0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere anbragte: Skal man hjælpe en tidligere anbragt ung ind i voksenlivet, dur det ikke, at man kun engagerer sig kl. 8-16

I overgangen til voksenlivet har tidligere anbragte brug for det samme som alle unge: Voksne, der vil støtte os, præcis som forældre i velfungerende familier støtter deres børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Arkivtegning: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Knap 1.000 tidligere anbragte unge er hvert år hjemløse. Det viser en ny rapport fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Undersøgelse understreger, at vi i Danmark ikke er dygtige til at løfte anbragte børn og unge godt ind i voksenlivet. Alt for mange mister fodfæste i tilværelsen og havner på kanten af samfundet uden bolig, uddannelse, netværk og job.

Vi er syv unge mennesker, der alle tidligere har været anbragt, og vi vil gerne supplere debatten om anbringelsesområdet ved at fortælle om, hvordan det er at være barn af kommunen. Hvor hårdt det er.

Når unge mennesker flytter hjemmefra og indleder tilværelsen som voksne, sker det ofte med tæt støtte og råd fra forældre og familie. Men for os børn af kommunen – de anbragte børn – kan overgangen til voksenlivet være brutal. Der er ingen kære (kommune)mor. For mange af os handler det nemlig ikke om, hvorvidt vi er klar til at flytte hjemmefra – når vi fylder 18 år, er det bare ud.

Er man heldig, kan man modtage noget hjælp til den nye tilværelse. Man kan blive tildelt det, der hedder ’efterværn’, af kommunen. Det kan f.eks. være en forlængelse af anbringelsen eller en kontaktperson. Kontaktpersonen kan hjælpe – i hvert fald på en hverdag i dagtimerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter