Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
EHRBAHN JACOB 8arkiv)
Foto: EHRBAHN JACOB 8arkiv)

Nyhedsjagt. En ny indholdsanalyse af danske avisers omtale af bl.a. Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt viser en tendens til kønsstereotyper.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyhedsmediernes heksejagt er overdrevet

Kvindelige politikere slipper ikke for kønsstereotyperne i opinionsstoffet.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kært barn har mange navne. Det gælder også for kvindelige politikere.

Vi kender alle ’Gucci-Helle’ og ’den talende kavalergang’, som hhv. Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen er blevet kaldt med jævne mellemrum.

Netop de to kvinder var emnet i et interview i Politiken i 2010, hvor forfatter Hanne-Vibeke Holst tordnede mod mediernes tendentiøse retorik i fremstillingen af Lene Espersens feriesag og Helle Thorning-Schmidts skattesag, som hun kaldte for ’vor tids heksejagt’.

Ifølge Holst bliver kvindelige politikere straffet hårdere af medierne, alene fordi de er kvinder.

Det er ikke første gang, der rettes kritik af mediernes forskelsbehandling af politikere på grund af køn. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse foretaget af det daværende Center for Ligestillingsforskning, at kvindelige folketingspolitikere selv oplevede, at de blev kønsstereotypiseret i medierne.

Men holder kritikken? Er der forskel på den retorik, pressen anvender i dækningen af hhv. kvindelige og mandlige politikere i moderne Ligestillingsdanmark?

En indholdsanalyse af alle nyhedsartikler om Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen, Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal i de tre aviser Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, på 36 tilfældigt udvalgte dage i folketingsåret 2009/2010, viser, at kønsstereotypisering langtfra er det generelle billede i den daglige journalistik.

Der er dog forskel på, om man ser på nyheds- eller debatstoffet. I nyhedsstoffet bliver Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt tillagt generaliserende kønsstereotype karaktertræk i hhv. 4 og 7 pct. af artiklerne.

De tilsvarende tal for debatstoffet, som også omfatter avisernes egne ledere, kommentarer og analyser, er imidlertid betydeligt højere. Her bliver Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt fremstillet kønsstereotypt i hhv. 21 og 7 pct. af artiklerne.



Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal bliver til sammenligning slet ikke omtalt kønsstereotypt, hverken i nyheds- eller i debatjournalistikken.

Et eksempel på sådan en kønsstereotyp fremstilling fra nyhedsjournalistikken finder man f.eks. i Ekstra Bladet, der i januar sidste år omtaler Lene Espersen, Helle-Thorning Schmidt og Margrethe Vestager på denne måde:

»De lignede Andersine Ands tre dydige niecer, Kylle, Pylle og Rylle, som de sad på podiet på Hotel Nyborg Strand og talte om afskaffelse af efterløn«.

De tre kvindelige toppolitikere reduceres her til rollerne som Andersine Ands tre niecer Kylle, Pylle og Rylle, som signalerer lige dele dydighed og kaglende hønsegård. I samme avis omtales Lene Espersen også som »en smilende nordjysk blondine« og som det »blonde hoved«, mens Helle Thorning-Schmidts fremtoning sammenlignes med en »husmors«.

Hønsegårdsterminologien finder man også i en analyse i Politiken, hvor det f.eks. lyder: »Finder en styrket Espersen anledning til at provokere DF, kan Fanden slippe løs i hønsegården«.

Det er også Politiken, der i en analyse henviser til den velkendte Lene Espersen-stereotyp om »fiskerpigen fra Hirtshals«, som »forvildede sig formålsløs rundt i sit lille sønderjyske charterfly« på vej til møde med Hillary Clinton i Kabul.



I Jyllands-Posten har Helle Thorning-Schmidt »giftet sig ind i Kinnock-klanen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og samme avis skriver om Lene Espersen, da hun som nytiltrådt i udenrigsministerembedet deltager i sit første EU-møde i Madrid: »Udenrigsminister Lene Espersen (K) er den nye pige i klassen … Lene Espersen er til eksamen og vil blive målt og vejet af sine 26 mandlige kollegaer. Det er første gang, at en kvinde skal styre dansk udenrigspolitik«.

Antallet af mænd er nævnt fire gange i artiklen, som er fyldt med stereotype forestillinger om, at udenrigsministerposten er forbeholdt mænd.

Så nok hører de kønsstereotype fremstillinger til sjældenheder. Men de findes.

I USA har kønsforskerne længe kigget medierne efter i sømmene. Pippa Norris, lektor i politisk videnskab på Harvard University, foretog i 1997 en sammenligning af amerikanske mediers sproglige fremstilling af kvindelige og mandlige politikere.

Norris’ undersøgelse viste ligeledes, at kønsstereotyperne ikke er det generelle billede i journalistikken. Den viste imidlertid også, at stereotyperne ofte viser sig, når de kvindelige politikere træder ind på den politiske scene – og at de genopstår, når de kvindelige politikere træder ud af rampelyse igen.

Samme tendens har vist sig i danske medier: Da Lene Espersen for nylig gik af som de konservatives formand og kort efter fik følgeskab af Henriette Kjær, var pressen ikke sen til at genoplive det konservative trekløver Kylle, Pylle og Rylle.

Så nok hører de kønsstereotype fremstillinger til sjældenheder. Men de findes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



En sandsynlig forklaring på, at kønsstereotyper af kvindelige folketingspolitikere forekommer i medierne, kan hænge sammen med, at alle artiklerne i nærværende undersøgelse er skrevet af mænd. Journalistbranchen er generelt mandsdomineret, hvorfor det helt overvejende også vil være mandens virkelighedsopfattelse, der præger journalistikken.

Dette understreges også af tal fra den globale undersøgelse ’Who Makes the News’ fra 2010. Den viste bl.a., at 76 pct. af alle nyheder skrives af mænd eller præsenteres af mænd, og at 72 pct. af de politiske kilder er mænd.

Når Hanne Vibeke-Holst taler om heksejagt, er der dog tale om en klar overdrivelse. Men det er alligevel værd at have fokus på mediernes retoriske brug af stereotype karaktertræk og kønsroller.

Sproglige generaliseringer om kvinder – men også om andre grupper i samfundet – står nemlig i skarp kontrast til de journalistiske professionsnormer om tilstræbt objektivitet, upartiskhed og neutralitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden