0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Politiassistent: Beskyttelsen af Rasmus Paludan slider på politiets tillid i de sociale boligområder

Kære politikere: I har med jeres retorik og med afskaffelsen af blasfemiparagraffen banet vejen for hadprædikanter som Rasmus Paludan.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Den højreradikale advokat Rasmus Paludan er leder af partiet Stram Kurs, der stormer frem. Han har meddelt en række demonstrationer i den nærmeste fremtid og sagt, at han vil brænde Koranen af.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På trods af klare advarsler om de sikkerhedsmæssig konsekvenser fra efterretningstjenesten PET afskaffede regeringen i 2017 blasfemiparagraffen. Politikere valgte at blæse på efterretningstjenestens faglighed og afskaffede paragraffen med argumenter om, at den var forældet og utidssvarende, og at den hæmmede vores ytringsfrihed.

Den beslutning ser vi konsekvenserne af i dag. Agitatorer og hadprædikanter som Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs, får frit spil til at udøve åbenlys mobning, chikane, psykisk vold målrettet herboende muslimer i socialt udsatte områder.

Her bliver han beskyttet i ytringsfrihedens navn. En beskyttelse, der blev skærpet i kølvandet på Muhammed-tegningerne og krisen, der fulgte, som gav ytringsfrihedens fundamentalister og apologister mulighed for at gemme sig bag en falsk kamp for ytringsfrihed. Fundamentalisterne fik skabt en fortælling om, at ytringsfriheden var truet af islam og herboende muslimer.

Ytringsfriheden var i det falske narrativ så truet, at danske kunstnere og intellektuelle var nødt til at lægge bånd på sig selv og udøve selvcensur, måtte man forstå. Herboende muslimer blev fremstillet som en trussel mod demokratiet, vores frihed og mod selve danskheden. Tegningerne blev en katalysator for en fjendtlig stemning rettet mod de muslimske minoriteter. Alle disse ting skabte et klima af frygt, som åbnede muligheden for at indskrænke minoriteternes frihedsrettigheder og retssikkerhed ved hjælp af målrettet diskriminerende særlovgivning. Herunder afskaffelsen af blasfemiparagraffen.

Blasfemiparagraffen har kun to gange ledt til domme – i 1938 og 1946 – og i mange sigtelser for overtrædelse har det ledt til frifindelse. Jyllands-Posten blev i sagen om Muhammed-tegningerne eksempelvis i min optik korrekt og med rette ’frifundet’ for overtrædelse af blasfemiparagraffen. Men paragraffen havde en symbolsk beskyttende effekt i forhold til de religiøse mindretal.

Politiet og borgerne er blevet ufrivillige aktører i Rasmus Paludans absurde og hadefulde teaterforestilling

Jeg arbejder til daglig som politiassistent i Vollsmose og kender derfor miljøet. Jeg er hverken religiøs eller troende, men behøver heller ikke være det for at se og mærke Rasmus Paludans målrettede og udspekulerede provokation. Det er mit indtryk, at formålet er at fremprovokere en voldelig reaktion hos de frustrerede og berørte borgere, som han kan kapitalisere på politisk.

Politiet og borgerne er blevet ufrivillige aktører i hadefuld teaterforestilling

Politiet har en meget vanskelig, hvis ikke umulig opgave. Politiet skal på den ene side beskytte Rasmus Paludan og Stram Kurs’ ret til at ytre sig. På den anden side risikerer politiet at formøble den hårdt oparbejdede sociale kapital af hos borgerne i de udsatte boligområder i den opgave. Politiet bliver i borgernes øjne anset som en myndighed, der bifalder Paludans chikane.

Politiet og borgerne er blevet ufrivillige aktører i Rasmus Paludans absurde og hadefulde teaterforestilling. Politiet bruger en masse ressourcer på at beskytte en uromager og agitator. Politiet burde i stedet beskæftige sig med opklaring af borgernær kriminalitet. Ikke med Rasmus Paludans udfordring af ytringsfrihedens grænser.

Uanset hvor meget politiet forsøger at forklare borgerne, at beskyttelsen ikke nødvendigvis betyder, at de bifalder Paludans holdninger og ytringer, har disse borgere svært ved at forstå, at den danske stat vil stå model til det.

Lederne af de lokale etniske og religiøse foreninger i Vollsmose forsøger ihærdigt at appellere til deres medlemmer og borgere om at udvise besindighed og ikke lade sig provokere af Rasmus Paludan. De lokale ledere gør en kæmpeindsats, og deres arbejde har positiv indflydelse på flertallet af borgerne. Problemet er, at de lokale ledere ikke kan kontrollere de få impulsstyrede unge og kriminelle, som i afmagt og frustration vil konfrontere Rasmus Paludan og dermed ufrivilligt bliver hans nyttige idioter.