Delelærling? Mindre virksomheder kunne sammen stå for lærlingenes uddannelse ved at have dem på skift.
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

Delelærling? Mindre virksomheder kunne sammen stå for lærlingenes uddannelse ved at have dem på skift.

Analyse

Sådan stopper man de unges frafald

Erhvervsskoler og virksomheder har en fælles forpligtelse til at fastholde de unge i uddannelse.

Analyse

I slutningen af oktober var den danske erhvervsuddannelsesmodel til debat på en konference i København, arrangeret af Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne.

Specielt den schweiziske model for erhvervsuddannelse var på dagsordenen. Hvorfor?

Fordi Schweiz modsat Danmark har formået at få to tredjedele af en ungdomsårgang til at tage en erhvervsuddannelse og 90 pct. til at afslutte en ungdomsuddannelse (i 2007) – et resultat, vi i Danmark gerne vil nå, men endnu ikke har formået at nærme os.

Tværtimod går det – på trods af bonusordninger, ekstra skolepraktikpladser og mange forskelligartede indsatser på erhvervsskoler – stadig den forkerte vej, når det gælder frafald på erhvervsskolerne.



Der er mange faktorer, der spiller ind, når vi i Danmark stadig taber de unge fra erhvervsuddannelserne. Det betyder f.eks. en hel del, at praktikpladssituationen aldrig er ’tilpas’.

Virksomhederne har som tommelfingerregel en lærling i 3-3,5 år, og det kan være svært – især for de små og mellemstore virksomheder – at se i krystalkuglen og gætte på, hvordan ordrebogen ser ud om 2-3 år.

Uanset om vi befinder os i Schweiz eller Danmark, er der behov for at skabe sammenhæng mellem de tre aktører: elev, skole og virksomhed.

Så i krisetider ansætter virksomhederne færre lærlinge, og de unge får svært ved at skaffe sig en praktikplads. I gode tider – når hjulene snurrer – har virksomhederne brug for arbejdskraft, og mange unge udsætter uddannelsen og vælger at gå ud og tjene penge som ufaglærte i stedet.

En anden barriere for at få de unge til at starte deres karriere på en erhvervsskole er det image, som erhvervsuddannelserne har – hos forældrene og de unge, men også i større dele af samfundet hos mange politikere og nyhedsmedier: En erhvervsuddannelse er en andenrangsuddannelse, som man tager, hvis man ikke magter gymnasiet.

Mulighederne for at gå den praktiske vej til en videregående uddannelse er usynlige for mange, herunder de bogligt stærke. Og hvis vi fortsat skal kunne klare os i den internationale konkurrence, har vi også brug bogligt stærke elever i erhvervsuddannelserne.

For nogle år siden mente politikerne, at vi kunne leve af at eksportere knowhow til de nye industrier i Kina, Indien mv., men udviklingen har vist, at de nye producerende lande meget hurtigt selv udvikler en knowhow, der er helt på højde med vores.

Hvis vi fortsat skal have et højtudviklet velfærdssamfund i Danmark, er det nødvendigt med dygtige unge mennesker inden for produktionsbrancherne – unge, der kan finde nye, billigere og bedre løsninger hele tiden.


I Schweiz har man tre former for erhvervsuddannelser: en grundlæggende kort 2-årig uddannelse, en ’almindelig’ 3-4-årig og endelig en erhvervsgymnasial uddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De unge kan bygge videre på hver af uddannelserne og tage næste trin, hvis de ønsker det. Der findes en direkte vej fra en 2-årig erhvervsuddannelse til en universitetsuddannelse, og den er meget synlig for alle.

Dette sammenholdt med de relativt høje lønninger, der gives til erhvervsskolelærerne, giver erhvervsuddannelser en høj status i Schweiz. Resultat: To tredjedele af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse.

Både i den schweiziske og den danske model kræves der et tæt samarbejde mellem virksomheder og skoler. I Schweiz går eleverne i skole 1-2 dage om ugen og arbejder i en virksomhed 3-4 dage om ugen.

I Danmark har vi et vekseluddannelsesprincip, hvor eleverne skifter mellem ophold i virksomheden og ophold af 5-10 ugers varighed på en erhvervsskole på hovedforløbet. I begge modeller sikres eleverne en tæt kontakt til erhvervslivet og kvalificeres til jobbet som faglærte gennem både teoretisk og praktisk undervisning.

Uanset om vi befinder os i Schweiz eller Danmark, er der behov for at skabe sammenhæng mellem de tre aktører: elev, skole og virksomhed.

Hvem ved: Måske kan vi på et tidspunkt lære schweizerne noget om brobygning.

Vi har tradition for et godt samarbejde mellem virksomheder og skoler, men jeg vil påstå, at vi kan blive endnu bedre. Der findes en lang række gode initiativer over hele landet som f.eks. mentorer, gæstelærere og ’jobswop’, som kan være med til at skabe praksisfællesskaber og gensidig forståelse, og her kan vi lære meget af hinanden.

Derudover kunne virksomhederne med fordel slutte sig sammen i nogle konsortier eller grupper, som sammen kunne stå for lærlingenes uddannelse ved at have dem på de forskellige virksomheder i kortere perioder – en slags delelærlinge. På den måde ville det være mindre sårbart for hver enkelt virksomhed at tage lærlinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis eleverne kunne ansættes allerede ved starten af grundforløbet og være sikret at blive i deres uddannelse, ville eleverne fra folkeskolens afgangsklasser ikke fravælge erhvervsskolen af frygt for ikke at kunne få en praktikplads eller at stå uden uddannelse efter grundforløbet. Virksomhederne kunne bygge en bro imellem sig.

Fælles forståelse gennem brobygning både mellem erhvervsskoler og virksomheder og mellem virksomhederne indbyrdes er en vigtig del af vejen frem mod målet om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvem ved:

Måske kan vi på et tidspunkt lære schweizerne noget om brobygning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce