Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

enlig. Hvor det i 1982 var knap 10 procent af alle mænd, der levede alene, var denne andel 25 år senere vokset til 17 procent. Her er det den 55-årige førtidspensionist, Hjørn Bagger, der bor alene i en stuelejlighed i Kalundborg.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye familiemønstre giver nye indtægter

Det stigende antal enlige i Danmark skaber både nye indtægter og udgifter for de offentlige kasser.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overalt i den vestlige verden sker der i disse år store demografiske ændringer. Det er velkendt, at der som følge af faldende fødselshyppighed og voksende levetid bliver flere ældre og færre i de erhvervsaktive aldersgrupper.

Et mindre omtalt fænomen består i fremkomsten af nye familiemønstre, herunder en stigende andel af enlige i forhold til tidligere.

Det er især for mændenes vedkommende, at der er blevet flere enlige. Hvor det i 1982 var knap 10 pct. af alle mænd, der levede alene, var denne andel 25 år senere vokset til 17 pct. Det betyder, at der i den forløbne periode var blevet over 200.000 flere enlige mænd.

Men der er også blevet flere enlige kvinder, dog ’kun’ ca. 150.000. Stigningen i antallet af enlige er imidlertid ikke de eneste forskydninger i husholdningsstrukturen de sidste 25 år. Lad os nævne tre andre forhold:

For det første vælger en betydelig større andel af især yngre danskere i dag at være samboende par frem for at være gift. Men andelen af danskere, der lever som del af et par, har været praktisk talt konstant siden starten af 1980’erne. Det er altså alene fordelingen imellem ægtepar og papirløse par, der har ændret sig. Andelen af voksne, der lever i et papirløst forhold, er steget fra 9,5 til 14 pct.

For det andet lever en stigende andel af ældre sammen som par. Denne udvikling er en konsekvens af den generelt stigende levetid, som alt andet lige betyder en lavere risiko for, at et ægtepar rammes af et tidligt dødsfald. F.eks. var 20 pct. af de 80-84-årige kvinder i 2007 gift, hvor det kun var 13 pct. 25 år tidligere.

For det tredje vælger et voksende antal af især højtuddannede kvinder at udskyde deres første fødsel. Derfor er andelen af unge forældre faldet over årene. I 1982 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende på 25 år, mens den i 2007 var steget til godt og vel 29 år.

Vores beregninger viser, at udgifterne fra 1982 til 2007 er steget med 550 mio. kr. på grund af ændringerne i husholdningsstrukturen



Samlet set har husholdningsstrukturen i Danmark således gennemgået en relativt stor forandring i perioden 1982-2007. Og i et dansk perspektiv er de observerede ændringer i husholdningsstrukturen ikke mindst af stor interesse, når man ser dem gennem samfundsøkonomiske briller. I hvert fald er de centrale egenskaber ved vores velfærdsmodel nært knyttet til husholdningerne.

Der sker således store indkomstoverførsler til børn, unge og ældre i form af børnecheck, studiestøtte, pensioner mv. Og i en række tilfælde vil størrelsen på de udbetalte beløb afhænge af, hvilken husholdningstype man bor i. F.eks. er udbetalingen af pensionstillæg, boligsikring osv. ofte større til enlige end til par, fordi de gennemsnitlige udgifter per person som regel er større for enlige end for par.

Som led i et igangværende forskningsprojekt sammen med kolleger fra andre nordiske lande har vi undersøgt, hvad den ændrede husholdningssammensætning har betydet for de offentlige udgifter på en række velfærdsområder. Her er et par af resultaterne for Danmark:

På folkepensionsområdet er det muligt at få tillæg til dækning af omkostninger forbundet med f.eks. bolig og lignende. Disse tillæg gør, at personer, der lever alene, i gennemsnit får udbetalt 107.000 kr. (2007-niveau) i folkepension, mens personer, der er gift eller samboende, får under 80.000 kr. per person.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En stigende andel af ældre, der lever i par, vil derfor isoleret set betyde et fald i udgifterne til folkepension. Ser man på perioden fra 1982 til 2007, har der som følge af et generelt større antal ældre været en stigning i de årlige udgifter til folkepension på 9,6 mia. kr. Men den ændrede husholdningsstruktur har reduceret udgifterne med 1,6 mia. kr.

På kontanthjælpsområdet har den ændrede husholdningsstruktur til gengæld betydet øgede udgifter. Det skyldes, at enlige og samboende typisk får udbetalt mere i kontanthjælp end gifte, fordi ægteskab indebærer en gensidig forsørgelsespligt.

Den stigende andel af enlige og samboende vil derfor betyde flere udgifter på dette område. Vores beregninger viser, at udgifterne fra 1982 til 2007 er steget med 550 mio. kr. på grund af ændringerne i husholdningsstrukturen.

Som disse to eksempler viser, kan de offentlige udgifter blive påvirket i både positiv og negativ retning af de ændrede husholdningsmønstre. Samlet er der derfor nok ikke grund til at forvente store ekstra regninger for det offentlige af den grund. Men som eksemplerne viser, kan størrelsesordenen på bestemte områder blive betydelig.

De økonomiske virkninger af ændrede husholdningsstrukturer stopper dog ikke ved den offentlige sektor. F.eks. vil en større andel af enlige betyde en ændret forbrugssammensætning i retning mod et større boligforbrug, idet enlige i gennemsnit har flere kvadratmeter til rådighed per person end personer, der lever sammen.

I det hele taget er der vigtige kulturelle, sociale og økonomiske aspekter af opbruddet i husholdningsstrukturen, som det vil være godt at få set nærmere på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden