Hype. Kun omkring 3 pct. af danskerne bruger politikernes Facebookprofiler til at søge nye informationer om politik.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkivfoto)

Hype. Kun omkring 3 pct. af danskerne bruger politikernes Facebookprofiler til at søge nye informationer om politik.

Analyse

Facebookprofiler er spild af tid

De fleste politikere knokler med deres Facebookprofiler. Men det er ikke her, slaget om vælgerne står.

Analyse

Der er masser af forventninger til internettets betydning som kilde til information om politik og som medie for politiske diskussioner.

Ikke mindst er der stor fokus på de sociale mediers betydning, efterhånden også fra de politiske partiers side. De fleste centrale kandidater til det kommende folketingsvalg er for længst blevet udstyret med en Facebookprofil, hvor de gladelig lukker så mange venner ind i folden som muligt.

Og de ledende politikere har nu så mange venner, at de ikke er venner længere, men er blevet til fans.

Politikernes Facebookprofil er som regel en blanding af henvisninger til officielle meddelelser, egne politiske udtalelser og mere personlige billeder. Udtalelserne er korte og ret genkendelige, når man kender partifarven.



Men der er også masser af korte kommentarer til mere utraditionelle vinkler i den løbende politiske debat. På den måde kan man vise vælgere, fans og venner, at man er med i debatten og har noget særligt at byde på.

De personlige billeder fortæller små historier om en politiker, der er blevet morfar, og nu hygger han sig gevaldigt med barnebarnet.

De kan også vise, at en politiker tilsyneladende har det meget rent i køkkenet, og at der også er nogen, der har tid til at læse avisen i en stue, hvor alt ligger på den rigtige plads.

Man er vel præsentabel, når nu vælgerne kikker ind som ’venner’ via Facebook.

Meget tyder dog på, at politikerne godt kan tage den lidt med ro, når det drejer sig om Facebook og andre sociale medier. Det er nemlig kun omkring 3 procent af den danske befolkning, der søger informationer om politik på denne måde.

Det fremgår af data indsamlet af Gallup for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Den megen snak om de nye mediers store betydning for fremtidens valgkamp har altså endnu ikke ret meget på sig.

Man er vel præsentabel, når nu vælgerne kikker ind som ’venner’ via Facebook.



Den største brug af de sociale medier på nettet finder man hos de unge (16-26 år). Så hvis det er de unge, man er specielt interesseret i at få kontakt med, kan det være en god genvej – men kun til 10 procent af dem, så også her er der grænser for gennemslagskraften.

Holder man alligevel fast i dette medie, er det nok nødvendigt, at man gør lidt mere ud af dialogen, og at man måske også nedtoner det lidt pæne og formelle præg, mange af politikernes profiler har.

Partiernes egne hjemmesider står heller ikke i høj kurs hos vælgerne. Også her er det kun 3 procent af befolkningen, der bevidst benytter sig af dem. Et nærmere kik på brugerne viser oven i købet, at der ikke er sammenfald mellem de to grupper. At dem, der går efter det sociale og personlige, ikke går efter partiernes egne hjemmesider. Og omvendt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle vælgere vil gerne hygge sig, også med politikerne, mens andre er stærkt politisk interesseret og går direkte efter kilden på partiernes egne hjemmesider. Men det er altså ikke ret mange nogen af stederne.

Derimod er der langt mere bud efter internetaviserne, idet 37 procent henter informationer herfra. Det gælder især personer under 50 år, hvoraf omkring 45 procent går denne vej. Lidt flere går efter den trykte avis og trykte magasiner, nemlig 56 procent. Her er det især personer over 50 år, der gør sig gældende.

Tankevækkende nok er der ikke så mange, der gør begge dele. Kun 13 procent af befolkningen bruger både de trykte medier og internetaviser. 24 procent nøjes med internetaviserne, mens 44 procent holder sig til den trykte presse.

Det betyder, at der er en gruppe på 20 procent af befolkningen, der hverken bruger trykte medier eller internetaviser. En gruppe, hvor især personer under 50 år er overrepræsenteret.

Med gruppen af 27-35-årige, altså dem, der var unge i 1990’erne, som de mest overrepræsenterede her. 31 procent af denne generation bruger hverken det ene eller det andet medie. Hvilket passer godt med, at denne generation generelt er den mest passive, når det drejer sig om politisk deltagelse.


Til gengæld bruger de allerfleste enten radio eller tv som kilde til information om politik og samfundsforhold. Over 92 procent af befolkningen benytter sig af disse medier. Det laveste niveau findes hos de unge, hvor godt 80 procent tænder for dem, hvilket trods alt er et relativt højt niveau.

Det betyder, at der kun er ganske få danskere, også blandt de unge, der ikke på en eller anden måde bruger et eller andet medie i deres jagt efter nyheder om politik og samfund.

Som aktivt offensivt medie er hverken Facebook, de øvrige sociale medier eller partiernes hjemmesider noget, der for alvor spiller en rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Og hvis man ser på, hvem der bruger forskellige medier, ligger de unge i top. De har altså den bredeste medievifte som en del af deres politiske kultur. De går kort sagt ikke efter et enkelt medie, men kan sagtens skifte mellem dem.

I forlængelse heraf kan det konstateres, at Enhedslistens og de radikales vælgere ligger i top, når det drejer sig om at benytte sig af flere forskellige medier. Det er helt i overensstemmelse med, at disse partier har den yngste vælgerprofil.

Der tales meget om de nye mediers store betydning. Der er imidlertid en del, der tyder på, at denne betydning mere er et ideal end en del af den politiske virkelighed.

Som aktivt offensivt medie er hverken Facebook, de øvrige sociale medier eller partiernes hjemmesider noget, der for alvor spiller en rolle. Og hvis de gør, er det især i forhold til de unge.

Så er man interesseret i en mulig genvej til de unge her, er det da værd at forsøge. Men det er langt vigtigere at gå via avisernes hjemmesider, hvis man vil bruge nettet. Og så ellers satse på de traditionelle medier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce