»DF vandt frikadellekrigen i Hvidovre«, skriver Politiken. Men ellers har der ikke været meget omtale af kommunalvalgets vigtigste begivenhed – en meget kort og meget vigtig politisk aftale indgået mellem SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i den københavnske vestegnskommune. I aftalen er partierne blevet enige om, at »fremmed madkultur ikke (må) erstatte dansk madkultur, men skal supplere den«.
Er det en sejr for DF, som avisen skriver? Vi mener, at det er en afgørende sejr for Socialdemokraterne. Faktisk mener vi, at borgerne i Hvidovre er vidne til et lille mirakel i den efterhånden 30 år gamle indvandrerdebat. Et mirakel, som ingen medier desværre har beskæftiget sig med.
Pia Kjærsgaard nye selvbiografi fortæller overbevisende, hvordan Dansk Folkeparti bevidst og meget strategisk har arbejdet med at opbygge en vælgermasse blandt tidligere socialdemokrater. Det er som bekendt lykkedes for partiet – først og fremmest fordi Pia Kjærsgaard selv har formået at omfavne den utryghed, der spreder sig i kølvandet på globaliseringen. Men det lykkedes også, på trods af at partiet på intet tidspunkt har fremlagt noget sammenhængende politisk svar på, hvordan årsagerne til denne utryghed skal bekæmpes. Tværtimod. Bogen er en lang ufrivillig afsløring af, at Pia Kjærsgaard aldrig har været i stand til at formulere andet end kritik. Det er hun til gengæld en mester til. Stædigt, modigt og med et enormt kommunikationstalent har Pia Kjærsgaard udnyttet, at Socialdemokraterne havde svært ved at finde realpolitiske svar på utrygheden – det gælder især omfanget og håndteringen af en voksende muslimsk kultur i Danmark.
Vi tror, at miraklet i Hvidovre kan blive afslutningen på denne epoke i dansk politik. Hvidovre er en traditionel rød vestegnskommune. Ved dette kommunalvalg spredte den klassiske socialdemokratiske vælgerskare deres stemmer på mindst fire forskellige partier. Det skyldes både en utilfredshed med regeringens aktuelle sociale profil, lokal uro i partiets organisation og så de berømte diskussioner om frikadeller i daginstitutioner, der endte på forsiden af New York Times. En diskussion, som selveste statsministeren prioriterede at kommentere, da hun kom hjem fra sommerferie, med en holdning om, at frikadellerne skulle bevares.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar