Klokken er 8.30. Du er trådt ind i vuggestuen, hvor dit barns gråd blander sig med barnestemmerne på stuen. »Nu skal jeg gå, lille skat«, siger du og rækker dit barn til pædagogen.
Barnet græder videre, nu højere end før, men du går, for det bliver du nødt til, hvis du skal passe dit arbejde, og det skal du jo, for sådan er livet, siger du til sig selv, da du sætter dig op på cyklen og forsikrer dig selv om, at dit barn nok skal få en god dag, når blot du er ude af syne.
Scenen er bekendt for rigtig mange forældre, der har børn i institution. At være adskilt fra sine små en god del af døgnets vågne timer – med eller uden gråd og dårlig samvittighed til følge – er et grundvilkår i en tid, hvor langt de fleste forældre passer et arbejde hver dag.
»Vi lever i en dybt problematisk adskillelseskultur«, siger Mie Wedsgaard.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.
Skriv kommentar