Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arbejdsklar. Integrationsministeriet konkluderede i februar, at dansk arbejdsmarkedsintegration er blandt EU's bedste. Men ministeriets opgørelse giver et skævt billede, viser det sig nu.
Foto: THOMAS BORBERG (arkivfoto)

Arbejdsklar. Integrationsministeriet konkluderede i februar, at dansk arbejdsmarkedsintegration er blandt EU's bedste. Men ministeriets opgørelse giver et skævt billede, viser det sig nu.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er et enormt potentiale i integration

Integration på det danske arbejdsmarked er banket fem år tilbage, viser en ny analyse.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen 10 mål for Danmark i 2020. Et af disse mål er, at integration af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked skal være blandt de bedste i EU i 2020.

Søger man svar på de ikke-vestlige indvandreres integration i regeringens egne tal, bliver man glædeligt overrasket. Integrationsministeriet konkluderede således 8. februar, at: »Dansk arbejdsmarkedsintegration er blandt EU’s bedste«. Problemet er, at Integrationsministeriets opgørelse fordrejer billedet på tre væsentlige områder.

For det første bruger Integrationsministeriet gamle tal fra forrige år, selv om der findes tal for de tre første kvartaler af 2010. Realiteten er imidlertid, at integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet under krisen er faldet i et sådant omfang, at den er sat hele fem år tilbage.



For det andet ser Integrationsministeriet kun på EU15 og ikke EU27-landene, hvilket betyder, at flere EU-lande, der er bedre til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, ikke tages med i tallene, med den konsekvens, at Danmark kunstigt kommer højere op på integrationsrangstigen.

For det tredje ser Integrationsministeriet kun på indvandreres erhvervsfrekvens i forskellige EU-lande og ikke på forskellen/gabet i erhvervsfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og indvandrere, som traditionelt er det mål, der bruges i forhold til at måle arbejdsmarkedsintegration. Et mål, som Integrationsministeriet selv tidligere har anvendt på sin hjemmeside.

Anvender man således de nyeste tal, inkluderer samtlige europæiske lande fra Eurostats opgørelse, og måler man samtidig det oftest anvendte begreb for arbejdsmarkedsintegration, vendes Integrationsministeriets konklusion pludselig på hovedet. Billedet er i stedet, at Danmark i 2010 lå på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-EU-lande på arbejdsmarkedet.

Potentialet for beskæftigelse er med andre ord stort.

Og ser man på beskæftigelsesgraden, er 75 ud af 100 personer med dansk oprindelse i alderen 15-64 år i beskæftigelse, mens dette omvendt kun gælder for 55 ud af 100 indvandrere fra ikke-EU-lande.

Potentialet for beskæftigelse er med andre ord stort. Det øvre potentiale ved ’perfekt integration’ – hvor indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opnår samme beskæftigelsesgrad som personer af dansk oprindelse for alle aldersgrupper – er på 53.000 personer i dag.

Heri er taget højde for, at integrationen ikke sker fra dag ét, hvor man krydser den danske grænse, men at beskæftigelsesgraden sker gradvist i takt med opholdstiden.

Dette beskæftigelsespotentiale stiger yderligere til 69.000 personer frem mod 2020, eftersom der med den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik sker en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Flere i beskæftigelse er lig færre udgifter til overførsler og flere skatteindtægter i statskassen. AE’s beregninger viser således, at perfekt integration vil kunne bidrage til at forbedre den offentlige saldo med op mod 16 mia. kr. i 2020.

Samtidig vil velstanden som følge af perfekt integration blive øget med 32 mia. kr., når der er taget højde for, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit er tre fjerdedele af den generelle erhvervsindkomst blandt beskæftigede. Det svarer til, at velstandsniveauet pr. indbygger øges med 5.700 kr. pr. person årligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Et realistisk bud på de gevinster på beskæftigelse, offentlig saldo og velstand, der i den virkelige verden kan hentes ved arbejdsmarkedsintegration, er givetvis væsentlig mindre selv ved en maksimal integrationsindsats. Det skyldes, at der er væsentlige forskelle i danskernes og indvandrernes sprogkundskaber, uddannelsesniveau og familiemønstre, herunder at danske kvinders erhvervsdeltagelse er blandt verdens højeste.

Kan man imidlertid realisere bare én tiendedel af potentialet i arbejdsmarkedsintegrationen, styrkes beskæftigelsen med 5.000-7.000 personer, mens de offentlige finanser kan forbedres med ca. 1,5 mia. kroner.

Potentialet kan bl.a. realiseres via bedre udnyttelse af de muligheder for trappemodeller og jobpakker, der allerede eksisterer, men ikke i særligt omfang anvendes. Det kunne være et midlertidigt løntilskud til virksomheder, der ansætter indvandrere med svage dansksprogkundskaber, som har en lav produktivitet. Løntilskuddet vil isoleret bevirke øgede offentlige udgifter, men kan finansieres af de offentlige og private institutioner og virksomheder, der ikke fremmer det sociale ansvar via et CSR-bidrag.

Virkeligheden er - som tallene viser - blot en helt anden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Herudover er det helt afgørende at få løftet uddannelsesniveauet og få forebygget frafaldet blandt indvandrere og efterkommere, hvor særligt drengene fortsat halter bagefter. I det lys er manglen på praktikpladser ligeledes et problem i forhold til integrationen.

Er politikerne mere ambitiøse, og sigter de mod at løfte indvandrernes erhvervsfrekvens op som nr. 10 på Eurostats liste over europæiske lande, vil det svare til ca. 25 pct. af perfekt integration – og det vil styrke de offentlige finanser med 3,5 mia. kroner.

Statsministerens målsætning om, at Danmark skal op blandt de bedste, når det handler om at integrere ikke-vestlige på arbejdsmarkedet, er glimrende. Virkeligheden er – som tallene viser – blot en helt anden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden