnene ud over at afskære dem fra uddannelse, er naturligvis endnu værre.

Børnearbejde bliver ofte set som en nødvendighed både for børnene og deres familier.

Mange af de fattigste lande i verden, herunder Elfenbenskysten, der spillede en hovedrolle i en meget omtalt tv-dokumentar i foråret om børnearbejde i kakaoproduktion, har ikke de økonomiske ressourcer til et skolesystem og et velfærdssystem som det, danskerne tager for givet.

De mangler ofte institutionelle ressourcer til at gennemføre regler om minimumsalder og beskytte børn mod trafficking (moderne slavehandel). Lovgivningen er formelt på plads, men ressourcerne til at håndhæve dem er utilstrækkelige.

Hvis børneslaveri og andre CSR-problemer i leverandørkæden skal løses, kræver det handling rettet mod årsagerne og langsigtede løsninger, som i sig selv er samfundsansvarlige. Kortsigtede løsninger, hvor virksomheder opgiver samarbejdet med de led i forsyningskæden, hvor arbejde foretaget af børn kan forekomme, kan gøre ondt værre.

Næsten intet er værre for den samfundsansvarlige vestlige forbrugers formelle samvittighed end fødevarer, legetøj, julepynt eller (børneværelses-)møbler produceret af børn

Det samme gælder mediereportager, der påvirker forbrugere til ikke at købe bestemte produkter, fordi de kan være produceret af børn. Effekten er nemlig ofte den samme for børnene som for leverandøren. De bliver smidt på porten; og dermed risikerer vi, at de går fra asken til ilden.

At børn arbejder, er ofte en forudsætning både for barnets egen, dets forældres og (mindre) søskendes overlevelse. For mange børn og deres forældre er alternativet til organiseret børnearbejde endnu værre.

For nogle er det et liv som gadebarn, for andre farligt arbejde som perlefiskeri med fridykning på store dybder eller minearbejde. I de værste tilfælde ender børnene i prostitution, narkosmugling, børneporno og andre aktiviteter, som er forbudt efter ILO’s – FN’s arbejdsorganisations – konvention om særligt skadelige former for børnearbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ILO anerkender dilemmaerne mellem retten til et børneliv, (selv-)forsørgelse og uddannelse. ILO tillader, at børn fra 12-13 år har let arbejde, som ikke skader børnenes mulighed for at uddanne sig. Sådan er vilkårene, desværre, ofte ikke i praksis. Andet arbejde er tilladt for unge fra 14-15 år, forudsat det ikke skader deres udvikling.

Fra virksomheders perspektiv skal den kortsigtede ansvarlige løsning kobles sammen med ansvarlige alternativer for de berørte børn og deres familier. Det langsigtede indebærer en indsats fra købervirksomhederne i forhold til selve strukturerne i leverandørlandet.

En risiko ved nyhedsmediernes reportager og debat, der undlader det større perspektiv, er, at virksomheder reagerer i panik på forventede forbrugerreaktioner. Næsten intet er værre for den samfundsansvarlige vestlige forbrugers formelle samvittighed end fødevarer, legetøj, julepynt eller (børneværelses-)møbler produceret af børn.

Forbrugerens fravalg af varer, investorers fravalg af producenter og producentens fravalg af underleverandører kan imidlertid forværre situationen for de børn, alle vil det godt:

Samfundsansvarlig mediedækning er at formidle ikke bare problemerne, men også årsager og løsninger

Hvis plantagen lukker, eller hvis producenten fra den ene dag til den anden gennemtvinger regler om, at underleverandører ikke må anvende børnearbejde, mister børnene ikke bare deres barndom. De mister deres levebrød og ofte det sted, de bor.

Erfaringen fra tekstilproduktion i Bangladesh og nordthailandske fabrikker, som beskæftigede landflygtige burmesere, viser, at når internationale virksomheder frygter ridser i CSR-omdømmet efter mediereportager, reagerer mange ved at opsige aftaler med underleverandører. Resultatet er, at de ansatte havner på gaden eller i værre job.

Samfundsansvar skal udføres samfundsansvarligt. Samfundsansvarlig håndtering af problemer som børnearbejde er at insistere på, at børnene ikke sendes ud i en værre situation, end de kom fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samfundsansvarlighed er også, når forbrugere og producenter er villige til at betale den smule ekstra, det koster for producenten at støtte skolegang og faglig uddannelse for børnene, så de bliver i stand til at klare sig selv.

Langsigtet skal indsatsen bistå landene med at udvikle bæredygtige løsninger. Virksomhederne må acceptere, at det tager tid.

Samfundsansvarlig mediedækning er at formidle ikke bare problemerne, men også årsager og løsninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce