I Danmark har vi et af de mest gennemsigtige og velfungerende demokratier i verden, og en forudsætning for dette er, at statsministeren svarer på kritiske og undersøgende spørgsmål. Der er en grund til, at statsministeren i Danmark også er pressens minister. Det er ikke tilstrækkeligt, at pressens beskyttelse bliver håndhævet i et underministerium. Det er naturligvis landets leder, der skal sikre, at pressens frihed er ukrænkelig. Pressebeskyttelsen er en ting. Som statsminister varetager du det vigtigste embede i Danmark. De valg, som en statsminister træffer, påvirker menneskeliv, og derfor skal det være muligt at stille spørgsmål.
Statsministeren har i store træk under coronakrisen kommunikeret med os udelukkende gennem sociale medier og coronapressemøder. Det er uholdbart for vores stærke demokrati, fordi muligheden for, at landets bedste journalister regelmæssigt kan holde regeringen i ørerne, forsvinder. Den faste kontrol, som medierne kunne føre af regeringen til det ugentlige pressemøde, er statsministeren nødt til som minimum at erstatte med interviews med de mest respekterede nyhedsmedier.
Når svar på vigtige spørgsmål udebliver, skades borgernes oplysning og tillid. Mistillid sås også, når Folketingets partier ikke modtager vigtige dokumenter rettidigt. Det eksempel, der for mig er det mest frustrerende og tillidsbrydende, var, da statsministeren uden at uddybe nævnte en præmis for genåbningen, der lyder ’total epidemikontrol’.
Jeg kritiserer ikke epidemihåndteringen, men jeg er nødt til at kritisere lukkethed omkring vigtige beslutninger i Statsministeriet. Embedet og ansvaret gør pressemøder og interviews nødvendige, så de store etablerede medier kan stille spørgsmål. Det optimale er, at landets statsminister har et godt svar på alle spørgsmål. Det er en målestok for succes. Der er to scenarier til et åbent pressemøde i Statsministeriet. Det ene er, at regeringen gør alle kritiske spørgsmål til skamme og giver gode svar, som skaber oplysning og tryghed i befolkningen. Det andet er, at journalisterne finder et tomt hul, som regeringen ud fra rationelle afvejninger udfylder til alle borgeres fordel. Med andre ord er det en win win-situation at have et åbent forhold mellem landets politikere og journalister. Begge parter arbejder for, at Danmark skal klare sig så godt som overhovedet muligt. Dette indlæg handler ikke om partifarve og politik. Det handler om demokrati. Ud af mistilliden er der allerede opstået populisme i Danmark. Så hermed min bøn til dig, Mette: Genindfør det ugentlige pressemøde, og genskab tilliden til regeringen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar