Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

8.B. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man skruer nye evalueringstiltag sammen, viser flere forskellige undersøgelser fra europæiske skolesystemer. Størst succes har de evalueringstiltag, som er designet lokalt på den enkelte skole. Arkivfoto: Joachim Adrian

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pisa: Øget evaluering risikerer at give bagslag

I Finland er evaluering og test ikke særlig udbredt. Alligevel er evaluering og test regeringens strategi.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Evaluering, herunder test, bliver af politikerne udnævnt til at være centrale redskaber i reformen af den danske folkeskole. Men er evaluering det, der kan være med til at højne kvaliteten i folkeskolen?

Svaret er selvfølgelig, at evaluering i sig selv ikke øger kvaliteten, men at evaluering under nogle bestemte forhold kan være med til at inspirere til bedre undervisning.

Siden Danmark for ti år siden klarede sig overraskende dårligt i den første Pisa-undersøgelse, er der iværksat en række kvalitetssikrings- og evalueringstiltag i den danske folkeskole. Efter den seneste Pisa-undersøgelse er der igen stor politisk bevågenhed på folkeskolen. Den aktuelle debat skal ses i lyset af, at der nationalt allerede er indført en række tiltag, der skal sikre kvaliteten i den danske folkeskole.

Eksempler på disse er elevplaner, trin- og slutmål, nationale test, offentliggørelse af karaktergennemsnit for de enkelte skoler og de kommunale kvalitetsrapporter, som sætter fokus på skolernes faglige præstationer. Samtidig har mange skoler også iværksat deres egne evalueringer og kvalitetssikringsprocedurer lokalt.

Et internationalt forskningsprojekt, hvor forskningsmiljøer fra Danmark, Sverige, Finland, England og Skotland deltog, har i perioden 2007 til 2009 haft ’Evaluering og kvalitetssikring i grundskolen’ som fokusområde.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 50 procent af de danske skoleledere i 2007 havde formuleret en strategi eller politik for evaluering lokalt på skolen. Lærerne i de respektive lande er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt evaluering og kvalitetssikring inspirerer til bedre undervisning i grundskolen.

Det, der springer i øjnene, er, at netop de finske lærere er de mest kritiske i forhold til evalueringers evne til at inspirere til udvikling af bedre undervisning. Finland ligger således i toppen i Pisa-undersøgelserne. Men ifølge de finske lærere er der ikke noget, der peger på, at det er kvalitetssikring og evaluering, der er medvirkende til det.

Kvalitetssikring og evaluering er heller ikke så udbredt i Finland som i de øvrige lande i undersøgelsen: Danmark, Storbritannien og Sverige.

Både Danmark, Storbritannien og Sverige klarer sig væsentligt dårligere end Finland i Pisa-undersøgelserne. Vi kan ikke sige, at evaluering er årsag til de dårlige Pisa-resultater, men hvis vi skal prøve at forstå forskellene på lærernes oplevelse af, hvorvidt evaluering inspirerer til udvikling af bedre undervisning, skal vi kigge på andre forhold.

Når lærerne oplever, at kvalitetssikring og evaluering udtrykker mistillid til dem, og deres faglige autonomi bliver reduceret, mener de heller ikke, at evaluering inspirerer til udviklingen af bedre undervisning.

Undersøgelsen viser også, at lokale evalueringsinitiativer på skolen i højere grad inspirerer til udvikling af bedre undervisning sammenlignet med evalueringstiltag, som er udstedt på nationalt niveau eller i særdeleshed på kommunalt niveau.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det, der springer i øjnene, er, at netop de finske lærere er de mest kritiske i forhold til evalueringers evne til at inspirere til udvikling af bedre undervisning



Spørgsmålene om lærernes faglige autonomi og tilliden til lærerprofessionen er problemstillinger, som ikke bør ignoreres i det fremtidige arbejde med evaluering og kvalitetssikring i folkeskolen.

Evaluering er politisk og ikke neutral, hvilket for eksempel kommer til udtryk i måden, hvorpå bestemte evalueringstiltag som elevplaner og kvalitetsrapporter forholder sig til spørgsmålene om tillid og selvstændighed i udformningen og implementeringen af kvalitetssikring og evaluering i folkeskolen. En lang række undersøgelser peger på, at udformningen af en evaluering har stor betydning for, om og hvordan evalueringens resultater anvendes efterfølgende.

Undersøgelsen viser også, at ved at udforme kvalitetssikring og evalueringsinitiativer ud fra pædagogiske hensyn inspireres lærerne i højere grad til udvikling af bedre undervisning, end når initiativerne skal varetage ledelsesmæssige hensyn. Der er altså nogle former for evaluering, som ifølge lærerne i højere grad inspirerer til udvikling af bedre undervisning sammenlignet med andre former for evaluering.

De nye resultater kan være værd at have med i overvejelserne, når man designer evaluerings- og kvalitetssikringssystemer til den danske folkeskole.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden