vindklar. Kina er verdens største udleder af drivhusgasser og har fra 1990 til 2009 øget CO2-udledningerne med over 200 procent. Men Kina, hvor vindmøllerne her er fanget, satser også benhårdt på et skifte til bæredygtig økonomi.
Foto: Elizabeth Dalziel (arkivfoto)/AP

vindklar. Kina er verdens største udleder af drivhusgasser og har fra 1990 til 2009 øget CO2-udledningerne med over 200 procent. Men Kina, hvor vindmøllerne her er fanget, satser også benhårdt på et skifte til bæredygtig økonomi.

Analyse

Her står de store spillere før COP17

Vil Kyotoprotokollen fortsat være den globale ledestjerne efter COP17? Hovedaktørerne forbereder deres trumfer.

Analyse

Intentionen op til og under COP15 i København var at blive enige om enten en ny periode under Kyotoprotokollen eller en helt ny juridisk bindende aftale, hvor alle lande – inklusive store udviklingslande som Kina og Indien – ville forpligte sig til at mindske udledningen af drivhusgasser.

Kyotoprotokollens første periode udløber med udgangen af 2012, så deadline for en aftale er nær, men forhandlingerne under COP15 gik som bekendt i hårdknude. COP16 blødte lidt op på positionerne.

Og på COP17 i Durban om et par uger er spørgsmålet fra COP15 igen på dagsordenen. Men her står nogle af de mest betydningsfulde aktører stadig ret stejlt på hver sin position.

Det kan kort opridses således: De største økonomier og de største udledere af drivhusgasser, USA, Kina, EU og Japan, har hvert sit ønskeresultat.

Japan, som ikke regnes for en gennemslagskraftig aktør på den internationale scene, står her på den position, som måske bliver den, alle kan enes om. Men først lidt om de andre:

- USA har ikke ratificeret Kyotoprotokollen og vil heller ikke forlænge den med en ny periode. USA vil helt afskaffe principperne i Kyotoprotokollen, især at udviklingslandene ikke er internationalt forpligtede til at indgå bindende mål om mindre udledning.

USA’s regering er dog politisk fastlåst af flere årsager, bl.a. mindretal i Kongressen og et kommende præsidentvalgår, hvor klimaet indtil videre ikke er blevet spået den store rolle, hvilket vil afspejle sig i lysten til at forpligte sig under COP17.

Det er værd at bemærke, at mangel på politisk vilje ikke er gældende for hele USA. Nogle af staterne tager egne initiativer – og flere stater, f.eks. Californien, deltager faktisk med egne delegationer under COP’erne.

I klimadebatten i USA er der desuden en tendens til, at Kina gøres til syndebukken, lidt ligesom i 1980’erne og 1990’erne, hvor Japan (og Japans stærke økonomi) blev lagt for had. Disse eksempler på ’Kina-tæsk’ i USA hjælper heller ikke Obama til et godt udgangspunkt for globale forhandlinger.

-Kina vil gerne forlænge Kyotoprotokollen med en ny periode og vil især gerne bibeholde principperne om, at udviklingslandene ikke skal bindes til konkrete mål. Kina ønsker ikke et internationalt korps af eksperter rendende med adgang til at verificere Kinas udledningsstatistik. Kina har også stor interesse i Kyotoprotokollens instrumenter, der er med til at overføre teknologi og investeringer til Kina.



Kina er verdens største udleder af drivhusgasser og har fra 1990 til 2009 øget CO2-udledningerne med over 200 procent. Kina argumenterer for, at det kun er nominelt – målt per indbygger er Kina langt under USA. Og Kina kommer på ingen måde i nærheden af USA og Europa, hvad angår de historiske udledninger (når mere end 200 års industrialisering tælles med).

Desuden nævnes, at mange udledninger i Kina skyldes Vestens efterspørgsel efter vestlige virksomheders produkter produceret i Kina. Kina ønsker derfor udledning målt på forbrug, ikke på produktion. Kina har dog tænkt sig at omlægge til en grøn økonomi, fordi det i en kinesisk optik, hvor økonomisk vækst og energisikkerhed spiller en stor rolle, er en god idé.

Kinas økonomi vil kræve stadig mere energi, og med faldende mængder, højere priser og måske sværere adgang til fossile brændstoffer er vedvarende energikilder vejen frem for Kina.

- EU har netop offentliggjort sin forhandlingsposition: EU vil gerne forlænge Kyotoprotokollen, men forstået som en transitionsperiode mod et nyt og mere omfattende globalt juridisk bindende regime, der er det endelige mål. EU lægger som USA særlig vægt på, at verdens største økonomier er med i en ny aftale. På COP17 vil EU arbejde for, at landene bliver enige om en konkret proces frem mod dette nye regime.



EU har dog i øjeblikket fokus på den økonomiske krise, der på den ene side har gjort det muligt at nå målene for mindre udledning af CO2 på grund af lavere vækst (og lavere befolkningsvækst), men på den anden side har gjort det svært internt i EU at blive enige om finansieringen af den stort anlagte ’Grøn vækst’-strategi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor er det meget smart af EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, at flytte fokus over på USA som problembarnet i klimaforhandlingerne, men nok ikke godt for forhandlingsklimaet.

- Japan vil ligesom USA ikke forlænge Kyotoprotokollen, men vil i stedet gå efter en transitionsperiode frem mod år 2015, hvor Japan gerne ser en ny global og juridisk bindende aftale indgået. I denne transitionsperiode skal de enkelte lande selv være ansvarlige for at leve op til de frivillige forpligtelser, der er indskrevet i Cancunaftalen. Japan står ligeledes i en økonomisk krise, der kun blev forværret af jordskælvet og atomulykken i marts i år.

Japans vej mod lavere udledning af CO2 er baseret på atomkraft, men den grundlæggende energilovgivning er i øjeblikket ved at blive revideret. Det er dog langtfra sikkert, at Japan lægger drastisk om mod vedvarende energi. På kort sigt vil Japan sikkert være nødt til at øge energiforbruget fra fossile brændstoffer.

Dertil kommer, at Japan kæmper med 20 års dårlig økonomi og en masse andre udfordringer, der gør, at japanerne hellere ser deres politiske ledere tænke nationalt og ikke globalt.

Japanske politikere kan simpelt hen ikke forsvare en ny periode under Kyotoprotokollen, mens en frivillig transitionsperiode indtil 2015 er mere spiselig. Så er der også sat et årstal i nær fremtid for et konkret mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Japans position er den mest spiselige af to grunde. Den første er, at der er stor uenighed om en ny periode under Kyotoprotokollen, hvorfor den nuværende nok bare får lov at udløbe.

Den anden grund er, at de lande, der har ratificeret Kyotoprotokollens nuværende periode, udleder en stadig faldende del af verdens samlede CO2-udledninger. Fra 1990 til 2009 er udledningerne faldet med 14,7 procent. I 1990 udgjorde de ca. 42 procent af verdens udledninger mod kun ca. 26 procent i 2009.

Så hold øje med, om forhandlerne begynder at tale om en transitionsperiode frem mod år 2015.
FACEBOOK

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce