Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
træls. De bebudede stordriftsfordele er mange steder blevet til ulemper. Kommunalreformen førte f.eks. til mange bibliotekslukninger, og når bibliotekaren fra den lille filial flyttes til den store, skaber det nye personaleudfordringer. (Arkivfoto)
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

træls. De bebudede stordriftsfordele er mange steder blevet til ulemper. Kommunalreformen førte f.eks. til mange bibliotekslukninger, og når bibliotekaren fra den lille filial flyttes til den store, skaber det nye personaleudfordringer. (Arkivfoto)

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor blev stordriftsfordelene af?

Borgerne blev lovet stordriftsfordele og kvalitetsløft. Men begge dele er udeblevet efter strukturreformen.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvaliteten i servicen over for borgerne ville blive bedre.

Det var et af hovedargumenterne, da kommunalreformen blev gennemført i 2007: Større enheder ville give mulighed for specialisering, som kunne øge kvaliteten. Samtidig lå det i kortene, at de nye store enheder ville give nogle økonomiske stordriftsfordele.

Men nu – snart tre år efter kommunalreformens indførelse – er det uklart, hvor mange kvalitetsløft og økonomiske gevinster, kommunerne reelt har opnået. Udfordringen for de kommunalpolitikere, der nu står på spring til en byrådsplads, er derfor at finde stordriftsfordelene – og undgå stordriftsulemperne.

Udgangspunktet for diskussioner om stordriftsfordele er, at det kan betale sig at bruge det samme produktionsapparat til at producere flere enheder. F.eks. er der en gevinst ved at uddanne flere elever i de samme skolebygninger, at udlåne flere bøger på de samme biblioteker eller lave ekstra operationer på de samme operationsstuer.

Ofte kan man hente stordriftsfordelene dér, hvor kapitalinvesteringerne er store. I kommunalt regi kan man f.eks. tænke sig folkeskoler, hvor investeringer i bygninger kan spredes på så mange elever som muligt.

Ud over spredning af faste udgifter på flere producerede enheder kan stordriftsfordele skyldes specialiseringsfordele: Pointen er her, at medarbejdere (eller organisationsenheder) bliver mere produktive, fordi der opbygges kompetencer ved gentagelse af en given opgave.

Man bliver bedre til at behandle byggesager om udestuer, hvis man kun laver den slags sager, eller man bliver bedre og hurtigere til at operere, hvis man kun laver få typer knæoperationer.

Større kommuner, mere bureakrati
I den kommunale verden kan man især forestille sig at opnå stordriftsfordele på områder med store kapitalomkostninger. Det er typisk de tekniske områder såsom veje, infrastruktur, varme, renovation m.v.

Her kan investeringer i maskiner og udstyr være ganske store. Når først man har indkøbt skraldevognen eller kraftværket, gælder det om at udnytte dem bedst muligt. Sammenlagte kommuner giver mulighed for at samle renovationsopgaver og varmeproduktion, og dermed skabe mere rentabel drift.

I forvaltninger kan der både være tale om specialiseringsfordele (samme medarbejder bliver mere produktiv, fordi vedkommende kan specialisere sig i bestemte typer sager) og fordele ved at benytte samme investering i infrastruktur (bygninger, it, personaleuddannelse) på flere producerede enheder.

I princippet vil man dermed kunne sænke omkostningerne per produceret enhed.

Problemet i diskussionen om stordriftsfordele er, at man ofte glemmer de ulemper, der kan være, når organisationer sammenlægges og bliver større: For det første er der tendens til, at større organisationer kræver mere koordination og mere kontrol. Det kræver flere administrative systemer og mere ledelse.

Begge dele øger omkostningerne og reducerer de mulige stordriftsfordele.

For det andet kan stordriftsulemper opstå i personalets tilpasning til større organisationer. Når man etablerer større enheder, kan den enkelte medarbejder blive frustreret over at være blevet et ’lille hjul i en stor maskine’. Hun har lang vej til ledelsen og er blevet underlagt mere bureaukratisk kontrol end tidligere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan svække motivationen, og så daler produktiviteten. Det kan f.eks. være skolelæreren fra en lille skole, som lægges ind under en større skole i den sammenlagte kommune – og som oplever tab af rutiner og kontrol.

I det kommunale landskab forestår en række vigtige overvejelser om, hvor man kan forvente at opnå stordriftsfordele. Som udgangspunkt skal man se efter kapitalintensive aktiviteter såsom teknik og veje samt aktiviteter, hvor der kan være specialiseringsfordele, typisk i dele af forvaltningen.

Håbede på højere kvalitet
Kommunerne skal forholde sig bevidst til risikoen for stordriftsulemper som følge af mere bureaukrati, ledelse og kontrol – og eventuelt som følge af, at personalet bliver demotiveret.

Man skal med andre ord være varsom med alt for optimistiske forventninger om økonomiske stordriftsfordele, før man har gennemtænkt, hvad der kan trække i den modsatte retning. Det er en vigtig pointe, at omstilling kræver ledelse og personalestrategier for at give de forventede resultater.

Man skal (...) være varsom med alt for optimistiske forventninger om økonomiske stordriftsfordele, før man har gennemtænkt, hvad der kan trække i den modsatte retning. Det er en vigtig pointe, at omstilling kræver ledelse og personalestrategier for at give de forventede resultater.



I forbindelse med kommunalreformen forventede man ikke bare at opnå stordriftsfordele. Man håbede også at opnå kvalitetsmæssige gevinster. Større enheder skulle give mulighed for specialisering, som ved en højere volumen ville kunne øge kvaliteten. Dette argument holder formentlig for nogle af de ydelser, som leveres af kommunerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksempelvis afhentning af skraldespande. For en række andre ydelser er der dog mere tale om fleksibel håndværksproduktion end om samlebåndsarbejde. F.eks. folkeskoleundervisning i socialt belastede områder. I sådanne tilfælde er det ikke sikkert, at større volumen på specialiserede sager medfører højere kvalitet.

Kvaliteten kan i stedet netop bestå i, at kommunen tilpasser sin indsats i forhold til den enkelte skole, det enkelte bibliotek eller den konkrete byggesag.

Og det kan være, at en bredere erfaring fra en mere varieret sagsportefølje kan give netop de redskaber, som skal til for at løse opgaverne på en fleksibel måde. Der er altså god grund til at overveje, om økonomiske stordriftsfordele også kan forventes at følges ad med kvalitetsmæssige stordriftsfordele.

Det er vigtigt, at kommuner og regioner ikke giver køb på kvaliteten i deres iver efter at opnå stordriftsfordele. Kommunalreformen har givet en række muligheder. Det er nu op til de kommende politikere i de nye kommuner og regioner at indløse dem på den mest hensigtsmæssige måde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden