Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej, abstraktionen 'folket' har ikke valgt Trump

Fri os for politikeres og kommentatorers generaliserende og demotiverende udlægning af abstraktionen 'folket' og 'folkets vilje'.

Rune Engelbreth Larsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kunne vi ikke – for en gangs skyld – blive fri for den fordummende og kontrafaktiske udlægning af dette valg, som om ’det amerikanske folk’ har valgt Trump og alt, hvad han står for, som ledestjerne?

Den pointe hører vi så ofte, valg efter valg, men lad os for en gangs skyld blive fri for den, for den passer jo ikke.

Ikke kun fordi Hillary Clinton i dette tilfælde faktisk kan ende med at få flere stemmer end Donald Trump, skønt valgmændene falder helt anderledes ud (igen). Men af meget mere fundamentale grunde.

Om den ene eller anden kandidat får 49 pct. eller 51 pct. af de afgivne stemmer fra den del af de stemmeberettigede, der overhovedet gider stemme, er og bliver jo svingende marginaler, og mange har utvivlsomt stemt Trump, fordi de ikke kan fordrage Clinton, ligesom mange stemte Clinton, fordi de ikke kan fordrage Trump.

Den euforiske glæde, vi ser i Trump-lejren på tv, er selvfølgelig lige så lidt ’folkets’ eufori, som den slagne fortvivlelse i Clinton-lejren er ’folkets’ fortvivlelse.

KRONIKEN

’Befolkningen’ er en abstraktion uden ’røst’, der alt for ofte misbruges af generaliserende propagandister.

Men en abstraktion kan selvfølgelig ikke sige eller føle noget som helst – et lille flertal (eller sågar et mindretal) af en begrænset del af den amerikanske befolkning har stemt på en person af en vifte af forskellige grunde, og dernæst har kompleks valgmatematik uden nogen én til én-forbindelse hertil så kåret en vinder.

Det er trist og farligt, når mange dråber og bække løber sammen i en flod, hvor en bærende del af strømmen er næret af rå nationalisme og minoritetsforagt, der tilmed åbner sluserne for utøjlelig løgnagtighed – men fri os for politikeres og kommentatorers efterfølgende generaliserende og demotiverende udlægning af abstraktionen ’folket’ og ’folkets vilje’.

'Befolkningen' er en abstraktion uden 'røst', der alt for ofte misbruges af generaliserende propagandister

Og der kommer naturligvis en modbevægelse. Det gør der altid, for rygterne om Historiens død er stærkt overdrevne. Og den modbevægelse vil skylle Trumps & Kjærsgaards forandringer ud i havet, ligesom de lige nu prøver at skylle humanismens arv ud i havet – og mange af dem, der hepper på dem i dag, vil heppe på modbevægelsen til den tid.

Heller ikke den bliver ’folket’, men derimod et sammensurium af individuelle motiver med visse udslagsgivende fællestræk, som kan spænde vidt og samles op af en eller flere, der til den tid har øje for den slags.

Og senere kommer en modbevægelse til modbevægelsen. Og siden en ... Og så videre.

Ikke kun som i mekaniske pendulsving mellem demokrater og republikanere eller mellem Mette Frederiksen’er og Lars Løkke’r, men i væsentligere historiske kapitelskift end det, vi er vidner til her.

Sådanne foranderlige skift kommer altid, spørgsmålet er kun, hvor lange pauserne imellem dem er.

Trumps kapitel kan blive farligt, men også kort – vi får se.

KJERSGAARD

Den politiker eller kommentator, der gør disse skift – og pauserne imellem dem – til ’folkets’ ønske og vilje, reducerer det mangefacetterede nuancevæld af detaljer og individer til overfladiske og letfordøjelige masseabstraktioner.

Og dermed næres kun den generaliserende fordummelse i stedet for at nære åbenheden over for den potentielle forandring og mangfoldighed, som vi hver især repræsenterer som individer.

Nå, nu tror jeg, at jeg vil slukke for tv’et, få slæbt de havestole op på loftet og glæde mig til foråret.

Jeg kunne jo begynde med at skrabe sne – den er faldet tidligt og uventet, men kan skrabes væk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden