Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Ligestilling? Danmark er nu et af de kun fem lande i Europa, som ledes af en kvindelig statsminister. Men hvordan står det til med den danske ligestilling, spørger dagens skribent.
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Ligestilling? Danmark er nu et af de kun fem lande i Europa, som ledes af en kvindelig statsminister. Men hvordan står det til med den danske ligestilling, spørger dagens skribent.

Analyse

Startskud til ligestilling i dansk politik?

Lidt flere kvinder var opstillet ved folketingsvalget i år i forhold til valget i 2007 - og lidt flere kvinder blev valgt. Men altså kun lidt flere...

Analyse

Blev folketingsvalget 15. september et gennembrud for kvinder i dansk politik?

Vi fik jo danmarkshistoriens første kvindelige statsminister – endog før Sverige. Tre af de fire partiledere bag den nye regering er kvinder, selv om regeringen takket være de radikales mange mandlige ministre ikke fik den kønsbalancerede profil, Helle Thorning-Schmidt havde forudskikket.

Danmark er nu et af de kun fem lande i Europa, som ledes af en kvindelig statsminister. Ud over Danmark gælder det ellers kun i Tyskland, Island, Kroatien og Slovakiet samt fem andre steder i verden uden for Europa. Dertil kommer et antal kvindelige præsidenter.

Det var vel også på tide, i betragtning af at Danmark fik verdens første kvindelige minister uden for Sovjet allerede i 1924 med Nina Bang i den første Stauningregering.

Køn var bestemt et emne i den netop overståede danske valgkamp, men uden at blive direkte italesat. Socialdemokraterne slog ikke på Helle Thorning-Schmidts køn som første kvindelige statsministerkandidat, og hun selv talte stort set slet ikke om kvinder eller ligestillingspolitik i sin kampagne. På den store A-valgplakat, som blev hængt op over hele landet, fremtræder Helle Thorning-Schmidt næsten androgynt.

Den socialdemokratiske valgmaskine er uden tvivl via sine fokusgrupper og meningsmålinger kommet frem til, at danskerne ikke er modne til den debat. Her kan de dog have undervurderet danskerne. For i modtagelsen af den nye statsminister efter tiltrædelsen nævnes det igen og igen med stolthed, at nu har Danmark – endelig – fået sin første kvindelige statsminister.

Ved de fire seneste valg, 1998-2007, har andelen af kvindelige folketingsmedlemmer ligget urokkeligt fast på 38 pct., det laveste i Norden



En nærmere analyse af resultatet i et historisk perspektiv viser da også en vis, om end begrænset bevægelse, når det gælder kvinderepræsentationen i Folketinget: I 1999 lå Danmark som nummer to efter Sverige på verdensranglisten, når det gælder kvinderepræsentation i parlamentet. Lidt over ti år senere var Danmark rykket ned på en 13.-plads.

Ikke fordi kvinderepræsentationen var faldet i Danmark, men fordi mange lande har overhalet Danmark, bl.a. på grund af den nye tendens i verden til at bruge forskellige typer af kvotering for at ændre kvinders underrepræsentation i det politiske liv.

I Danmark har udviklingen længe stagneret. Ved de fire seneste valg, 1998-2007, har andelen af kvindelige folketingsmedlemmer ligget urokkeligt fast på 38 pct., det laveste i Norden. Gennem fem kommunalvalg, 1989-2005, stagnerede kvindeandelen på 26-28 pct., også lavest i Norden.

Presset på partierne for at opstille flere kvinder på valgbare pladser på listerne og i for partiet traditionelt gode valgkredse har været begrænset. Man skal huske, at det er partierne, som er gate keepers, når det gælder selektion og nomination. Vælgerne kan på valgdagen kun reagere på de lister, som partierne har konstrueret.

Det manglende pres hænger sammen med en diskurs, som oprindelig var fremskridtsvenlig, men i dag virker passiviserende, nemlig at ligestilling kommer med tiden. I teorien taler man om time-lag-tesen, ifølge hvilken der godt nok findes et historisk efterslæb, men det er primært et spørgsmål om tid, inden ligestillingen er nået.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efterslæbsteorien står over for en anden teori, ifølge hvilken uligestilling og mandsdominans stadig reproduceres, også i nye sammenhænge, og at backlash kan forekomme.

Er Danmark ramt af backlash på ligestillingsfronten – eller er glasloftet ved at blive sprængt? Sammenlignet med debatten i f.eks. Sverige og Norge, for ikke at tale om Spanien og mange lande i Latinamerika, synes den danske debat at være gået i stå de sidste 15 år. Udlændingedebatten har taget al pladsen.

Måske er der en sammenhæng mellem på den ene side den hensynsløse indvandrerdebat, som sætter skel mellem mennesker, mellem os og dem, og på den anden side den manglende nyudvikling af ligestillingspolitikken, idet ligestillingsmålsætningen jo tager udgangspunkt i, at alle mennesker har samme værdi uanset forskellighed.

Sammenlignet med debatten i f.eks. Sverige og Norge, for ikke at tale om Spanien og mange lande i Latinamerika, synes den danske debat at være gået i stå de sidste 15 år



Ved forrige kommunalvalg skete der imidlertid noget, idet kvindeandelen i kommunalbestyrelserne steg fra 27 til 32 pct., som det fremgår af figuren. Derfor var resultatet af folketingsvalget i sidste uge imødeset med særlig spænding. Lidt flere kvinder var opstillet denne gang end ved det forrige valg i 2007, nemlig 267 kvindelige kandidater, en lille procentvis fremgang fra 32 til 33.

Da optællingen var færdig, var resultatet en beskeden fremgang fra 38 pct. kvinder i Folketinget i 2007 til 39 pct. i 2011, altså en stigning på 1 procentpoint. Resultatet medfører, at Danmark nu er rykket op på en 11.-plads efter Mozambique på verdensranglisten.

Når Danmark har ligget, ja stadig ligger lavest blandt de nordiske lande, skyldes det ikke mindst den relativt lave kvindeandel i de to største partigrupper i Folketinget, Socialdemokraterne og Venstre. Dette mønster ses også efter valget 15. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er faktisk bl.a. de grønlandske vælgere, som har hjulpet Danmark opad på verdensranglisten ved at sende to kvinder, en kvinde fra Siumut og en kvinde fra partiet IA, ind i Folketinget. I øvrigt har det grønlandske Landsting ved de seneste valg ligget på niveau med eller endog højere end Folketinget, når det gælder kvinderepræsentation.

Men alt i alt synes nu også den danske stagnation at være afløst af en lille bevægelse fremad.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce