Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fornemmelser. Forskningsbaseret viden lever en trang tilværelse på de skandinaviske skoler, mener dagens skribenter, der forsker i skoleudvikling. Lærerne vil hellere lytte til andre lærere end til forskernes resultater
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

Fornemmelser. Forskningsbaseret viden lever en trang tilværelse på de skandinaviske skoler, mener dagens skribenter, der forsker i skoleudvikling. Lærerne vil hellere lytte til andre lærere end til forskernes resultater

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lærere betyder alt for skoleudvikling

Skoler og lærere skal lytte til forskningens resultater hvis skolesystemerne skal udvikle sig.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skolesystemerne i Skandinavien står over for stort set de samme udfordringer:

Eleverne scorer dårligt i internationale sammenligningsundersøgelser sammenholdt med andre OECD-lande, og der er en stor andel af unge, som ikke får en uddannelse, der sætter dem i stand til at komme på arbejdsmarkedet.

Hovedårsagen til disse udfordringer finder man i skolen. Det handler om, hvilken slags undervisning der gives, hvordan undervisningen organiseres, og ikke mindst afhænger det af kvaliteten af lærerne.

I dag eksisterer der en relativt omfattende international pædagogisk forskning, som ganske entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen.

Denne forskning viser, at ressourcemæssige og organisatoriske tiltag ikke har nogen særlig effekt på elevernes læring. Nye skolebygninger og en bedre økonomi vil i sig selv kun give beskedne resultater.

Dette kommer klart til udtryk ved, at de skandinaviske lande ligger godt over gennemsnittet af OECD-lande, når det gælder ressourceindsats i skolen, men samtidig under gennemsnittet i elevresultater.

På samme måde vil heller ikke en reduceret klassestørrelse gennem færre elever per lærer have særlig effekt. Bygning af åbne skoler med store undervisningsarealer har heller ingen positiv indflydelse på, hvor meget eleverne lærer.

Desuden viser forskningen, at en individualiseret undervisning – med vægt på et større ansvar for selv at lære – heller ikke øger elevernes præstationer i nævneværdig grad.

Bedre læringsudbytte Hvad er det så, som har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen? Forskernes svar er entydige. Det er læreren, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Dette fremgår især i John Hatties resume af internationale forskningsundersøgelser omkring elevernes udbytte af undervisningen. John Hattie har gennemgået 52.000 forskningsstudier med ca. 83 millioner elever som kildegrundlag.

Lærere, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, der skaber de bedste resultater. Disse lærere fremstår som både faglige og personlige autoriteter for eleverne.

Hovedproblemet i nutidens skole er, at den viden, vi har om, hvordan vi kan få bedre resultater, ikke anvendes i den daglige pædagogiske praksis.

Desuden viser denne forskning også, at elevkulturer, som støtter læring og læringsprocesser, giver gode resultater. I sådanne læringskulturer har læring og en god arbejdsindsats på skolen social status.

Mange lærere og skoleledere lykkes med at etablere sådanne læringskulturer i et godt samarbejde med hjemmet. Hovedproblemet i nutidens skole er, at den viden, vi har om, hvordan vi kan få bedre resultater, ikke anvendes i den daglige pædagogiske praksis.

Den vigtigste årsag er, at både skoleledere og lærere tror på noget andet. Subjektive private opfattelser er ofte vigtigere for undervisningen end forskning om, hvad der giver gode resultater.

F.eks. bliver begrebet metodefrihed forstået som frihed til at gøre, hvad du vil. Metodefrihed bør betyde at vælge mellem de pædagogiske tilgange, som gennem forskning har vist, at de giver en god sandsynlighed for positive resultater.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et bedre læringsudbytte hos eleverne vil i høj grad dreje sig om at videreudvikle lærernes praksis og etablere skolekulturer, som er samarbejdsorienterede og har fokus på elevernes læring.

Skolelederne bør lægge forholdene til rette, således at lærere kan diskutere deres egen praksis og foretage nødvendige ændringer baseret på forskning.

Hårdt arbejde giver gode resultater

I dag er der også et godt forskningsmæssigt grundlag for at påpege, at alle lærere i den enkelte skole skal deltage, hvis sådanne kulturændringsprocesser i den enkelte skole skal lykkes.

Der findes endvidere nogle forskningsbaserede udviklingsmodeller for skolen, der kan ændre praksis og forbedre elevernes udbytte af undervisningen.

LP-modellen, som nu er iværksat i 430 danske folkeskoler, er et eksempel på et sådant skoleudviklingsarbejde (se www.lp-modellen.dk). Den internationale forskning omkring ændringsarbejde i skolen viser, at resultaterne af forskellige tilgange er helt afhængig af, at ændringsarbejdet bliver gennemført systematisk og loyalt i forhold til tilgangene og ikke mindst gennem lang tid. Det kan hævdes, at gode resultater i skolen skyldes 75 pct. systematisk og hårdt arbejde og 25 pct. den pædagogiske tilgang. Denne nødvendige loyalitet og systematik understreger, at stærke lokale tilpasninger ikke er hensigtsmæssige.



Skoler, som tilpasser udviklingsmodeller til deres egne ideer, får ikke gode resultater. Faktisk kan det være sådan, at problemerne i skolen bliver endnu større, hvis ikke arbejdet udføres på en systematisk måde. For mange skoler og kommuner har, når det gælder skoleudvikling, valgt deres egne ideer og har i for stor grad tilpasset den forskningsbaserede viden. Dette har ført til, at resultaterne af skoleudvikling relateret til elevernes læring har været marginale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eleverne i skolen behøver ikke flere lokale skoleudviklingsmodeller. De har behov for at være i skoler, som baserer deres praksis og videre udvikling på forskningsbaseret viden, som man arbejder systematisk i forhold til.

Kun på denne måde kan vi med en vis grad af sikkerhed forudsige, at elevernes skolepræstationer bliver bedre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden