0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Christina Brøndsholm Andersen. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Filosof og hjemmegående: Vi parkerer vores børn i daginstitutionerne, men vi ved alt for lidt om, hvad det gør ved dem

Vi er moralsk forpligtede til at undersøge til bunds, hvad den omfattende institutionalisering af vores børn betyder for deres psykiske velbefindende og sjæleliv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Småbørnsinstitutioner varetager store dele af de tre vigtigste år af menneskets liv. Når vi fødes, er menneskets hjerne kun udviklet til en tredjedel af sin fulde kapacitet. Afgørende dele af hjernen udvikles i de første tre år af vores liv. Derfor er disse år så vigtige; de danner fundamentet for vores psyke og sjæleliv – resten af vores liv.

Naturen tilsiger, at denne udvikling sker i relation til barnets primære omsorgspersoner, der kan holde til dette hårde arbejde i kraft af den altopslugende kærlighed, vi føler for vores afkom.

Den danske adskillelseskultur har erstattet disse højtelskende forældre med fagpersoner – eller uuddannede vikarer. Det er hos disse, over 90 procent af de danske børn henter omsorg i langt de fleste af deres vågne timer i hverdagen. Der er intet i vejen med hverken pædagoger eller uuddannede vikarer. De lider i denne sammenhæng blot under den omstændighed, at de ikke er børnenes forældre, og jeg mener, vi bør undersøge, hvorvidt børnene lider med dem.

Vi godtager imidlertid denne adskillelseskultur som en selvfølgelighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Du er der næsten

Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.

Opret profil

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts