0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Christina Brøndsholm Andersen. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner – det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Filosof og hjemmegående: Vi parkerer vores børn i daginstitutionerne, men vi ved alt for lidt om, hvad det gør ved dem

Vi er moralsk forpligtede til at undersøge til bunds, hvad den omfattende institutionalisering af vores børn betyder for deres psykiske velbefindende og sjæleliv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Småbørnsinstitutioner varetager store dele af de tre vigtigste år af menneskets liv. Når vi fødes, er menneskets hjerne kun udviklet til en tredjedel af sin fulde kapacitet. Afgørende dele af hjernen udvikles i de første tre år af vores liv. Derfor er disse år så vigtige; de danner fundamentet for vores psyke og sjæleliv – resten af vores liv.

Naturen tilsiger, at denne udvikling sker i relation til barnets primære omsorgspersoner, der kan holde til dette hårde arbejde i kraft af den altopslugende kærlighed, vi føler for vores afkom.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage