Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kuldsejlet. »Yemen vil blive som Somalia, hvis jeg bliver væltet«, har Yemens præsident Ali Abdullah Saleh (bill.) tidligere udtalt. I virkeligheden er Yemen allerede godt på vej og regnes - ligesom netop Somalia - til klodens 'fejlslagne stater'. Arkivfoto: AP

Kuldsejlet. »Yemen vil blive som Somalia, hvis jeg bliver væltet«, har Yemens præsident Ali Abdullah Saleh (bill.) tidligere udtalt. I virkeligheden er Yemen allerede godt på vej og regnes - ligesom netop Somalia - til klodens 'fejlslagne stater'. Arkivfoto: AP

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Yemen går dyster fremtid i møde

Yemen er presset af lokale al-Qaeda-grupper og en lurende borgerkrig. Hvor længe mon det holder?

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dag for dag vokser Yemen frem på den internationale lystavle.

For få år siden et ukendt sted i Mellemøsten. I dag i fokus for de globale terrortrusler. Stadig hyppigere hører man fra amerikansk side Yemen sidestillet med det krigsramte Afghanistan. Man møder endog påstanden, at som Afghanistan og Somalia er Yemen det tredje ben i en farlig trekant af terror, af ’fejlslagne stater’. Med fejlslagen mener man, at deres statsstruktur er under sammenbrud, og at regeringen ikke mere har kontrol med landet.

Yemen er i dag ikke en terrorrede, som man ofte hører. Men jeg fik under mit nylige besøg i landet et klart indtryk af, at al-Qaeda siden foråret har øget sine militære aktioner i landet, rettet mod regeringsmål. Al-Qaeda i Yemen har med al-Qaeda i Saudi-Arabien i fjor dannet al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP). AQAP’s slagkraft er større og de strategiske fordele er oplagte, med tilholdssteder inde i yemenitiske stammeområder.
LÆS OGSÅ

Samtidig har al-Qaeda åbnet en medieoffensiv mod regeringen, som ikke lover godt for præsident Ali Abdullah Salehs greb om sikkerhedssituationen. AQAP har i forrige uge meddelt, at det er i gang med at danne en hær på 12.000 soldater. Bortset fra angreb mod den amerikanske ambassade og mordforsøg på den britiske ambassadør har al-Qaeda i de seneste to år stået bag en halv snes aktioner i selve Yemen.

1. juledag 2009 gennemførte organisationen et angreb mod et passagerfly kort før landing i Detroit. Det mislykkedes, men ’underbuksebomberen’, som han blev døbt, indrømmede, at han var blevet trænet af al-Qaeda i Yemen. Da gik alarmsignalerne i rødt hos USA’s sikkerhedsmyndigheder. Udenrigsminister Hillary Clinton udtalte i januar, at Yemen er nu »en påtrængende national sikkerhedsprioritet«.

Yemens militær har med støtte fra USA gennemført raids mod al-Qaedas støttepunkter, men de er ikke blevet annonceret officielt, og Yemens myndigheder har med stor omhu afvist, at amerikansk indblanding fandt sted. Befolkningen er yderst sensitiv over for udenlandsk indblanding i Yemen, og belært af al-Qaedas propaganda om de vestlige korsridderes okkupation af Mellemøsten har man ikke villet levere ekstra gratis pr-ammunition.

At AQAP nu vil opbygge en hær på 12.000 soldater i Yemen, er enten vild overdrivelse eller en forudsigelse om, at organisationen vil satse stort i netop Yemen. I december 2009 udtalte Yemens udenrigsminister Abu Bakr al-Qirbi, at der var omkring 300 AQAP-aktivister i landet – ganske vist støttet af tusinder af lokale yemenitter. Op til 12.000 reelle soldater er der langt. Men det er en udtalelse, der kan gøre indtryk på muslimer, for i hadithen (profeten Mohammeds overleveringer) er Mohammed refereret for at sige, at der fra Aden skal udgå en hær på 12.000 soldater. Så på de skrifttro kan AQAP’s profeti gøre indtryk.

En simrende borgerkrig
I juni var jeg i Sana’a inviteret med til åbningen af en tænketank, der specifikt vil beskæftige sig med at analysere al-Qaeda. Formanden for tænketanken, Saeed Obaid Al Jimhi, er forfatter til bogen ’Al-Qaeda in Yemen’.

Al Jimhi sagde under et efterfølgende interview, at han forventede, at AQAP’s angreb især i den sydligste del af landet vil tage til i omfang, fordi der her er mindst regeringskontrol. Han understregede, at det er her, de Afghanistan-frivillige i krigen mod Sovjet i 1980’erne havde slået sig ned efter hjemkomsten. De er al-Qaeda-kadrer af første klasse.

Saed Obaid Al Jimhi mener, at »præsident Ali Abdullah Saleh reelt har ringe myndighed uden for hovedstaden Sana’a, og derfor er det begrænset, hvad han kan udrette i kampen mod AQAP, som dygtigt spiller på uoverensstemmelserne mellem regeringen og stammerne«.

USA’s bekymring udspringer af en samlet trusselvurdering for regionen. Kombinationen af Yemen og Somalia på hver sin side af Adenbugten og indsejlingen til Det Røde Hav er en farlig konstellation, for gennem Bab el-Mandeb-strædet passerer årligt millioner af ton råolie og tusindvis af skibe på vej til og fra Suezkanalen.

Den skærpede amerikanske flådebevogtning i det sydlige Røde Hav er bl.a. begrundet i det stadig tættere samarbejde mellem AQAP og Shabaab-bevægelsen i Somalia. USA frygter med rette, at al-Qaeda kan udløse et bombeangreb mod krigsskibe eller store handelsskibe ud for Yemens kyst i lighed med gruppens angreb på det amerikanske krigsskib USS ’Cole’, på reden ud for Aden i år 2000.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Al-qaedas beslutning om at føre angrebskrigen i Yemen op i et højere niveau kommer på et højst uheldigt tidspunkt, set med regeringens og vestlige øjne.



Men truslen fra al-Qaedas virke skal sammenholdes med de andre kriser, som regeringen under præsident Ali Abdullah Saleh står midt i.

Der er en simrende borgerkrig i det nordlige Yemen, som trods en våbenhvile tapper mange kræfter og penge ud af præsidentens statskasse.

En uafhængighedskamp er igen under opbygning i det sydlige Yemen, og det er måske den alvorligste udfordring for centralregeringen og er potentielt farligere for Ali Abdullah Saleh, end al-Qaeda er. Dertil kommer, at Yemen om syv år forventes at have opbrugt det sidste grundvand. Ved samme lejlighed vil de i dag kendte oliereserver være opbrugt. De udgør over 75 pct. af Yemens nationalindtægt.

Så al-qaedas beslutning om at føre angrebskrigen i Yemen op i et højere niveau kommer på et højst uheldigt tidspunkt, set med regeringens og vestlige øjne. Præsident Salahs evige omkvæd, ’Yemen vil blive som Somalia, hvis jeg bliver væltet’, får en stadig mere uheldssvanger betydning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden