Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Anne-marie Steen Petersen (arkiv)/Politiken-Tegning

Debat

Forsker: I udlandet ryster forskere på hovedet over vores 'ghettoliste'

Regeringen har i dag præsenteret årets ghettoliste. Er den et nødvendigt værktøj eller skaber den mere skade end gavn? Det har vi spurgt to forskere, en lokalbetjent og journalist fra Vollsmose om.

Debat

Den såkaldte ghettoliste er udkommet hvert år siden 2010 og i år er ingen undtagelse.

Kriterierne for, hvornår der er tale om et ’ghettoområde’, er blevet ændret af et flertal i Folketinget og otte nye boligområder har nu fået ghetto-mærkatet i forhold til sidste år.

Men er ghettolisten et nødvendigt værktøj for at »lappe på årtiers fejlslagen politik«, som statsministeren Lars Løkke Rasmussen talte om i sin nytårstale?

Eller er listen i virkeligheden unødigt med til at stigmatisere beboerne i de udsatte boligområder og derfor i stedet gør mere skade end gavn?

Det spørger vi to forskere, en lokalbetjent fra Vollsmose og en journalist fra samme bydel om.

Foto: privatfoto

Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE, har forsket i udsatte boligområder siden midten af 90´erne:

»Vi forskere har stort set sagt det samme: De her lister virker ikke. Jeg kender ikke én forsker, der vil sige det modsatte. Jeg sendte for noget tid siden et spørgsmål til mine kolleger i udlandet for at høre om de kendte til lande, som lavede de her liste udover Danmark. De svarede alle nej og pointerede, at intet godt kan komme ud af at stemple et område som ghetto. De kunne heller ikke forstå, at etnicitet - andelen af ikkevestlige efterkommere - i sig selv var et kriterium for at komme på listen. Så i udlandet er der kun forskningsmæssig hovedrysten til overs for ghettolisten.

Jeg har forsket i det her emne siden midten 90'erne og må konstatere, at politikernes diagnosticering af problemerne i udsatte boligområder – som rent faktisk findes og må tages alvorligt – er blevet mere og mere ekstreme. Det er den seneste ghettoliste og regeringens ghettoudspil gode eksempler på.

Tag bare den del i regeringens udspil, som handler om at uddannelse, hvor det nu kun er sådan, at det kun er uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, som tæller. Det er stærkt beskæmmende og udtryk for en snæver forståelse af, hvad de her mennesker egentlig har af værdi for samfundet.

Politikerne bør droppe ghettolisten og i stedet investere i boligområdernes velfærdsinstitutioner. Jeg taler om et løft af daginstitutionerne, skolerne og boligsociale indsatser, som griber dem, der er ekskluderet fra uddannelserne, jobmarkedet og civilsamfundet. Så må vi også tænke jobmarkedet ind på ny. Kan man gøre noget for virksomhederne, så det var fordelagtigt for dem, at være i nærheden af disse boligområder, som så ville skabe flere jobs. Det vil løse nogle problemerne«.



    Elvir arbejder i Vollsmose som betjent
Foto: Nils Lund Pedersen

Elvir arbejder i Vollsmose som betjent

Elvir Abaz, politibetjent, har siden 2004 været ansat i Odense Politi, hvor han blandt andet har arbejdet som lokalbetjent i Vollsmose:

»Der er problemer i udsatte boligområder, som kræver opmærksomhed fra politikerne. Men desværre er jeg bange for, at politikerne og mediernes brug af ’ghettostemplet’ og ghettolister kun er med til at give områderne endnu et dårligere ry. Det er elendig branding af et område, som i forvejen bliver omtalt negativt. For hvilke ressourcestærke mennesker med uddannelser vil gerne flytte til et område, som igen og igen bliver kaldt for Danmarks største ghetto? Hvem har også lyst til at blive begrænset i deres muligheder på grund af deres postnummer?

De velfungerende borgere, som jeg har talt med, oplever ghettolisten som et stempel, og det jo er dem vi gerne vil beholde her. De er vigtige rollemodeller og kan skabe positive forandringer og positiv afsmitning i forhold til de mere ressourcesvage beboere.

Som politibetjent møder jeg også rødderne på gaden og de bruger nogle gange politikernes ’ghettoretorik’ til at opbygge et modborgerskab. Så kan de sige: ’Se, de gider os alligevel ikke og taler konstant negativt om os’. Det er ødelæggende for det sociale arbejde.

Det har gjort indtryk på mig, at almindelige mennesker i Vollsmose føler sig utrygge efter debatten om nedrivning af boliger. For hvis boliger går det ud over? Er det mine venner og familier? Har vi efter en tvangsudflytning råd til at betale for en ny bolig, som sikkert er mindre og dyrere? Det man skal forstå er, at borgerne ikke kun mister deres ’boliger’, men også deres ’hjem’, deres netværk og relationer til hinanden. Det skaber bekymring og utryghed .

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det giver mening at opdele et område som Vollsmose i to ’Haverne og Parkerne’, som der er lagt op til, for jo mere præcise vi er i lokaliseringen af udfordringerne, jo bedre en indsats kan vi sætte ind med. Det handler om at gøre noget ved de sociale udfordringer, vi har og få et område som Vollsmose til at hænge mere sammen med resten af Odense, men gør det på en klog måde, som ikke stigmatiserer beboerne herude«.

Foto: privatfoto

Marie Stender, antropolog og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet:

»Det giver god mening at holde øje med udviklingen i de udsatte boligområder. Det lå i kortene, da man begyndte at lave de her ghettolister, at vi derved havde en mulighed for en konsekvent monitering af de forskellige boligområder. Det er vigtigt at kunne sammenligne og undersøge systematisk for at komme med løsninger. På den måde er det et meningsfuldt værktøj. Men det kan man sagtens gøre uden at kalde et område for en ghetto, som er problematisk. Det har konsekvenser at få ghettostemplet. På en måde brændemærker man områderne og beboerne og det er kontraproduktivt.

Jeg har forsket i, hvad man gør i andre lande og der forsøger man blandt andet, at få de her ’udsatte områder’ til at hænge mere sammen med resten af byen og der ville man aldrig bruge ghettobegrebet. Det handler eksempelvis om at gøre et område som Gellerup til ’endnu et område i Aarhus’ og skabe et kvarter, som folk gerne vil flytte til og ikke kun fra. Det handler grundlæggende om at løfte de udsatte boligområder længere op i boligmarkedets hierarki. Det gør man ikke med en ghettoliste.

I Gellerupparken har man lagt en kunstgræsbane og nye kommunale arbejdspladser. Man gav området nogle interessante nye funktioner, som ikke kun bliver brugt af dem fra Gellerup – men også fra andre områder af byen. Det tror jeg virker på sigt. Bedre boliger og bedre infrastruktur kan forbedre et område, men det skal ske sammen med den sociale indsats. Men vi må huske på, at når vi arbejder med de fysiske rammer, handler det også om at skabe en mere blandet by på længere sigt. Det er næste generation, som får glæde af det - modsat de sociale indsatser, som kan virke her og nu i form af et job«.


Foto: privatfoto

Ayan Yasin, journalist og beboer i Vollsmose:

»Det er problematisk at bruge ’ghettolister’ og jeg tror, at det har større betydning end folk lige går og tror. Når politikerne kalder mit hjem for en ghetto, så er de med til at smide os beboere ind i en unødvendig kategori, hvor vi ikke er en del af resten af fællesskabet. I dette tilfælde ’Odense’. Vi er en afgrænset gruppe, som står uden for og jeg er sikker på, at den slags skader sammenhængskraften. Der opstår desværre et ’dem’ og ’os’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når jeg kommer hjem fra arbejde, så er det til et hjem i et område, som statsministeren omtaler som »Sorte huller i Danmarkskortet«. Selvfølgelig påvirker det mig. Det gør da noget ved en.

Jeg kan kun tale for mig selv, når jeg taler om påvirkningen fra al den snak om ghettoer og hvordan den politiske retorik smitter af på en. Jeg tog eksempelvis engang mig selv i at lyve om, hvor jeg bor. I stedet for at sige Vollsmose, sagde jeg Lærkeparken, når jeg mødte nye mennesker.Måden ens hjem bliver omtalt på har konsekvenser. Ved politikerne det? Måske er de ligeglade.

Jeg er ikke blind for problemerne i Vollsmose, som kræver en indsats, men der er også mange fremskridt med lavere kriminalitet, flere der får en ungdomsuddannelse og generelt at flere etniske minoriteter bliver en del af middelklassen«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce