Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivtegning:: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Oxfam Ibis: Trods mange advarsler er fem notoriske skattely fjernet fra EU's sorte liste

EU’s finansministre har i denne uge fjernet fem af verdens værste skattely fra EU’s skattely-liste.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods mange advarsler besluttede EU’s finansministre i denne uge at fjerne fem af verdens værste skattely fra EU’s skattely-liste. Listen blev oprettet sidste år som et værktøj i kampen mod global skatteunddragelse og -undvigelse og bruges blandt andet, når danske investeringsfonde og pensionsselskaber skal vurdere, hvilke lande de rent etisk kan forsvare at investere i.

Oxfam IBIS havde på forhånd advaret om, at kriterierne for EU’s skattely-liste er så slappe, at nogle af verdens værste skattely på baggrund af ganske få og ubetydelige ændringer i deres skattepraksis risikerede at blive taget af listen. Og det var præcis det, der skete.

De notoriske skattely Hong Kong, Panama, Isle of Man, Guernsey og Jersey blev strøget af listen, der til gengæld blev beriget med en række mindre lande, der for langt de flestes vedkommende reelt ikke betyder noget i den globale kamp mod skattely.

Selv om skattely-listen er alvorligt udfordret på sin legitimitet, er der dog enkelte lyspunkter, der viser, at skattely-listen har potentiale til at blive til mere end en stående joke

Konsekvensen er en skattely-liste, der domineres af små lande som Vanuatu, Dominica og Marshalløerne, samtidig med at vigtige skattely som Schweitz, Luxembourg og Caymanøerne glimrer ved deres fravær.

Selvom skattely-listen er alvorligt udfordret på sin legitimitet, er der dog enkelte lyspunkter, der viser, at skattely-listen har potentiale til at blive til mere end en stående joke.

Det første er, at det for første gang er lykkedes at sætte et af verdens store skattely på sortlisten, nemlig Bermuda. Øgruppen i Atlanterhavet har med sin nulskat og få krav udviklet sig til et af de multinationale selskabers absolutte yndlingsdestinationer. Eksempelvis førte Google i 2017 ca.150 milliarder kroner skattefrit fra Europa til Bermuda.

Desværre ser det allerede ud til, at Bermudas ophold på skattely-listen bliver kortvarigt, da de allerede er ved at gennemføre de svage krav, som EU stiller.

Men det viser, at EU faktisk tør sætte nogle af de reelle skattely på sin liste.

Det andet lyspunkt er, at der er en stigende erkendelse af, at de vattede krav, som EU stiller for at undgå listen, er et problem, der kræver handling. En af de tydeligste stemmer er vores egen finansminister Kristian Jensen, der efter EU-mødet i går udtalte, at han ønsker at »skærpe de krav, landene skal leve op til for at blive taget af sortlisten«.

Også i Venstre har man nemlig erkendt det skadelige i at have et ræs mod bunden, når det kommer til beskatning af virksomheder, og for få uger siden annoncerede Lars Løkke Rasmussen, at Venstre nu vil arbejde for at skabe en fælles bund under selskabsskatten i hele EU. Ifølge statsministeren er kapløbet om at tilbyde stadig lavere skat til de multinationale selskaber et ræs mod bunden, hvor »alle taber i sidste ende«.

Et enkelt blik rundtom i verden af i dag viser, at Lars Løkke på dette område har fuldstændig ret. Kapløbet er især skadeligt for udviklingslandene, som generelt er mere afhængige af selskabsskatteindtægter end udviklede lande, og som presses til at sætte selskabsskatten ned for at følge med den hastigt nedadgående kurve for de rige landes skatterater.

Ikke overraskende mødte Lars Løkkes udmelding dog den sædvanlige kritik fra heppekoret for evigt lavere selskabsskatter. Liberal Alliances Joachim B. Olsen anser det eksempelvis for »helt legitimt« for lande at have en selskabsskat på et rundt nul, hvis det er det, de har lyst til. Dansk Erhverv stemte i og mente, at Danmark burde lade sig inspirere af skattesystemet i Irland, som er kendt som et af EU’s værste skattely.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men skattely er ikke legitime, og Irlands skattepraksis er på ingen måde et forbillede. Skattely dræner både rige og fattige lande for vigtige skatteindtægter, muliggør korruption og hvidvask og øger uligheden i verden. Skattely tilgodeser kun dem, der i forvejen har.

Lars Løkke siger det selv meget præcist, når han slår fast, at virksomheder, der bruger skattely, »sætter vores samfundskontrakt under pres«. Derfor bør Danmark både herhjemme og i EU gå forrest i kampen mod skattely.

I første omgang ved at forbedre kriterierne for, hvornår man optræder på EU’s skattely-liste, og ved at sikre, at EU’s egne skattely også rydder op. Og derudover ved at stoppe den skadelige konkurrence på selskabsskat samt ved at kræve åbenhed om multinationale selskabers regnskaber land for land.

For statsministeren har ret: Vi får først genoprettet samfundskontrakten, når vi indser, at vi skal slå ned på skattely – ikke kopiere dem.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden