Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Proviant. Det er havet, som sikrer vores overlevelse. Derfor er det vigtigt at få sat systematik i havforskningen, mener dagens skribenter.
Foto: THOMAS BORBERG (arkivfoto)

Proviant. Det er havet, som sikrer vores overlevelse. Derfor er det vigtigt at få sat systematik i havforskningen, mener dagens skribenter.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sæt skik på dansk havforskning

Der er behov for en samlet strategi for dansk havforskning, så den nationale indsats kan stå mål med resultatet.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Havene dækker mere end to tredjedele af Jordens overflade.

Havenes ressourcer sikrer menneskenes overlevelse, og havene gør livet på Jorden enestående: Den luft, vi indånder; det vand, vi drikker; maden vi spiser; og det klima, vi bebor, afhænger alt sammen af havene.

Alligevel har vi i Danmark ikke en samlet strategi for, hvordan vi forsker i dette skattekammer.

Havforskerne bør bidrage med kvalificerede svar og rådgivning på en række vigtige politiske spørgsmål omkring havenes rolle i en foranderlig verden og et ændret klima. Nogle af disse vil være:

•Fødevaresikkerhed. Hvordan sikrer vi, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med sunde fisk og marine produkter til en overkommelig pris i et foranderligt klima og til en verdensbefolkning, der vokser?

•Energisikkerhed. Hvordan udnytter vi verdenshavenes værdifulde energireserver på en måde, som bidrager til at modvirke den globale opvarmning uden samtidig at skade det ellers sårbare marine miljø?

Forsuring af havet. Hvordan påvirker de stigende mængder drivhusgasser havet, og hvordan modvirker vi effekterne?

•Økonomisk udbytte. Hvordan optimerer vi mulighederne for en bæredygtig økonomisk udnyttelse af havene enten ved at skabe nye produkter (såsom bioaktive komponenter), ved at øge udnyttelsen af havenes vedvarende energi eller ved bæredygtigt fiskeri og havbrug?

•Menneskelig aktivitet. Hvordan ændrer vi adfærden hos de nuværende befolkninger for at undgå uoprettelig skade på det marine miljø?

Danmark har gennemført EU’s ambitiøse havstrategidirektiv fra 2008 i ’Lov om havstrategi’. Denne fastlægger rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres i de danske farvande.

Samtidig offentliggjorde regeringen i juli 2010 en samlet dansk havpolitik. En sådan tilgang til forvaltning af havmiljøet vil og bør få indflydelse på danske forskningsprioriteter, som underbygger en koordineret helhedstilgang til forvaltning af havet.

En grundlæggende udfordring i Danmark er dog, at vi ikke har en national strategi for, hvordan vi skaffer den fornødne viden til at underbygge forvaltningen af havene.



En grundlæggende udfordring i Danmark er dog, at vi ikke har en national strategi for, hvordan vi skaffer den fornødne viden til at underbygge forvaltningen af havene.

Det rejser således de helt konkrete problemer, at forskere og politikere ikke:

– debatterer og identificerer de vigtigste problemstillinger inden for marin forskning,

– lægger en prioriteret plan for, hvordan de videnskabelige udfordringer skal angribes nationalt såvel som internationalt,

– håndterer de mange tværgående barrierer, både de praktiske, de institutionelle og de videnskabelige, der bør løses for at opnå de ønskede resultater.

Dansk havforskning er til trods for landets ringe størrelse meget differentieret med mange små mindre forskningsmiljøer fordelt på universiteter, forskningsinstitutioner, regioner, private virksomheder osv.

Brikkerne i puslespillet er derfor for mange til, at vi kan forlade os på interkollegialt samarbejde. Der er et klart behov for en samlende national havforskningsstrategi, der udpeger de indsatsområder, som landets førende havforskere skal samles om at løse til gavn for landets udvikling.



Dansk Nationalråd for Oceanologi, som er en sammenslutning for danske havforskere under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, har derfor besluttet at udarbejde en dansk havforskningsstrategi.

Formålet er at skabe en ramme til at forme, støtte og koordinere den danske havforskningsindsats.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Strategien skal føre til forskningsresultater af høj international kvalitet og bidrage til en øget forståelse af de mange komplekse problemstillinger i verdenshavet, som endnu ikke er fuldt forstået. Forståelsen er nødvendig for at sikre en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af havet og dets mange ressourcer, så havet i fremtiden kan være rent, sundt, levedygtigt og biologisk mangfoldigt.

Der er et klart behov for en samlende national havforskningsstrategi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En national havforskningsstrategi skal således have fokus på:

•Prioritering. Omfatte en liste over højt prioriterede forskningsområder med særlig fokus på landets nationalfarvande.

•Fagdiscipliner. Omfatte alle fagdiscipliner (meteorologi, fysisk og kemisk oceanografi, biogeokemi, biologi, zoologi, geografi, geologi mv.), som er relevant for en detaljeret udforskning af havet og dets økosystemer.

•Tværfaglighed. Omfatte fagdiscipliner med relevans for forvaltning, planlægning og politiske beslutningsprocesser (økonomi, politologi, sociologi og andre samfundsvidenskaber).

Internationalt samarbejde. Komplementere og støtte eksisterende nationale og internationale prioriteter, som Danmark har forpligtet sig til, herunder at opnå en langvarig bæredygtig udnyttelse af danske marine og maritime ressourcer.

Kvalitetsforskning. Omfatte en strategi for uddannelse og opbygning af tværinstitutionelt samarbejde, der skaber et miljø for optimal leverance af høj kvalitetsforskning. Kortlægge de barrierer, der hindrer gennemførelsen af den ønskede marine forskning og uddannelse.

Udarbejdelse af en national havforskningsstrategi er en stor opgave, som kræver involvering af mange interessenter, havforskermiljøet (havforskere og deres institutioner), ministerier, industrien, ngo’er osv.

En væsentlig forudsætning for forandring er dog, at politikerne erkender, at vi mangler en strategi for havforskning, og at politikerne udmønter dette i støtte til udviklingen og gennemførelsen af denne.

At FN netop har fejret 50-året for etableringen af Den Mellemstatslige Oceanografiske Kommission (IOC) under FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, Unesco, der fandt sted i København i 1960, er en god anledning til, at vi kigger på havforskningens forhold i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden