Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne bliver nødt til at genforhandle flygtningekonventionen

Det skal være lettere at søge asyl fra hjemlandet og samtidig være svært at få asyl, hvis man ankommer uden lovlig tilladelse.

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det europæiske asylsystem er under massivt pres.

Fra FN’s flygtningehøjkommissariat kommer der melding om, at mere end 300.000 migranter er havnet i Europa i løbet af i år. De fleste i løbet af sommeren, hvor der var varmt, og hvor man med en fem timers rejse i gummibåd og med 1200 dollars som betaling kunne sikre sig en bedre fremtid. Det har rigtig mange valgt at gøre.

LÆS LEDERSKRIBENT

De fleste er flygtninge fra borgerkrigene i Syrien og Irak. Der er tale om en stigning på mere end 100.000 i forhold til sidste år, og der er stadigvæk tre måneder tilbage af dette år. Dvs. at vi principielt kan risikere, at et antal på næsten en halv million mennesker vil søge asyl i et europæisk land.

De fleste søger mod Tyskland og Sverige. Men lad os se på, hvor mange flygtninge verdens rigeste lande har modtaget.

USA, som er verdens rigeste og stærkeste land, har modtaget ca. 1500 flygtninge fra Syrien i løbet af i år, Canada ca. 1000 og Australien ca. 2200. Sammenlign tallet med det forventede antal asylansøgere i Tyskland alene. Det anslås, at ca. 800.000 vil søge asyl alene i Tyskland og ca.100.000 i Sverige.

Hvad med de rige arabiske lande såsom Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Oman og Bahrain, som har masser af oliepenge og dermed råd til at tage imod flygtninge?

Men hvad med de rige arabiske lande såsom Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Oman og Bahrain, som har masser af oliepenge og dermed råd til at tage imod flygtninge? Ifølge Human Rights Watch stort set ikke taget flygtninge fra Syrien.

Der er ca. fire millioner syriske flygtninge, og de udgør en af de største grupper blandt de 60 millioner flygtninge, som findes på kloden. Men det er overraskende, at det kun er europæiske lande, som modtager dem som flygtninge.

Hvorfor tager USA, Canada, Australien, Brasilien, Indien, Kina og alle de rige arabiske lande ikke ansvar for en jævnere fordeling af flygtningene?

Hvorfor presser de europæiske ledere ikke verdenssamfundet til at hjælpe alle disse mennesker? Det er hamrende uretfærdigt, at de lande, som slet ikke har deltaget i krigen, som intet ærinde har med hverken at støtte oprørerne eller Bashar-al-Assads regime, skal presses til at løse opgaven.

LÆS KRONIK

Hvert eneste år stiger antallet af immigranter fra Mellemøsten og Afrika. Det lægger enormt stort pres på boligmarkedet, uddannelsesinstitutioner og sygehusvæsen. Det er indtil nu lykkedes at holde befolkningerne i ro, men i lyset af det ragnarok, som truer, viser det sig, at de europæiske politikere ikke udviser mod til at tage det egentlige skridt, som burde bringe situationen under kontrol.

Det skidt består i at genforhandle flygtningekonventionen. Det burde fremover ikke være muligt at søge asyl fra europæiske lande. Man burde gøre det obligatorisk at søge asyl fra de fleste ambassader eller især fra FN’s flygtningehøjkommissærs lejre. Dette praktiseres allerede af USA og Canada. Man beslutter en årlig kvote.

Det er hamrende uretfærdigt, at de lande, som slet ikke har deltaget i krigen, som intet ærinde har med hverken at støtte oprørerne eller Bashar-al-Assads regime, skal presses til at løse opgaven

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil give de svage en chance for at søge mod Europa. Mon ikke der vil være mere opbakning til den model blandt befolkningen, som vil synes, at den er mere retfærdig. De, der kommer til Europa i øjeblikket er, med Londons overborgmester Boris Johnsons ord, primært mænd, som er stærke og har råd til rejsen. Hvad med de svage og fattige, som ikke har råd til at betale menneskesmuglerne?

Flygtningene burde fordeles jævnt over hele kloden. Europa er ved at blive delt i to lejre. Der er Angela Merkels tilhængere, som passivt vil modtage alle de flygtninge, der kommer til Europa, og presse de andre EU-lande til at modtage flere. På den anden side er der David Camerons model, som går ud på kun at give asyl til folk, som befinder sig i flygtningelejre. Dermed vil de ikke opmuntre folk til at søge mod Europa i synkefærdige gummibåde.

Heri ligger en egentlig løsning, som kan standse tilstrømningen.

Flygtningekonventionen var skrevet med henblik på forholdene under den kolde krig. Efter dennes afslutning og det totale sammenbrud af nationalstater i Mellemøsten har verden brug for en ændret flygtningekonvention, som på den ene side skal tage hensyn til nye udfordringer som f.eks. klimaforandringen og på anden side ændre praksis gevaldigt for, hvordan man tildeler asyl. På den måde kan man bedre skelne mellem flygtninge og økonomiske migranter.

LÆS MERE

Der er brug for et paradigmeskift. På den ene side skal det være lettere at søge asyl fra hjemlandet, og samtidig skal det være svært at få asyl, hvis man ankommer uden lovlig tilladelse. Der skal etableres et ordentligt køsystem, sådan at det ikke kun er de rigeste og stærkeste flygtninge, som får endnu bedre vilkår, samtidig med, at de fleste befinder sig i nærområdet uden mulighed for at få dækket basale behov.

Kontrolleret indvandring er i alles interesse. Storbritannien tiltrækker ikke bare flygtningestrømmen fra Syrien og andre fattige lande i verden. De oplever en tilsvarende strøm af arbejdssøgende fra det øvrige Europa. En tredjedel af alle færdiguddannede sygeplejersker fra Portugal har søgt mod Storbritannien. En femtedel af Tjekkiets læger har forladt landet for at arbejde i Storbritannien. 700.000 polakker arbejder i Storbritannien, osv.

Der skal etableres et ordentligt køsystem, sådan at det ikke kun er de rigeste og stærkeste flygtninge, som får endnu bedre vilkår, samtidig med, at de fleste befinder sig i nærområdet uden mulighed for at få dækket basale behov

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er nogle enkelte lande som Storbritannien, hvortil mange med gode kvalifikationer søger, og samtidig oplever de, at mange fra andre EU lande kommer uden arbejdskontrakt. Hertil kommer en del fra de tidligere kolonier, og de udgør et antal på ca. fem millioner. Derfor er fortalerne for kontrolleret indvandring meget populære, derfor vandt David Cameron valget sidste gang. Han bliver nødt til at levere nu.

Hvis Tyskland, Frankrig og Sverige vil prøve at gennemtrumfe deres agenda, kan vi meget vel sige farvel til et af Europas bedste udviklingsresultater, nemlig afviklingen af landegrænserne, som udmøntede sig i Schengen-samarbejdet.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden