Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Offer? »Når migranter ikke falder ind under målgruppen i regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, bliver de en usynlig og sårbar gruppe«, skriver Marlene Spanger om den forfejlede kamp mod prostitution.
Foto: Ding Yi/Ding yi nn

Offer? »Når migranter ikke falder ind under målgruppen i regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, bliver de en usynlig og sårbar gruppe«, skriver Marlene Spanger om den forfejlede kamp mod prostitution.

Analyse

Kvinder vælger prostitution frem for fabrik

Udenlandske kvinder inden for prostitution er ikke bare ’ofre’, viser ny forskning.

Analyse

Fem aftener om ugen starter arbejdsdagen omkring kl. 17 for Luu.

Thailandske Luu møder på sin arbejdsplads, som er en massageklinik. Hun kunne lige så godt have arbejdet i den lokale Netto. Hun skulle godt nok arbejde fra kl. 9 til 19 de fleste af ugens dage, men hun ville have aftenerne for sig selv.

Luu har bevidst fravalgt jobbet som kassedame eller rengøringsassistent. Prostitution er for nogle et reelt alternativt til ufaglært arbejde som rengøring og fabriksarbejde. Mange ufaglærte job kan være så uattraktive, at prostitution opfattes som et bedre alternativ.

Min forskning viser, at thailandske kvinder i prostitution ofte kombinerer forskellige slags ufaglært arbejde som rengøring, forefaldende køkkenarbejde og fabriksarbejde.

Nogle har for en kortere periode arbejdet som rengøringsassistenter, men er vendt tilbage til salg af seksuelle ydelser på massageklinikker.

Forhold som dårlige arbejdstider, dårlige transportmuligheder til og ensomhed i jobbet (rengøring i tomme kontorlokaler) er årsager til, at nogle thailandske kvinder vælger at sælge seksuelle ydelser frem for at arbejde som rengøringsassistenter.

LÆS ARTIKEL Nancy fortæller, at der var et godt arbejdsfællesskab på fiskefabrikken, men at arbejdet var fysisk hårdt. Derfor foretrækker hun at sælge sex på massageklinik.

Men selv om mange thailandske kvinder fravælger ufaglært arbejde til fordel for salg af seksuelle ydelser, betragter de sig ikke som sexarbejdere eller omtaler prostitution som lønarbejde.

Flere af kvinderne skjuler deres prostitution over for deres danske ægtefælle og thailandske familie. Andre gør ikke. En del af dem har mødt deres ægtefælle gennem prostitutionsmiljøet.

Det er en sammensat gruppe af thailandske kvinder, der sælger sex enten på massageklinikker eller fra barer. Dog er en gennemgående præmis for deres hverdagsliv i Danmark er, at de er her legalt i Danmark.

Prostitutionens paradoks
Min undersøgelse viser et paradoks omkring prostitution, der sætter spørgsmålstegn ved den logik, der kendetegner prostitutionsdebatten herhjemme: Enten er man for, eller også er man imod.

Sprogligt bliver det sat op som modsætninger mellem at være ’prostitueret’ eller ’sexarbejder’ – at være ’offer for menneskehandel’ eller ’frivillig arbejdsmigrant’. Men det er tvivlsomt, om denne dualistiske logik kan indfange en forståelse af kvindernes komplekse og modsætningsfyldte hverdag og deres ofte modsætningsfyldte valg.

Politikerne står over for en betydelig udfordring, der rækker ud over debatten om sexkøbsforbud versus sexarbejde med dertilhørende arbejdsrettigheder.

Politikerne står over for en betydelig udfordring, der rækker ud over debatten om sexkøbsforbud versus sexarbejde med dertilhørende arbejdsrettigheder.

Det er problematisk, at nogle migranter fravælger ufaglært arbejde til fordel for en indtjeningskilde, der af politikere og de sociale myndigheder betragtes som et socialt problem med dertilhørende sociale og psykiske skader.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Denne problematik åbner op for en debat om, hvordan myndighederne forstår og definerer prostitution i forhold til den sociale indsats. Ikke mindst peger det på, at der er en modsætning mellem myndighedernes og de prostitueredes eget syn på sexarbejde.

Hvilken lovgivning regulerer i øvrigt migranternes prostitution? Helt præcist er det menneskehandelslovgivningen og lovgivningen omkring familiesammenføring, som falder ind under udlændingelovgivningen.

Desværre er det sjældent de thailandske og andre udenlandske kvinders egne ønsker og behov, regeringen og myndighederne tager udgangspunkt i, når de vil hjælpe denne gruppe af indvandrere.

Snarere kan de kvinder, der sælger seksuelle ydelser, nemt komme i klemme mellem den danske menneskehandelslovgivning og udlændingelovgivning.

Den sociale indsats inden for bekæmpelse af menneskehandel giver en række sociale og sundhedsmæssige tilbud til migranter i prostitution.

Her betragtes de udenlandske kvinder over en bred kam som potentielle ofre. Det er regeringens mål, at ofrene tager imod tilbuddet om et hjemsendelsesprogram til deres oprindelsesland.
Håbet om en bedre tilværelse

Men gruppen af thailandske kvinder i prostitution rejste oprindelig til Danmark i håbet om at skabe sig en tilværelse her, og denne gruppe af migranter ønsker ikke at tage imod regeringens tilbud om hjemsendelse. Som ikke-EU-borger er ægteskab med en dansk statsborger den eneste mulighed for at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

De thailandske kvinder har erhvervet sig opholdstilladelse via ægteskab med danske mænd, som de enten har mødt i Thailand, eller som de er blevet introduceret for ved deres ankomst til Danmark. Før i tiden skulle man have været gift i tre år, før man som indvandrer kunne søge om permanent opholdstilladelse. Fra 2006 har grænsen været sat op til 7 års ægteskab. Forlængelsen giver endnu flere år, hvor kvinderne indgår i et meget uligestillet ægteskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ydermere skærpede regeringen i 2007 de sociale og økonomiske krav til ægtefællerne i forbindelse med ægtefællesammenføring. Det illustrerer regeringens mål om at begrænse og kontrollere indvandringen fra de såkaldte tredjeverdenslande til Danmark. Når thailandske migranter heller ikke falder ind under målgruppen i regeringens handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, bliver de en usynlig og sårbar gruppe. Det betyder, at en del af dem finder prostitution som et bedre alternativ til ufaglært arbejde. Kategorierne ’prostitueret’ og ’sexarbejder’ er således mere flydende og komplekse, end de umiddelbart fremstilles i den politiske og offentlige debat. Dette leder naturligt til spørgsmålet: Hvordan skal migranters salg af sex så forstås og forklares? Min forskning viser, at sociale relationer, arbejdsvilkår inden for ufaglært arbejde, køn og økonomi, er vigtige variabler for en samlet forståelse af eksempelvis thailandske prostituerede.





En sådan samlet og ikke mindst nuanceret forståelse er uomgængelig, hvis man vil have et fundament for at udforme offentlig hjælp til denne gruppe af kvinder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce