Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Der er blevet langt til Kølvrå, der engang havde de flotteste piger

Vi bestemmer selv udviklingen af vores byer, og det er politiske valg, der har skabt Udkantsdanmark.

Debatindlæg

Jeg har været hjemme i Kølvrå. En lille by midt mellem Viborg og Herning, klos op ad Flyvestation Karup, og den by, jeg voksede op i, og hvor mine forældre bor. Derfor kommer jeg der.

Jeg er ikke barndomsromantisk anlagt, så hvis man læser videre, er teksten ikke udtryk for, at ’alt var bedre i gamle dage’, eller en drøm, hvor ’sneen lå tykt om vinteren, og sommeren var varm’. Den er en konkret oplevelse af afvikling – som nogen kalder udvikling – fra udkigsposten som direktør for en brancheorganisation for specialbutikker.

Kølvrå var den første by i Danmark med et butikstorv. Det var også en ny by bygget op i 50’erne omkring og til ansatte på Flyvestation Karup. Indbyggernes gennemsnitsalder var landets laveste. Og pigerne var de flotteste.

Der var drøn over Kølvrå, for Flyvestation Karup sørgede for, at enhver drengedrøm med jetfly, militær, udenlandske piloter m.m. kunne opfyldes. Man kunne se alle slags militærfly i verden træne. Og SAS fløj til København. Vi kendte alle sammen nogen, der arbejdede som piloter, brandfolk, menige, soldater osv. Der arbejdede måske mere end 3.000 på flyvestationen.

På butikstorvet lå banken, slagteren, tøjbutikken, legetøjsbutikken, elektrikeren, Brugsen, to frisører og et renseri. Lige i nærheden lå mejeriet og gartneren. Lidt derfra lå forgængeren for Matas og en købmand ved siden af endnu en bank.

Der var en station, hvor toget mellem Viborg og Herning standsede. Kort herfra lå cykelhandleren. Og skolen, med 10. klassetrin i to spor, hvor mine forældre arbejdede. Der var børnehave, fodboldbaner, idrætsklubber og et svømmebad.

Byen havde to boligforeninger, hvor man kunne leje sig et godt hus med kælder og en ret stor have for en almindelig løn. Og rådhuset lå 2 kilometer væk.

Alle butikker er lukket. Skolen er væk. Man kan stadig leje et hus for en rimelig pris. Faktisk kan man flytte ind med det samme

Men tingene udviklede sig anderledes. Der skulle spares og effektiviseres. Togforbindelsen blev nedlagt. Og nogen sagde, at udviklingen i verdenssituationen betød, at der skulle omstruktureres og skæres i militæret, hvilket betød afskedigelser og kompetenceflugt.

Teknisk højtuddannede medarbejdere måtte finde jobs uden for lokalområdet. Det svarede til, at en stor lokal arbejdsplads lukkede for størstedelen af sin aktivitet. Men konsekvenserne fik ikke megen opmærksomhed uden for lokalområdet.

Folk flyttede, og skolen blev mindre; førstvar der kun syv klasser, så seks klasser i et spor. Enkelte butikker begyndt at skrante og lukkede, mens andre lukkede på grund af ejerens alder. De kunne ikke sælges videre på grund af usikkerhed om kundegrundlaget. Brugsen lukkede. Afviklingen var begyndt.

I dag er der nærmest ingenting tilbage. Alle butikker er lukket. Skolen er væk. Man kan stadig leje et hus for en rimelig pris. Faktisk kan man flytte ind med det samme, for der er flere tomme huse. Nogle af dem har godt nok fået knust nogle ruder, og fortovet trænger til at blive renset for ukrudt.

Asfalten bliver ikke altid lappet. Men der flytter ikke nogen ind, for der er ingen infrastruktur i form af effektiv offentlig transport m.m., ej heller butikker og skole, som ville gøre det attraktivt at bo lige der. Det er ellers billigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan godt være, at man i dele af samfundet sparede penge ved at lukke togruter, lukke noget af flyvestationen, lukke skoler m.m., ligesom det ud fra et effektivitetssynspunkt var mere effektivt med store butikker i Herning og Viborg.

Men det havde også omkostninger for bysamfund, butikker og mennesker. Og det, som i denne debat er en gevinst for nogen, er en omkostning for andre, ligesom det, der for nogen er ’udvikling’, er ’afvikling’ for andre. Det er et nulsumsspil med store konsekvenser.

Politiske valg skabte afstand, hvor de kunne have skabt nærhed og gjort Danmark mindre

Jeg tror på, at vi selv bestemmer udviklingen af vores byer. Samfundet kunne have bestemt sig for noget andet, hvis vi havde været indstillet på at se på den langsigtede udvikling og investere os igennem udfordringerne. Så ’udviklingen’ er ikke noget, man som politiker bare kan henvise til som noget, der er uden for ens indflydelse. Vi bestemmer selv.

Og havde vi bestemt anderledes for Kølvrå ved f.eks. at fastholde og gerne udbygge flyvestationen og lufthavnen, den offentlige transport m.m., havde tingene set anderledes ud.

Havde vi sagt, at et midlertidigt fald i behov for militær ude i verden ikke skulle forhindre os i at søge at fastholde meget dygtige medarbejdere i lokalområdet, havde tingene set anderledes ud.

Havde vi troet på, at Herning og Viborg nok skulle klare sig med deres størrelse og tilbud og havde undladt at give tilladelse til storcentre i de byer, havde vi understøttet butikkerne i Kølvrå. Og byen, skolen, idrætslivet og meget andet. Det ville have holdt hånden under det lokale boligmarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu står vi med Udkantsdanmark. I Danmark, der er et lille land målt på afstande. Der er blevet langt til Kølvrå, og vi har med vores valg skabt afstanden, selv om Danmark er lille. Politiske valg skabte afstand, hvor de kunne have skabt nærhed og gjort Danmark mindre.

Men jeg kommer stadig til Kølvrå, selv om alt andet er væk, for der bor min familie.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce