Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Immigranter kommer altså hertil for at arbejde

Immigranter kommer ikke for at leve på overførelsesindkomst, som mange borgerlige kommentatorer vil have os til at tro.

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Immigranter og flygtninge er på vej til Europa igen i titusindtal.

År efter år ser vi en sæsonpræget folkevandring i synkefærdige både, primært fra Libyen mod Italiens og Grækenlands kyster.

Avisen The Guardian har kaldt dette fænomen for Middelhavets ’annual drowning season’.

Bådflygtninge er blevet et emne for debat og diskussion i hele Europa, og de europæiske ledere var tvunget til at holde et topmøde om emnet i april i år.

Intet konkret kom ud af det mødebortset fra ønsket om yderligere patruljering og forslaget om at destruere menneskesmuglernes både. Nej, det er ikke Vestens skyld, at vi får så mange flygtninge for tiden. Det er menneskesmuglernes ansvar, mener de fleste borgerlige debattører, som også mener, at det nu handler om at begrænse indvandringen til Europa.

Sagens alvorlige karakter har fået rigtig mange bloggere og kommentatorer på Berlingske til at vise deres foragt for disse menneskesmuglere.

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen skriver på sin blog, at Danmark har moralsk ansvar for at tage sig af de mennesker, der er ved at drukne på havet, men ellers insisterer hun også på, at Danmark og Vesten ikke kan gøres ansvarlige for den risikable og forfærdelige situation, som disse flygtninge har bragt sig selv i.

Asger Aamund, bestyrelsesformand og kommentator på Berlingske, spørger, om EU vil tage ansvar for en folkevandring og give de nødstedte masser et nyt liv på højeste europæiske overførselsindkomst. Med andre ord, Asger Aamund mener, at i forhold til tidligere folkevandringer adskiller den nye bølge af fattige fra Afrika og Mellemøsten sig ved, at de kommer for at forlænge dagpengekøen for at blive kontanthjælpsmodtagere, få børnecheck osv. Samtidig mener han, at da europæerne søgte til Amerika og Australien, medbragte de teknologisk viden, en opskrift, som har gjort USA til den stormagt, vi kender i dag. Men han nævner intet om, hvor god USA også har været til at integrere ikke-vestlige indvandrere.

LÆS PETER BRIXTOFTE

I samme måned, som Europa diskuterede flygtningepolitik, kom det frem, at nogle af de allerbedste studerende i USA, som får adgang til alle de bedste universiteter, såsom Harvard, Yale, Princeton, Columbia, Stanford, MIT osv., har indvandrerbaggrund.

I 2015 blev Munira Khalif, datter af forældre med somalisk baggrund, en af de studerende med den bedste karakter i hele landet. Hun ønsker at studere statskundskab. Bortset fra at være en engageret studerende er hun også aktiv for at gøre uddannelse tilgængelig for alle børn i verden.

Tag en anden studerende med topkarakter, Stefan Stoykov fra Bulgarien. Han kunne ikke engang et ord engelsk, da han som otteårig kom til USA, og i dag kan han bryste sig af et af de bedste eksamensresultater. Den tredje er Victor Agbafe, en 17-årig søn af nigerianske forældre, som ønsker at blive hjernespecialist. Harold Ekeh er en anden nigeriansk studerende, hvis forældre sagde, at de flyttede til USA, fordi man kunne få elektricitet 24 timer i døgnet. Og så var der Pooja Chandrashekhar, en 17-årig indisk pige, som også kan vælge et hvilket som helst universitet i USA, men har begrænset sit valg til at stå mellem Harvard, Stanford og Brown Universitet.

Folk flygter fra naturkatastrofer, klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser, borgerkrig, og vi kalder dem bare økonomiske flygtninge

Fælles for alle de nævnte indvandrere er, at de er børn af immigranter, børn af førstegenerationsindvandrere, og som har klaret sig suverænt godt. Det glemmer Asger Aamund, Lisbeth Knudsen, Kasper Støvring, Karen Jespersen, Michael Böss, Kathrine Lilleør og mange andre danske skribenter på Berlingske, som ikke har indvandrerbaggrund, skal jeg hilse og sige. Så vidt jeg ved, har de heller ikke erfaring med at klare sig i længere perioder i et andet land, hvilket kræver et stærk vilje og en enorm tilpasningsevne.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi skal huske, at den samme dag, hvor de europæiske ledere mødtes for at drøfte flygtningekatastrofen, blev den årlige rapport om verdens lykkeligste lande offentliggjort. Det kræver ikke atomvidenskab at forstå, at flygtningestrømmen i dag kommer fra de 10 mindst lykkelige lande, som ligger i Afrika og Mellemøsten, med kurs mod de 10 lykkeligste lande i verden, som ligger i Europa. Jeg er godt klar over, at Afghanistan, som er også blandt de mest ulykkelige lande, ligger i Asien, og at Australien og New Zealand, som er blandt de lykkeligste, heller ikke er europæiske.

Men min pointe er, at folk emigrerer, fordi de vil være lykkelige. De vil væk fra fejlslagne stater og bosætte sig i velfungerende stater. De vil give deres børn bedre muligheder i livet, end de selv har haft. Hvis europæiske lande gerne vil forblive blandt de lykkeligste, skal de også lære at acceptere nogle nye medborgere for at undgå en demografisk katastrofe. En ud af fem millioner danskere er pensionister i dag.

Det er desværre ikke lykkedes for Europa at kunne prale, ligesom USA kan, med at integrere visse indvandrerne. Kan de samme europæiske lande ikke også gøre indvandrerne lykkelige i stedet for at få dem til blive radikaliseret? Det er katten om den varme grød. Ingen taler om det, men inderst inde ved vi, hvad problemets kerne er. I Europa bliver indvandrere radikaliserede og i USA integrerede. Hvorfor det?

Kan man, i stedet for at lukke grænserne totalt, lukke op for et bedre system med legal indvandring, der vil gøre det svært for menneskesmuglerne at opretholde et umenneskeligt system?

Mit ovennævnte eksempel fra USA viser klart, at de samme indvandrergrupper klarer sig godt. Det kan godt lade sig gøre at integrere indvandrere. De kommer ikke for at få fat i de velfærdsgoder, som der alligevel bliver færre og færre af. De kommer, fordi de vil give deres børn en bedre fremtid.

LÆS DEBAT

De vestlige lande kan ikke fralægge sig ansvaret, for det var dem, der invaderede Libyen og gjorde landet til en fejlslagen stat. 90 procent af alle menneskesmuglernes både sejler fra Libyens kyst i dag. Indien, Kina og mange andre lande havde advaret mod at vælte Muammar Gaddafi. Nu ved vi, hvad resultatet er i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Summa Summarum, så kan det siges, at Vesten har invaderet, styrtet ledere og blandet sig historisk i de lande, hvor flygtningene kommer fra. Derfor kan man ikke konkludere, at man overhovedet ikke har et ansvar. Det har man, og derfor burde man hjælpe landene i nærområderne til de lande, hvor flygtningene stammer fra, til at blive bæredygtige stater.

Endnu vigtigere er det, at man skal blive meget bedre til at integrere indvandrere. Immigranter kommer for at arbejde og ikke for at leve på overførelsesindkomst, som mange borgerlige kommentatorer vil have os til at tro.

Folk flygter fra naturkatastrofer, klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser, borgerkrig, og vi kalder dem bare økonomiske flygtninge. Hjælp i nærområdet er afgørende, men vigtigst er at tage ansvar, ligesom Danmark har vist et godt eksempel ved at give nødhjælp til Nepal. Det er forebyggelsesarbejde, som vil forhindre, at befolkningen begynder at vandre til andre lande for at få en tålelig tilværelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden