Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens flygtningepolitik minder om granny-dumping

Amerikanerne dumpede bedsteforældre, regeringen dumper flygtninge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nye regering kom hurtigt fra start med en stribe lovforslag rettet mod flygtninge og asylområdet. Vi har været der før, så for den danske majoritetsbefolkning er det mest bemærkelsesværdige nok, at ikke alene blev valget vundet på den dagsorden, det er også det eneste område, hvor alle regeringspartier kunne samles fra starten med en stribe markante lovforslag.

Det var pay-back time: Nu skulle det være slut med flygtninge, der kommer til Danmark for at få sociale ydelser, gratis sygehusbehandling, feriepenge og folkepension.

Der mangler penge til at finansiere de lovede skattelettelser, så flygtninge kan passende bidrage ved, at man inddrager lægehjælp i asylcentre, reducerer ydelse til starthjælp (SU-niveau), fjerner retten til ferie og skærer af retten til folkepension. Kommunerne tvinges også til at tage af de sociale kasser: De skal finde 1 procent.

Der er tre problemer med regeringens angreb på flygtningeområdet: De regner som en brækket arm, overlader konsekvenserne til kommuner samt sygehuse, og motiverne bag lovforslagene minder mest af alt om en blind hævnakt i en euforisk rus.

Lad gå, at ingen af forslagene har rod i virkeligheden og den viden, der er på området. Problemet er, at konsekvenserne af lovforslagene er katastrofale og uoprettelige.

Udgifterne placeres så fjernt fra Christiansborg, som det kan lade sig gøre: i de små udkantskommuner, hvor flygtninge bosættes, og hos flygtningefamiliernes børn.

Udgifterne placeres så fjernt fra Christiansborg, som det kan lade sig gøre

Flygtningefamilier får nu så svære kår, at de ikke reelt ikke har en chance, og vupti: en selvopfyldende profeti, hvor flygtninge ikke magter at lære sprog, få en uddannelse eller sørge for deres børn.

New York Times beskrev i 1992 et fænomen, en epidemi, hvor fattige pårørende til ældre efterlod dem i storcentre eller fjernede dem fra dyre plejehjem og satte dem af på rastepladser uden identitetspapirer, fordi det derved blev statens opgave at betale for deres pleje. Det blev kaldt Granny Dumping – kunsten at efterlade et dyrt uløseligt problem i nattens mulm og mørke på dørtærsklen hos anden myndighed.

Regeringens lovforslag, der strammer flygtninges vilkår til langt under fattigdomsgrænsen, tilfredsstiller måske umiddelbart de mest hævntørstige politikere og deres vælgere, men de glemmer én ting: De placerer godt nok problemet uden for den politiske radar, men det forsvinder ikke af den grund.

Forældrene, det går ud over, mærker det først. Den lille gnist, der skal til for at starte et succesfuldt integrationsforløb, er nu væk hos de voksne flygtninge, og det er kommunernes opgave at se, om de kan genfinde den.

Børnene ser deres handlingslammede og ydmygede forældre blive til spøgelser, og børnene mister tilliden til, at Danmark reelt vil passe på dem.

Vi slås dagligt i kommunerne og i sundhedsvæsnet med konsekvenserne af starthjælpen, sidst den blev indført. Da tabte vi en generation af flygtningebørn på gulvet, børn af de mest sårbare forældre. Rapporter og forskning har vist de skadelige effekter af starthjælp.

Flygtninge svarer selv, at de ikke ser på sociale ydelser, når de søger efter fredeligere lande at bosætte sig i. De fleste flygtninge har intet valg og havner i Toronto eller Tønder uden at ane hvorfor, eller hvor de er.

Resten vælger Danmark, fordi her er trygt, folk er venlige og deres børn kan gå en sikker fremtid i møde med en god uddannelse.

For at pakke lovsamlingen pænt ind i liberalt gavepapir har man tilmed indført en bonus til flygtninge, der opnår et vis sprogligt niveau på dansk. Fagligt og videnskabeligt er det ganske enkelt vås.

Flygtninge svarer selv, at de ikke ser på sociale ydelser, når de søger efter fredeligere lande at bosætte sig i

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at det kan være et incitament, skal der være en mulighed, og både sprogkyndige, eksperter på flygtningeområdet, sprogskolelærere og andre har indvendt, at der er en gruppe flygtninge med så store psykiske udfordringer, at det er uden for deres rækkevidde at lære dansk, uafhængigt af bonus.

Det er en hån mod de flygtninge, der på grund af svære traumer har indlæringsvanskeligheder. En hån, de bestemt ikke har gavn af, og hvis konsekvenser sundhedsvæsnet og kommunerne konfronteres med. Regeringen efterlader en stor social og helbredsmæssig regning med den beslutning.

Det er politisk slapt, fagligt uambitiøst og samfundsmæssigt uansvarligt at placere nationale integrationsudfordringer på flygtninges egne skuldre. Bare fordi vi, politikere og professionelle, ikke er dygtige nok, mener vi, det må være flygtninge, der er for dårlige til at integrere sig ...?

Regeringen granny-dumper et problem, de selv burde løse sammen med kommuner og fagpersoner. En flygtning sagde på et tidspunkt: Er det virkelig mig, der skal redde Danmarks økonomi?

Det er et ynkeligt velfærdssamfund, der tyr til beskidte tricks for at skjule sine fejl og tilmed sender regningen til mennesker, hvis eneste tilbageværende værdier er deres accent og så drømmen om, at deres børn må leve i et sikkert, ordentligt og trygt samfund.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden