0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Asmaa som syndebuk for Enhedslistens modvind

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når Enhedslisten har haft massiv medlemsfremgang de senere år, er det naturligvis ikke en udvikling, der pr. automatik har fundet sted hele vejen fra partiets stiftelse.

Eksempelvis var der stort set permanent medlemstilbagegang fra slutningen af 1998 til slutningen af 2001, og igen i 2003. Men efter en længere fremgang er medlemstallene igen faldende, og i nogle måneder har partiet også stået til at miste ca. 1 procent i meningsmålingerne - hvilket naturligvis er mærkbart for et parti, der fik 3,4 procent ved folketingsvalget i februar 2005.

Mange, især uden for Enhedslisten, vil gerne finde en syndebuk - men også internt, hvor bl.a. SAP har fundet hende: Asmaa Abdol-Hamid.

Godt nok har SAP støttet hendes ret til at blive opstillet, men man finder ikke, at hun burde være blevet en af spidskandidaterne - og flere bebrejder hendes kandidatur for at være skyld i faldende medlemstal.

Det er imidlertid værd at bemærke, at stormen om Abdol-Hamid brød ud, allerede da hun blev indstillet som folketingskandidat i april 2007 - forargelsen handlede som bekendt om, at hun ikke ville tage sit hovedtørklæde af eller give hånd til mænd, men i stedet hilste ved at lægge sin hånd på hjertet.

Visse medier lavede den sædvanlige 'Mona Sheikh'-manøvre - udspurgte hende så inkvisitorisk, som ingen anden uprøvet ikke-muslimsk folketingskandidat nogen sinde har været ude for, hvilken fremgangsmåden selvfølgelig i sig selv bidrog til mistænkeliggørelse. Alligevel har hun konsekvent fastholdt 100 procents loyalitet over for partilinjen (endog i så ekstrem grad, som ingen partier normalt ville - og heller aldrig burde - afkræve en kandidat).

Skønt en lang række medier og politikere, ikke mindst fra Dansk Folkeparti og SF havde forsøgt at manøvrere Enhedslisten helt ud i kulden i ren forargelse over den muslimske kandidat, steg partiets medlemstilgang faktisk i april.

Men med medieballaden præsent kunne det næppe være mere indlysende for årsmødedeltagerne, at det nok var risikabelt for Enhedslisten at vælge Asmaa. Alligevel bakkede folketingsmedlemmer og et mange aktive hende klart og entydigt op, og hun blev som nævnt placeret på en syvendeplads blandt folketingskandidaterne.

Det førte til endnu mere medieforargelse i maj måned - men forlod medlemmerne så Enhedslisten i protest efter landsmødet? Nej.

I hvert fald ikke umiddelbart, hvis man kan tro oplysningerne på partiets egen hjemmeside, ifølge hvilken der var en medlemstilgang på over 100 medlemmer i maj måned.

Kan Asmaa Abdol-Hamid tage æren for, at partiets havde så mange medlemmer i april og maj - hun fyldte jo mere i medierne end resten af partiets medlemmer, kandidater og folketingspolitikere til sammen?

Sandsynligvis ikke - det ville i bedste fald bero på ren gisning. Akkurat, som det er rene gisninger, at hun nu skulle være ene-årsagen til den igangværende medlemstilbagegang.

Der er naturligvis medlemmer, som anfører, at Abdol-Hamid er grunden til, at de forlader partiet - men ingen kan vide, hvor mange medlemmer, der til gengæld havde forladt partiet, hvis hun var blevet mødt med den blanke afvisning, som f.eks. SF ville have lagt for dagen, eller det inkvisitoriske forhør, som Socialdemokraterne lod en præst udsætte Rushy Rashid for.

Forklaringerne på Enhedslistens vigende medlemstilgang og de utilfredsstillende meningsmålinger kan selvfølgelig være mange. Den mest oplagte er den mest enkle: Nogle vælgere er ganske enkelt flyttet til andre partier, fordi andre partier har været bedre til at sætte en dagsorden. Mere kryptisk behøver det såmænd ikke være.

Især Ny Alliance er som bekendt i netop denne periode løbet med al opmærksomhed som det »nye« og spændende »alternativ«. Balladen på Nørrebro har næppe heller gavnet Enhedslisten - sine steder er det er næsten blevet kutyme at insinuere, at en kastet brosten er kastet af Enhedslisten.

Men nej, dét kan man ikke bruge som forklaring - forklaringen skal selvfølgelig ene og alene være Asmaa Abdol-Hamid.

Kjeld Albrechtsen, der vist nok er ude af praktisk politik i partiet, har især travlt med at profilere sig, og det kan ligefrem blive til en mediehistorie, når han bedyrer, at nogen har ringet ham op og fortalt, at de har meldt sig ud af Enhedslisten på grund af Abdol-Hamid.

OG nu er der så ligefrem opstået et Antireligiøst Netværk i Enhedslisten, skriver Kristeligt Dagblad (12.9.2007), som refererer fra netværkets grundlag:

»Der findes i Enhedslisten stærke kræfter, som mener, at religionen kan spille en positiv rolle, og at partiet må åbne sig for mennesker, der åbent vedkender sig en religiøs overbevisning. Denne tendens vender vi os imod.«

Mindre interesserede er medierne i, at der også er modsatrettede tendenser - f.eks. har filminstruktør og forfatter Chr. Braad Thomsen forladt SF og meldt sig ind i Enhedsisten, netop som følge af den hetzlignende modstand mod Abdol-Hamid.

For at bidrage en smule til balancen i mediepostyret om hende, følger her et lille uddrag af citater fra et nyligt interview med Chr. Braad Thomsen fra Modkraft.dk:





APROPOS:

Flere indlæg af undertegnede med relation til ovenstående emne:

> Pressens gabestok er værre end Krarups

> Asmaa og den irakiske modstandskamp



OPDATERING:

> Asmaa som syndebuk (2)

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere