Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
hubbard-værelse. For de fleste udenforstående er det nok især de mystiske terapiforløb og løfterne om større intelligens, som Scientology er kendt for. På billedet ses et arbejdsværelse i Scientologys danske hovedkontor. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

hubbard-værelse. For de fleste udenforstående er det nok især de mystiske terapiforløb og løfterne om større intelligens, som Scientology er kendt for. På billedet ses et arbejdsværelse i Scientologys danske hovedkontor. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Scientology har bidt sig fast i Danmark

Scientology har været her i landet i snart 40 år. Er det en religion?

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Scientology kom til Danmark omkring 1964, hvor nogle danske forretningsfolk etablerede de første kontakter. 5. juni 1968 blev den første kirke, Scientology Kirken Danmark, officielt etableret i København.

Den kirke, som danskerne havde etableret en gren af, var allerede dengang en markant international bevægelse. Den havde sit udspring i det terapisystem, som Lafayette Ron Hubbard i USA havde udviklet under navnet Dianetik.

Det var en selvterapi, og alle, der købte ’Dianetikbogen’, kunne alene eller sammen med en enkelt anden rense deres sind for de negative hændelser, som man var kommet ud for siden undfangelsen.

Man ville opnå tilstanden ’clear’, og uden påvirkning af negative begivenheder ville man opnå en højere intelligens end tidligere og slippe af med mange af de sygdomme, man ellers havde lidt af.

Sygdommene havde for langt de flestes vedkommende været psykosomatisk betingede. I begyndelsen af 1950’erne videreudviklede Hubbard systemet og etablerede Scientologi, og hans tilhængere grundlagde den første scientologikirke i 1952.



Ingen tid til selvterapi
Hvor dianektikterapien havde fulgt mennesket tilbage til undfangelsen, så var det i Scientology muligt at bearbejde oplevelser fra tidligere liv, i princippet helt tilbage til skabelsen.

I en af sine bøger, ’Har du levet før dette liv’, beretter Hubbard om, hvordan han i terapisessioner har fulgt folk meget langt tilbage i tid til krige i fjerne galakser.

De skader, deres sjæle eller thetaner havde lidt ved deres morderiske opførsel dengang, kunne endelig blive bragt på plads, ved at de genoplevede begivenhederne gang på gang i terapien.

I dag undgår scientologer at fortælle hinanden og udenforstående om oplevelserne i terapien, men sådanne oplevelser er stadig centrale, og hele Scientologien er bygget op omkring afklaring af oplevelser, urgamle såvel som dem fra i går.

Når man spørger dem til, hvad de tror på, er det da også mere end 95 pct. af scientologerne, der tror på reinkarnation, og lige så mange, der afviser, at der er noget absolut ondt, altså at mennesket er syndigt.

Scientologerne kan derfor heller ikke tro på Djævelen og Helvede, som for dem må være udtryk for alt det negative og undertrykkende i amerikansk eller dansk kristendom.

Set udefra er det terapien og løfterne om større intelligens og en mere målrettet personlighed, som man lægger mærke til. Så man skulle forvente, at de 2.000-4.000 scientologer i Danmark, når de først var kommet ind i Scientology, ville koncentrere sig om terapien, men sådan er det ikke.

Skal Scientology vokse sig meget stor, må organisationen nedtone sine krav til medlemmerne, og religionen må blive lidt mere kedelig og udflydende, sådan som så mange af de store kirker og trossamfund i verden er blevet det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en serie spørgeskemaundersøgelser af de til enhver tid omkring 500 rigtig aktive scientologer kan vi se, at mange af scientologerne har alt for travlt med andre scientologiske aktiviteter til at få tid til at komme igennem det terapeutiske system.

De aktiviteter, de engagerer sig i, kan være for organisationens bedste. Det er oversættelses- og redaktionsarbejde af Hubbards store skriftlige produktion. Danmarks største eksportforlag, New Era Publications, udgiver netop Hubbards værker på en lang række sprog til det kontinentale Europa og Asien.

En lang række scientologer er imidlertid beskæftigede i sociale, ikke religiøse, aktiviteter, der ikke direkte kan forstås ud fra ud fra organisationens umiddelbare interesse, men snarere må ses som selvstændige sociale aktiviteter.

Fælles for dem alle er, at de søger at hjælpe enkelte individer til bedre at forstå deres egen situation, så de kan hjælpe sig selv.

Narkomaner og alkoholikere skal afvænnes gennem Narconon, så de bliver klart tænkende. Folk, der er udsat for behandling med psykofarmaka, skal befries for medikamenterne og deres sløvende og døvende virkninger, så de kan arbejde med sig selv, hvilket Medborgernes Menneskerettighedskommission arbejder for at få sundhedssystemet til at acceptere.

Skolesystemet og læseundervisningen skal reformeres ved i højere grad at fokusere på den enkelte elev og på lige det sted, hvor vedkommende er fagligt, så han eller hun kan gøre fremskridt.

Religion for konservative og liberale
I et samfundsmæssigt perspektiv var Hubbard ekstremt antikommunistisk og i mange år stærkt imod statsmagter, uanset hvilket politisk ståsted de havde. Hvis alle mennesker blot lærte at tænke klart, ville deres fornuft slå igennem, og verden ville helt af sig selv blive et fantastisk godt sted at være.

Politisk afspejler disse synspunkter sig i, at scientologerne i overvældende grad stemmer på Venstre og Det Konservative Folkeparti, men i langt ringere grad på Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For selv om folkepartiet langt hen ad vejen er antistat, så er partiets udbredte kritik af menneskerettighederne et problem for mange af scientologerne.

Scientologys ønske er næppe, at alle mennesker skal blive scientologer, men organisationen arbejder bestandig med ekspansion – helt i linje med Hubbards ønsker – så man kan overveje, om der er naturlige grænser for vækst. Det er der formodentlig.

Scientology opstod i 1950’erne og voksede sig temmelig stor i 1960’erne og 1970’erne, da mange mennesker engagerede sig helt og fuldt i en række forskellige religiøse grupper. Den form for engagement har ikke samme appel i dag, som det havde dengang.

Skal Scientology vokse sig meget stor, må organisationen nedtone sine krav til medlemmerne, og religionen må blive lidt mere kedelig og udflydende, sådan som så mange af de store kirker og trossamfund i verden er blevet det.

Hvis det skulle ske, ville meget af det engagement, der i dag driver organisationen, imidlertid gå tabt, og det er et spørgsmål, om der så ville være ’brug for’ en religion til?

Dette er ikke en overvejelse, scientologerne eller scientologikirkerne bekymrer sig om, dertil har de alt for travlt med at gøre verden til et bedre sted at være.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden