0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne vil uddø med lukkede grænser

Folkevandringer har givet os alt fra landbrug og lys hud til vores sprog og højde. Vi har brug for indvandring, for et samfund uden nye gener og kulturelle input vil gå til grunde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når der står en politiker og siger: ’Jeg ved ikke, om jeg vil betragte den her person som dansker’, så har man måske glemt, hvor man selv kommer fra. Indvandring har været altafgørende i udviklingen af den genetik og kultur, som vi i dag kalder dansk. Hvis man ønsker, at vi skal overleve som kultur og danskere, er isolation den absolut dårligste strategi. Det viser historien«.

Sådan lyder det fra dna-forskeren Eske Willerslev, der er en verdens førende eksperter inden for genetisk arkæologi. Hans hold på Københavns Universitet arbejder i øjeblikket på projektet The Genomic History of Denmark, der kortlægger, hvor danskernes og europæernes gener kommer fra. Projektet er ikke afsluttet, men allerede nu er det tydeligt, at både vores udseende og mange af vores allerstørste kulturelle fremskridt er kommet i kølvandet på bølger af indvandring.

»Jeg tror, at mange danskere har været af den opfattelse, at der gik en ubrudt linje fra stenaldermanden til mig. Så da tyrkerne kom i 1960’erne som gæstearbejdere, lod det til at være den første gang, at man i Danmark fik et så massivt input af indvandring. Det var i hvert fald mit eget udgangspunkt. I dele af arkæologien har en dominerende tanke været, at befolkninger i høj grad blev, hvor de var, i tusindvis af år, hvor de så udviklede sig kulturelt. Men vores genetiske studier peger på, at folkevandringer og bevægelser af mennesker overordnet set faktisk har været drivkraften bag de kulturelle forandringer i Europa. Folk har ikke bare siddet stille. De har bevæget sig hen over landskabet og har haft sex med hinanden, og de har fået børn sammen og blandet sig med hinanden, og som en del af den proces har de også blandet kultur og lært af hinanden«.

Hvad betyder den viden for vores opfattelse af danskhed?

»Det betyder, at vi skal huske på, at danskhed ikke er noget stationært. I debatten om danskhed taler man, som om det at være dansker er noget fikseret; at en dansker er på en bestemt måde. Man har et snit gennem tiden, der dækker det sidste århundred, og så siger man: Det her er dansk, det er sådan, vi er. Men hvis man tager de historiske briller på, må man erkende, at danskhed altid har ændret sig. De første danskere var lave stenalderjægere med mørk hud. Senere blandede de sig med indvandrere fra Mellemøsten og Østeuropa. Hele den genetiske varietet variation, vi finder i Europa i dag, er i høj grad et resultat af de folkevandringer fra Mellemøsten og Østeuropa. Det er glimrende, at der er så mange holdninger til danskhed, men når man taler om danskhed, lige meget hvilken politisk overbevisning man har, er det væsentligt at huske på fakta. Og fakta er, at det at være dansker og europæer som sådan har været en foranderlig størrelse«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter