0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mekanikerlærling-Emma om overscoringer og stram hud: Jeg vil ha’ en mand, der er ligeså lækker som mig selv

Er det narcissistisk at tro, man er noget? At lede efter en mand der først og fremmest er lækker? Datinglivet er selektivt og benhårdt, og man må endelig ikke tro, man er noget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg sidder og betragter et underskønt billede af min ekskæreste, som står på hænder på en græsplæne. Plænen er ligeså grøn som hans psykopatiske øjne. Jeg har mit 'bitchy resting face' på og kniber øjnene sammen for bedre at kunne se på hans latterligt flotte mavemuskler. Jeg har mest af alt lyst til at gå ud og kaste op, for aftensmaden sidder pludselig helt oppe i halsen på mig. Den hals som jeg i øvrigt lige har smurt med en dyr rynkecreme fra Clinique. For jeg skal sgu ikke have rynker, før jeg bliver nogen og tredive. Så jeg bruger selvfølgelig også sådan en fancy dermaroller. Det gør skide ondt, men den blotte tanke om, at Mr. Right forlader mig til fordel for en glat model med babyface, er langt mere tå krummende og smertefuld. Mit hvilende bitch-fjæs tiltager, og jeg laver hønserøv med munden.

Grunden til, at jeg ikke pakkede min rynkecreme og min samling af push-up-bh’er og smuttede fra min eks, før det blev rigtig grimt, ubehageligt og bræk-agtigt var simpelthen hans udseende. Han er smuk som en græsk gladiator. Hvor er det dog irriterende. Synes du, det lyder overfladisk? Det synes jeg også. Men jeg elskede bare at gå der på gågaden, så folk kunne se os sammen, og hvor smukke vi var. Så længe han holdt den smukke mund godt og grundigt lukket.

Jeg tror egentlig gerne, at jeg vil have en kæreste igen snart. Jeg søger ikke længere med lys og lygte, for når jeg gør det, ender jeg altid med at tabe hele lortet og ende i kulkælderen. Jeg skal ikke lede desperat, og et klassiske ordsprog lyder: ’Han kommer, når du mindst venter det!’ – det er ofte efterfulgt af et lille, medlidende og bedrevidende smil. Så jeg sidder bare her på min flade og venter på, at prinsen på den hvide hest ankommer, men jeg håber alligevel snart, at han får nosset sig færdig. Jeg bliver jo ikke ved med at være rynkefri! Jeg får dog en smule optur på ved tanken om, at jeg så har god tid til at rulle desperat med dermarolleren, inden rynkerne sætter ind.

Jeg elskede bare at gå der på gågaden, så folk kunne se os sammen, og hvor smukke vi var. Så længe han holdt den smukke mund godt og grundigt lukket.

Men hvordan ser sådan en prins så ud? Vores ucharmerende jantelovs-kultur lærer os jo fra barnsben en ting eller to og tak for det. Blandt andet at ’vi ikke skal tro, at vi er noget’. Jeg oversætter lige, så det kommer til at handle om mig selv: Det er ikke charmerende, hvis jeg siger, at jeg selv synes, jeg er hamrende lækker. Eller speciel. Altså, at jeg er noget særligt. Og hvis jeg ikke er noget særligt, så fortjener jeg heller ikke noget særligt pænt. Bum-bum. Så jeg skal ikke tro, at jeg kan score en fucking Johnny Depp, for jeg er ikke selv en Vanessa Paradis. Ej, pjat, jeg ligner hende faktisk lidt.

Hvis jeg så sammenholder disse fakta med alt det, jeg har hørt på snuskede barer om standarter og udseende, såsom: ’total overscoring’, ’han er da over my league’ eller en lam sang af Johnny Deluxe som handler om kvinder, som er ALT for lækre til ham, bliver jeg kun bekræftet i følgende: I vores kultur skal man finde en, som man er på niveau med, ligesom datingtjenesten ’Partner med niveau’, ikke? Så man er lige lækre, eller ulækre, i parforholdet, når man svanser ned ad gågaden sammen.

Derudover skal man kigge på de indre værdier, for dét er sateme charmerende! Vi skal finde os en mage, som er smuk indeni – gerne en med skæve tænder og en fed Ceres-topmave, men sød og tålmodig som dagen er lang. En som gider høre om din nyerhvervede rynkecreme, og en som synes, at dit bitchy resting face er mega cute.

Jeg er dating-forvirret. For på vej til min aftale hos kosmetologen, hvor jeg havde bestilt en ’silkpeel’ = en dejlig omgang hvor de lige skraber det øverste lag af din hud af, av og ad, men jeg lover dig, at det er lækkert bagefter – ja, så blev jeg mødt af reklamer, som fortæller mig, at jeg skal dyrke mig selv lidt mere. Min krop er et tempel, og jeg er unik, står der.

Jeg tror, jeg skal kaste op igen. Rend mig i janteloven, tænker den lille narcissist i min skvulpende mave. Jeg vil have en, som er lækker, ligesom jeg selv er

Tilbage til de indre værdier og beskedenheden og manglen på Johnny Depp, for så er vi ved at være der. Jeg tror, jeg skal kaste op igen. Rend mig i janteloven, tænker den lille narcissist i min skvulpende mave. Jeg vil have en, som er lækker, ligesom jeg selv er. Og det er bare ikke o.k. at sige Emma, vrænger jeg af mig selv. Men det er o.k., når andre siger det. Sådan er kulturen nemlig også.

Jeg er tilbage i 3.g i min dagdrøm, og jeg spiller volleyball. Det er sexet, når kvinder spiller volleyball. De andre på mit hold er alle veninder og bekendte, som jeg har mødt før. De kyler bolden i min retning, og hver gang jeg griber den, hører jeg dem råbe ting som: ’Du fortjener det bedste’ og ’du er virkelig et catch’ eller ’Du er så smuk og dejlig, det bliver svært at finde en som kan måle sig med dig’. Jeg bliver grebet af kampens hede og fyrer bolden af sted, mens jeg skriger: ’Jeg vil have en vildt lækker mand som mig selv!’. De andre kvinder taber pusten og kigger forarget på mit svedende, symmetriske ansigt. Så siger de: ’Hov hov, tag lige en timeout på bænken – du skal altså ikke tro, at du er noget’.

Vi drages og frastødes, på samme tid, af de som råber højest på volleyballbanen. Eller på de sociale medier. De som tør, eller tør tillade sig, at fortælle andre, at de er ’for lækre til love’, og at de søger noget helt bestemt. Det med at have kriterier, at kunne definere præcist hvad man leder efter i en kæreste er blevet ret populært. Samtidig er det også blevet sejt at dyrke de indre værdier til den store guldmedalje for at distancere sig fra alt det overfladiske. Overalt hvor mine små, lakerede negle klikker sig hen på internettet, bliver jeg mødt af ordsprog som ’Everyone is beautiful’, ’What matter is on the inside’, ’Beauty is not about having a stunning face’ og så videre og så videre. Men hver gang jeg får et kompliment, går det alligevel på mit ansigts skønhed.

Jeg tør dog alligevel ikke skrive de hersens kriterier ned af frygt for at blive kritiseret. Hvis jeg turde, ville jeg måske skrive noget a la det her i en datingprofil:

’Søger ikke en hipsterfyr med fuldskæg – de er som regel fulde af lort. De vil drikke økologiske Thy-bajere, spise glutenfri pandekager og synes jeg er smukkere uden makeup.

Søger heller ikke en, som er overvægtig eller buttet, for det synes jeg er utiltrækkende.

Annonce

Jeg vil derimod gerne have en med et symmetrisk ansigt, store hænder, lidt lang i det og med markerede kindben’.

Jeg stopper her, for jeg er allerede på kanten til at hoppe i havnen af ren afsky over min ucharmerende, selektive og fordomsfulde beskrivelse af en mand, udelukkende baseret på udseende. Jeg smiler samtidig lidt, for det passer jo. Måske gør jeg bare det, som mange andre mænd og kvinder allerede gør og tænker, når de søger med lys og lygte efter den perfekte partner, men aldrig siger højt?

Jeg kan godt lide de lidt skæve typer, for så skal jeg ikke bruge så meget energi på at skjule mit eget, skrupskøre væsen for dem

Selvfølgelig betyder indre værdier også en (lille) smule mere for mig end min dermaroller. Jeg kan godt lide sådan noget med god humor, du ved, og så har jeg fundet ud af, at psykopater ikke er kompatible med min personlighed. Det er for hårdt arbejde at have en psykopat rendende. Mænd må også gerne være intelligente og omsorgsfulde. Jeg kan godt lide de lidt skæve typer, for så skal jeg ikke bruge så meget energi på at skjule mit eget, skrupskøre væsen for dem.

Men ved førstehåndsindtrykket er det altså udseendet, som vinder eller taber hos mig, for jeg kan jo ligesom ikke se ind i hans sjæl. Så hvis han ligner Depp, er jeg ret klar egentlig. Så kan jeg være hans Paradis. Det tør jeg faktisk godt sige nu. Hvor befriende egentlig.

I skrivende stund har jeg faktisk mødt en mand, som har fået mig til at glemme alt om min dermaroller. Han er også klar på, at jeg smører olie og rynkecreme i hans hamrende smukke ansigt. Det virker som om, at hans indre er ligeså skønt, fantastisk og fucked up som dagen er lang. Og nætterne med. Ligesom mig. Jeg falder næsten ned fra min lænestol af begejstring.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere