Oprah-koret vidner om, i hvor høj grad forskellige samfundsgruppers dagsordener og identiteter – og de nærmest stammeagtige følelser, de fremkalder – er kommet til at overskygge alt, hvad der minder om en samlet verdensanskuelse, skriver Thomas Chatterton Williams.
Foto: Jordan Strauss/AP

Oprah-koret vidner om, i hvor høj grad forskellige samfundsgruppers dagsordener og identiteter – og de nærmest stammeagtige følelser, de fremkalder – er kommet til at overskygge alt, hvad der minder om en samlet verdensanskuelse, skriver Thomas Chatterton Williams.

Debatindlæg

Amerikansk forfatter: Nej, Oprah Winfrey er ikke svaret på USA’s problemer

Kendte er ikke oplagte statsledere. Præsidentembedet er ikke et realityshow eller, for den sags skyld, et talkshow.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

Det var svært at undgå at bemærke, hvor mange på de sociale medier, der mente, at der skete noget politisk afgørende ved Golden Globe-prisuddelingen i søndags. Oprah Winfrey havde åbenbart nærmest erklæret sit kandidatur til USA’s næste præsidentvalg.

Winfrey – der var klædt helt i sort i solidaritet med #MeToo-bevægelsen – modtog Cecil B. DeMille-prisen for sin samlede karriere og leverede en begavet, bevægende og optimistisk tale, der bevægede sig fra emner som uligheden mellem sorte og hvide og mellem kønnene til den frie presses betydning i et demokratisk samfund.

Det var en fin tale fra en inspirerende kvinde – den første sorte kvinde, der modtager denne pris – som i øvrigt i modsætning til vores nuværende præsident selv har tjent sin milliardformue. Og den markerede afslutningen på en uge, der var præget af en nærmest ekstatisk skadefryd over journalist Michael Wolffs sladderagtige demontering af Trump i sin nye bog og sidstnævntes deprimerende uværdige svar på tiltale.

Seth Meyers, der var vært ved prisuddelingen, lagde i sin åbningstale op til diskussion blandt Twitter-folket: »I 2011 sagde jeg nogle morsomheder om vores nuværende præsident ved korrespondentmiddagen i Det Hvide Hus, morsomheder, der gik på, at han ikke havde de fornødne kvalifikationer til at blive præsident. Nogle har hævdet, at det var den aften, han besluttede sig for at stille op. Hvis det er sandt, vil jeg gerne sige: Oprah, du bliver aldrig nogensinde præsident«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce