Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksport. Som det fremgik af gårsdagens avis, vil udviklingsminister Søren Pind (V) og skatteminister Troels Lund Poulsen nu til at eksportere dansk skatteekspertise til ulandene. Men ministrene skal passe på råd fra Verdensbanken og IMF.
Foto: MARTIN BUBANDT (arkiv)/Freelance

Eksport. Som det fremgik af gårsdagens avis, vil udviklingsminister Søren Pind (V) og skatteminister Troels Lund Poulsen nu til at eksportere dansk skatteekspertise til ulandene. Men ministrene skal passe på råd fra Verdensbanken og IMF.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skatteplan for ulande kan ramme skævt

Ny plan for skatterådgivning af ulande bør vælge sine partnere med omhu.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danida offentliggjorde i sidste uge den nye strategiramme for ’Vækst og beskæftigelse’.

Heri ønsker Danida bl.a. at sætte fokus på øget skattebetaling i ulandene som et middel til at betale for bæredygtig udvikling for verdens fattige.

Danida satser i vidt omfang på at få gennemført sine ideer gennem samarbejde med Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken, der også begge har fået spørgsmålet om skat på dagsordenen. Men hverken Verdensbankens eller IMF’s skatterådgivning er socialt afbalanceret – og ingen af dem er målrettet fattigdomsbekæmpelse.

IMF’s skattepolitik er blevet kaldt ’Tax Consensus’, med reference til begrebet ’Washington Consensus’, der opstod i begyndelsen af 1990’erne og dækker over den neoliberale udviklingspolitik, der blev krævet gennemført som standardløsning i alle lande, der lånte penge af IMF og Verdensbanken.

LÆS ANALYSE

En analyse fra den engelske ngo Christian Aid viser, at IMF i perioden 1998-2008 anbefalede præcis de samme skattereformer for 18 forskellige afrikanske lande – uden at tage højde for den forskelligartede politiske, økonomiske eller sociale situation i det enkelte land.

For alle lande var den kur, som IMF anbefalede, en regressiv skattepolitik, der indebar at sænke selskabsskatten og indkomstskatten samtidig med at øge momsen.

I teorien vil disse manøvrer tiltrække udenlandske investeringer og gøre skatteadministrationen lettere, men i praksis har denne politik haft to meget uheldige sideeffekter:

For det første kommer ulandene til at konkurrere om at nedsætte selskabsskatten mest muligt og går derved glip af indtægter, der ellers kunne skabe udvikling. Det er kun selskaberne, der tjener på det.

Der er ingen tegn på, at Verdensbanken vil stoppe sin støtte til virksomheder, der benytter sig af skattely, hvilket strider mod Danmarks arbejde for at bekæmpe skatteunddragelse



For det andet rammer en øget moms socialt skævt, da også de fattige er med til at betale moms. Kun få afrikanske lande har fritaget fødevarer fra moms, og momsfritagelse på basisvarer er ikke nævnt i IMF’s skattepolitik.

På tilsvarende vis knytter også Verdensbanken sådanne uhensigtsmæssige reformkrav sammen med sine lån. Ifølge en analyse fra Ibis’ europæiske netværk, Eurodad, har Verdensbanken over de seneste år markant mindsket antallet af betingelser, men de fastholder en række økonomiske krav, herunder skattereformer.

I Ghana har Verdensbanken eksempelvis stillet betingelser i forhold til, hvordan olieindustrien må beskattes, og samtidig givet støtte på godt en milliard kroner til to virksomheder, der udvinder olie i Ghana.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lånene er givet uden krav om gennemsigtighed i kontrakterne og uden hensyntagen til, at det ene af selskaberne, Kosmos Energy Ghana, er ejet af moderselskabet Kosmos Energy Holding, der er registreret i skattelyet Cayman Islands.

Og det er ikke kun i Ghana, at Verdensbanken har sikret gunstige forhold for udvindingsindustrierne ved at påvirke ulandenes skattepolitik på en måde, der er god for de udenlandske firmaer, men skidt for den fattige befolkning. I Latinamerika er samme tendens gældende.

Alligevel er oplægget fra Danida nu, at man i høj grad vil gennemføre sin nye skattepolitik gennem samarbejde med Verdensbanken og IMF. Konkret vil Danmark sandsynligvis støtte to nye fonde, IMF har oprettet. Den ene har særligt fokus på beskatning af naturressourcer, og den anden har fokus på styrkelse af skatteforvaltning i ulandene.

Danmark har som udgangspunkt, at skattepolitikken skal bidrage til fattigdomsbekæmpelse, og Danida ser som udgangspunkt skat som en vej til at styrke de demokratiske bånd mellem skattebetalende borgere og regeringen.

Dette sker ikke, når IMF og Verdensbanken gennem betingelser og anbefalinger dikterer ulandenes skattepolitik. Ved utilfredshed med skattereformer kan regeringer henvise til IMF og Verdensbanken som hovedansvarlige for skattepolitikken, og samtidig opnår hverken befolkning eller regering ejerskab over forbedret skatteindkrævning.

For at fastholde Danmarks centrale fokus på, at skattepolitikken skal have en social balance, må Danida gå aktivt i dialog med IMF og Verdensbanken om en mere socialt balanceret skatterådgivning til ulandene



Danida vil sikre øgede skattebetalinger fra udenlandske virksomheder i ulande. Men dette opnås ikke gennem IMF’s og Verdensbankens ’Tax Consensus’, der søger at sænke selskabsskatterne i ulandene.

Desuden er der ingen tegn på, at Verdensbanken vil stoppe sin støtte til virksomheder, der benytter sig af skattely, hvilket strider mod Danmarks arbejde for at bekæmpe skatteunddragelse.

LÆS OGSÅ

Den måde, som både IMF og Verdensbanken forholder sig til skattespørgsmålet på, harmonerer derfor dårligt med, at Danmark i den nye udviklingsstrategi vil sikre, at »indtægter fra udvinding af naturressourcer skal komme hele samfundet til gode. Danmark vil støtte internationale tiltag til at modvirke skattely og illegale finansielle overførsler«.

For at fastholde Danmarks centrale fokus på, at også skattepolitikken skal have en social balance og medvirke til at reducere fattigdommen, må Danida gå aktivt i dialog med IMF og Verdensbanken om en mere socialt balanceret skatterådgivning til ulandene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvis det ikke lykkes, må man finde andre måder at støtte ulandene på i at skabe en skattepolitik, der gavner de fattigste, skaber lokalt ejerskab og sikrer, at virksomheder betaler skat.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden