Tegning: Jørn Villumsen.

Tegning: Jørn Villumsen.

Debat

Sådan undgår vi mudderkastning

Ti politiske dogmer skal sikre en ordentlig tone i danske politik, foreslår to politikere.

Debat

»Lad os strejke! På den positive måde. Lad os gøre oprør mod »fordummende uskikke i den politiske debat« som retorikprofessor Christian Kock har kaldt tidens politiske, negative ikke-samtale.

Lad os gå sammen om nogle nye dogme-regler for en positiv valgkamp.

Alle er enige om, hvad der venter kandidaterne til det kommende folketingsvalg: den mest beskidte valgkamp nogen sinde!

Det bliver ondt, slemt, beskidt, grimt og under bæltestedet. Hører vi. Og alle implicerede – det vil sige politikere, journalister, embedsværk – konstaterer det tilsyneladende uden at problematisere.

Vi vil gerne gå en anden vej. Vi vil gerne opfordre til, at alle kandidater nægter at deltage i den negative retorik, der hersker på og omkring den arbejdsplads, hvor vi for tiden søger embede via vores valgkampe.

Så er Helle en snyder. Vi ved alle sammen, at hun ikke snyder, men det er sjovt for modparten at sige. Pyt være med, at det er løgn.

Så er Løkke en drukkenbolt, der har rod i bilagene, så er Margrethe en vendekåbe, selv om hun siger det, hun altid har sagt. Så er Pia en pulverheks, og Villy bliver aldrig udenrigsminister…

Man bliver så træt. Hvad hvis nu vi, der kommer udefra, og som færdes ude i virkelighedens virksomheder, hvor god omgangstone er normen, går foran?

Vi har ikke råd til at bruge taletiden på fnidder. Vi skal jo videre. Danmark skal videre. Vi er i recession.



Det er sådan set ikke i orden, at ledelsen i de forskellige afdelinger i Virksomheden Danmark er så dårlige eksempler ud i kommunikation for alle Danmarks medarbejdere og aktører – vælgere, ansatte, iværksættere, børn, skatteydere, kapaciteter.

Hvor skal vi tale om politiske løsninger, hvis det ikke er i politik? Den negative retorik får jo ikke politik på dagsordenen …

Vi har ikke råd til at bruge taletiden på fnidder. Vi skal jo videre. Danmark skal videre. Vi er i recession. Vi har brug for at få flere væk fra offentlig forsørgelse. Vores sundhedssystem kommer til at kollapse af fedmeepidemier og livsstilssygdomme.

Klimaforandringerne er massive, og vi står i kloakvand til knæene. Der er så meget at tage fat på. Og at bruge taletiden på. Hver gang vi skal høre en eller anden søgt spin-historie om Helle og en bil eller Løkke og en dame, så går spaltepladsen eller tv-tiden fra de reelle problemer.

Der er alternativer. Det er ikke nødvendigt at acceptere personangreb, mudderkast og skyttegravskrige som en naturlig del af en politisk valgkamp. Vælgerne er hamrende trætte af det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle undersøgelser viser, at den negative udvikling i det politiske rum fører til mistillid og manglende interesse. Og man må gå ud fra, at meget få politikere har meldt sig som befolkningens repræsentanter for at for lov til at tilsvine kollegaer på skolegårdsmåden. Så hvorfor denne onde tone?

Vi foreslår at gå en anden vej. Vi opfordrer alle kandidater ved det kommende valg til Folketinget til at bringe den gode tone tilbage til dansk politik. Vi vil have den fornuftige og saglige debat tilbage.

Vi har lavet nogle dogmeregler. Vi håber, de kan være med til at vende den negative spiral, som vores debatkultur er på vej ind i. Vi håber, at alle kandidater vil tage dette som en opfordring! Lad os sammen følge de ti dogmer for god tone i den politiske debat i Danmark.

Så kan den næste valgkamp handle om dét, den bør handle om: politik via positiv, fremadrettet dialog og samtale – tilsat ærlighed, humor og respekt. (Se mere på www.facebook.com/engodtone)

De ti politiske dogmebud:

  • 1. Jeg går efter bolden, ikke efter personen. Jeg bruger ikke min tid på at hænge andre politikere ud.
  • 2. Jeg vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan mine politiske mål kan nås.
  • 3. Jeg siger, hvad jeg mener.
  • 4. Jeg ved ikke alt og vil ikke skjule min tvivl.
  • 5. Jeg forbeholder mig ret til at blive klogere og til at ændre holdning i en sag – og respekterer andres ret til det samme.
  • 6. Jeg søger reel dialog, og jeg forsvarer andres ret til at mene noget andet end mig.
  • 7. Jeg håner/stigmatiserer ikke befolkningsgrupper i min argumentation.
  • 8. Jeg vil besvare kritiske spørgsmål ordentligt.
  • 9. Jeg vil kæmpe for mine synspunkter, men anerkender, at politiske resultater skabes gennem kompromis og forhandling.
  • 10. Jeg lytter til eksperter, lægfolk og gode råd.
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce